Af Marianne Ryde
 |
| Concerto Copenhagen, foto Thomas Nielsen |
Karl Aage Rasmussen er ikke kun komponist, men også skribent og forfatter til en række meget roste bøger, blandt andet om så forskellige musikalske personligheder som John Cage, Mahler og Bach. Og aftalen med CoCo betød desuden at han begyndte at tage del i orkestrets programlægning og skrive salsnoter til orkestrets programmer.
”Det var jo en sjov og ny tanke at barokorkestret for en gangs skyld skulle møde en af de komponister som de spillede. Men det var også i tråd med hvad der sker rundt omkring i verden. Mange barokensembler indser i stigende grad at de ikke kan blive ved med at tiltrække et nyt publikum hvis de kun spiller Bach og Vivaldi. Der skal en form for perspektiv til,” siger Karl Aage Rasmussen.
Havde du på forhånd en speciel interesse for barokmusik?
”Nej, jeg interesserer mig for usædvanlig meget forskellig musik som min skribentvirksomhed også viser. Men jo mere jeg beskæftiger mig med barokmusik, jo mere fuldstændig himmelfalden er jeg over hvor kolossalt varieret den er.
I romantikken er der selvfølgelig en vis forskel på de forskellige landes komponister, men i barokmusikken er der en variationsrigdom og en eksperimenterelyst som fuldstændig overvælder mig. Så jeg er meget henrykt over - og opfatter det som lidt af en gave at blive lukket ind i den verden; en tryllehave af enorme dimensioner som de færreste nok bliver opmærksomme på, netop fordi der er en tendens til at man repeterer de samme ting hele tiden. Der er så meget andet end Bach, Händel og Corelli - helt utrolig musik som man aldrig har hørt om.”
Men du tog alligevel fat i noget meget kendt - La Folia og Årstiderne.
”Ja, men af helt forskellige grunde. Det første stykke jeg skrev til CoCo, skulle bruges til en koncert som rummede flere forskellige værker bygget på den ældgamle melodi La Folia. Det er egentlig bare en akkordrække som nærmest kan sammenlignes med blues-skemaet. Og jeg føjede bare endnu et værk til de tusindvis af kompositioner der er skrevet over La Folia-skemaet gennem 500 år.
Vivaldis Årstider valgte jeg mere bevidst fordi den musik er noget af det mest kendte og inciterende i hele barokrepertoiret - datidens populærmusik, om man vil. Jeg ville give den nogle karaktertræk som lægger sig op af vore dages populærmusik. Man kunne også kalde det en iscenesættelse.
Et teater ville jo aldrig drømme om at opføre Molière fuldstændig som man gjorde i 1700-tallet. Man vil altid forsøge at tale til det moderne menneske og give stykkerne en mere nutidig karakter. Men når vi taler musik, har man den modsatte bestræbelse. Så skal det være så historisk som overhovedet muligt. Det er jo pudsigt. Mine Årstider er altså en moderne iscenesættelse af et barokværk.”
Du har også skrevet en obokoncert og en violinkoncert hvor du udfordrer barokinstrumenterne til det yderste.
”Ja, de er skrevet til oboisten Alfredo Bernardini og violinisten Fredrik From, to fænomenale musikere. Det er ikke interessant for mig at skrive en barokobokoncert der bruger instrumentet ligesom barokkomponisterne gjorde. Det er kun interessant hvis jeg kan få noget ud af instrumentet som ikke var der i forvejen.
Alle instrumenter skal jo på en vis måde opfindes på ny. Ingen anede at en violin kunne lyde sådan som Brahms fik den til i den violinkoncert han skrev til Joseph Joachim, og tilsvarende med Nielsens klarinetkoncert og Aage Oxenvad. Instrumenterne er kun det de er, indtil nogen opdager nye sider af dem.
Med violinkoncerten til Fredrik må jeg indrømme at jeg tænkte: Gud ved om den overhovedet kan spilles på en barokviolin? Men det skal jeg love for at den kunne.
Så det er en kilde til benovelse at de kvaliteter - og begrænsninger - som barokinstrumenterne har, også kan træde frem i den moderne musik. Alfredo og Fredrik ville måske sige at det havde været godt hvis jeg havde vidst lidt mere om instrumenterne, men på den anden side: Jo mere man ved om et instrument, jo mere tilbøjelig er man til at bruge det på den traditionelle måde.
Jeg er altid åben for at lave noget om hvis musikerne ikke mener det jeg har skrevet, er hensigtsmæssigt, men barokmusikerne er jo vænnet til at noderne har en selvstændig værdi. Og de spiller det der står, medmindre de nærmest brækker halsen på det. Langt det meste viste sig også at kunne lade sig gøre.
Det CoCo har lavet nu med disse indspilninger, har overvældet mig. Jeg vidste godt de var gode, men at de var så gode - det havde jeg ikke helt gjort mig klart. Det er en gave til sådan en ældre mand som mig.”
Fredrik From om samarbejdet med Karl Aage Rasmussen
 |
| Fredrik From |
”Det er vældig udfordrende, både teknisk og musikalsk. De fleste af os har viet størstedelen af vores karriere til den tidlige musik og dermed sagt farvel til mange af de vanskeligheder som nutidig musik indebærer. Bare det at vi ofte har haft brug for en dirigent for at få den komplekse rytme til at fungere, er helt usædvanligt for os. Vi musicerer jo normalt helst uden dirigent og ledes kun en gang imellem af f.eks. cembalisten eller oboisten.
Men jeg tror at de fleste af os synes det har været vældig lærerigt at afvige lidt fra vores normale repertoire og give os ud i uudforsket terræn. Kravene rent instrumentalt er af og til tæt på grænsen for det mulige, men vi har haft en meget åben dialog med Karl Aage som har været lydhør over for vores forslag til ændringer.
Hvordan er musikken blevet modtaget af publikum?
Jeg oplever at publikum har taget vel imod disse indslag af nutidig musik som bryder med vores sædvanlige koncertprogram. Værket ’Follia, Follia…’ som vi havde med i et program netop med temaet ’Galskab’, fik f.eks. meget god respons. Det er en moderne variation over et urgammelt tema som kompletterede den øvrige musik på fineste vis.
Bliver Karl Aages musik nu en fast del af CoCo’s programlægning?
Ja, jeg tror at en del af værkerne vil dukke op med jævne mellemrum. Vi har både planer om at opføre og indspille violin- og obokoncerterne og vil turnere med hans bearbejdning af De Fire Årstider i 2019.
----------------------------
