Af Marianne Ryde
Da Ida Riegels var barn, drømte hun om at gå hele vejen til Rom. Hun elsker at rejse og gør det gerne til fods eller på cykel - og tit i selskab med celloen. En af de komponister hun altid har med sig, er Johann Sebastian Bach. Efterhånden har hun også læst en del om dette fyrtårn af en komponist, og det er gået op for hende at han ikke altid har været den statelige gamle mand med paryk og stor mave som man møder på billederne.
Han har naturligvis været ung, men dertil også en uregerlig og rebelsk organist og komponist som skejede ud med lange og sære forspil til salmerne, inviterede en ung jomfru op til muciseren på korloftet og blev så sur på en fagottist - som han mente spillede forkert med vilje - at det kom til sværdkamp imellem dem.
Bach var selvfølgelig også ivrig for at lære nyt om sit fag; derfor tog han i 1705 orlov fra sit job i Neue Kirche i Arnstadt og begav sig til fods til Lübeck hvor tidens store mester, Dietrich Buxtehude, residerede, og musiklivet blomstrede. Mere end 400 km - ved vintertide. ”Utroligt”, tænkte Ida da hun hørte det, og så spirede tanken om at gøre ham kunsten efter.
Hurtigt stod det dog klart at hun ikke orkede at gå 400 km med otte kg cello på ryggen plus bagage. Men en cykeltur - om sommeren - kunne nok også gøre det. Som tænkt, så gjort, og efter et halvt års forberedelser af koncerter og logi, indkøb af cykel og letvægtskasse til en af hendes mange celloer - og ikke mindst træning af det tyske sprog, er hun nu klar til tre uger på de tyske landeveje.
Musikalsk triatlon
Turen starter naturligvis i Neue Kirche - nu Bach Kirche - i Arnstadt med en koncert den 2. juni kl. 12. På programmet er en cellosuite og en fløjtepartita som er skrevet for travers, men som Ida spiller på blokfløjte. Hun spiller også nogle mindre stykker på orgel så hun får lavet en slags musikalsk triatlon, og indimellem fortæller hun små historier om Bach.
Ida har planlagt i alt ni koncerter på ruten; den sidste i Buxtehudes Marienkirche i Lübeck den 23. juni.
Bach bad om fri en måned, men vendte først hjem efter tre en halv, måske blandt andet fordi han ville blive længe nok til at høre de Abendmusik-koncerter som byen var berømt for at holde hvert år i julemåneden. Nu foregår de også på andre tider af året, og det er netop sådan en koncert Ida medvirker til sammen med organisten i kirken. Han vil spille musik af den sene Buxtehude, mens Ida spiller noget tidlig Bach:
”På den måde bliver det en slags musikalsk stillleben af hvordan de begge lød på det tidspunkt,” forklarer hun.
Et af de musikalske greb som Bach lærte af Buxtehude, er den såkaldte stylus fantasticus, en italiensk stil med frie, halvimproviserede passager.
”De optræder ofte som afslutning på cellopræludierne, otte takter hvor der enten kun står akkorder eller er udskrevet en slags improvisation over dem. Akkorderne spilles i vore dage ofte bare som lange toner, men i den anden cellosuite vil jeg improvisere som man mener Bach har tænkt sig,” fortæller Ida. Hun tager også en barokbue med på turen og vil stemme de moderne strenge ned til 415, den mest almindelige stemning på Bachs tid.
”Barokbuer er utrolig flotte og lavet af hestehår. Elegante og lettere i spidsen så tonen naturligt får et decrescendo, i modsætning til moderne buer hvor spidsen er tungere så tonen holder ved. Derfor er der mange fraseringer som giver sig selv med barokbuen.”
Tidsrejse i Bachs fodspor
Bachs arbejdsgivere var ikke just begejstrede da han vendte hjem næsten tre måneder senere end aftalt. Og undskyldningen? Tja, Ida har hørt at han lidt flabet skal have sagt at han ”lærte et og andet om musikkens kunst”. Det var vel ikke desto mindre sandt, og han fik da også lov at fortsætte i stillingen.
Ida håber at hun får lært noget om Bach og hans musik på sin lille tidsrejse.
”Alt hvad jeg har læst som forberedelse til turen, har i hvert fald inspireret mig til at fortolke hans musik lidt anderledes. Jeg har fået øje på nogle af de mere vilde elementer hos ham. Derfor tillader jeg mig at give f.eks. gigue-satsen lidt mere gas. Jeg har fået rykket ved min opfattelse af Bach og håber andre kan få den samme oplevelse. ”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar