Af Jens Cornelius
Schulz blev ikke smidt ud af landet, tværtimod blev han ansat som syngemester på Det Kgl. Teater, og hans gerning i Danmark blev afgørende for den danske sangkultur. De første danske seminarier blev grundlagt i 1790'erne, og på baggrund af Schulz' tanker blev sang i 1814 et skolefag. Danmark havde nu for første gang musiklærere og en bevidsthed om at det er udviklende at synge.
Sangbøgerne
I de første år med musik som skolefag blev der arbejdet på at finde ud af hvilke sange der duede til skolebrug, og allerede i 1815 kom den første danske skolesangbog, Sange for Ungdommen af begge Kiøn til Brug i Kiøbstad og Landsbyskoler. Tre år efter kom 266 lystige og alvorlige Viser og Sange for brave Skolelærere og flinke Skolebørn. Skolesange blev en ny musikalsk genre som Weyse og Ingemann forgyldte i de udødelige Morgen- og Aftensange (I Østen stiger solen op m.fl.). I 1838 skriver Weyse med tilfredshed at "Sangene blive flittigt sjungne baade af Unge og Gamle. I Vaisenhuus- og Nyboders-skolen synge Børnene dem fiirstemmigt".
Fædreland, natur og kirke
Både fællessang og skolekor levede uantastet i generationer. Hvad enten man sang stående i skolegården, i aulaen, i gymnastiksalen eller klasseværelset var repertoiret nogenlunde det samme i trekvart århundrede. Fokus var på fædrelandet, naturen og kirken. Et vidne årgang 1937 hævder at der på en skole i Næstved hver eneste dag blev afsunget samme sang, nemlig Carl Nielsens Frihed er det bedste guld, men det er nok et ekstremt tilfælde. Optakt hører gerne fra læsere med minder om fortidens morgensang!
De gamle og voksne sange kunne dog ikke stå imod de pædagogiske forandringer der slog igennem i 1970'erne. Fanemarch, skolebal og morgensang måtte vige, og i 1980'erne blev morgensang erindret på linje med spanskrør og at rejse sig for læreren.
Det kommer igen
Hvordan og hvorfor morgensangen i slutningen af 1990'erne langsomt vendte tilbage til de danske skoler er ikke blevet belyst. Men morgensangen lever i dag stærkere end de sidste 30-40 år. Hvor mange af partiernes kulturordførere er klar over det?
Rundt omkring i landet eksperimenterer skolerne med hvordan man kan afholde morgensang, og hvad der skal synges. Mange steder består repertoiret af nyere børnesange blandet med traditionelle årstidssange og hits af Kim Larsen og Sebastian. Det der mangler, er ofte praktiske forhold: Ordentlige sale, veluddannede musiklærere og en daglig opbakning. Hvis der aldrig synges derhjemme, kan morgensang virke fremmedgørende for både børn og voksne. Derfor får forældrene nogle steder lov til at deltage, for der er en generation af voksne danskere der aldrig har oplevet hvilken start på dagen fællessang kan være. Og man må håbe at skolerne tør bruge 10-15 minutter om dagen på morgensang uden at frygte anklager om at forsømme de skolediscipliner der måles og vejes i statistikker og tests.
Kommentar (Vagn Göte)
"Optakt hører gerne fra læsere med minder om fortidens morgensang" skriver Jens Cornelius. Det bidrager jeg gerne med, men først vil jeg sige, hvor ondt det har gjort mig, at mine børn og børnebørn mangler kendskab til den dejlige danske sangskat, fordi den har været forsømt i skolerne.
I Tranegårdsskolen i 1930'erne var der morgensang i gymnastiksalen hver morgen. Den bestod altid af en salme i den lille grå "Salmebog" ved J. Heltoft, og to gange om ugen (som dengang var på seks dage) blev der suppleret med en sang i den lille lyseblå "Sangbog for Børn", ligeledes ved J. Heltoft og begge bøger med undertitlen "Et Udvalg til Brug i Skole og Hjem".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar