Vivaldi og køerne

Jeg gider ikke spille golf, men accepterer at flere af mine venner gør. Det skal de have lov til, bare de skåner mig for undskyldningen: "Man får frisk luft og masser af motion." Helt ærligt, det kan man da få både lettere og billigere. Så slipper man også for tunge køller, latterligt tøj og bekosteligt medlemskab af en klub. Sandheden er jo at ingen spiller golf for motionens skyld. De spiller golf fordi de kan lide det. Motionen er en sidegevinst som faktisk er helt unødvendig som alibi. 

Af Claus Johansen 

Det er en ynkelig flok som ikke vil være deres lidenskab bekendt, og vi finder dem også blandt musikentusiaster. En del af dem kan ikke nøjes med at glæde sig over det de holder af, næh, der skal rationelle forklaringer til, og bag dem truer missionsarbejdet: Eftersom jeg kan lide Beethoven, må han være gavnlig for menneskeheden, og alle der ikke hører Beethoven, skal omvendes, for Beethoven gør os til bedre mennesker. Men gør han det? Forhindrede hans musik lejrene og bombardementerne? Blev den ikke nydt af både de gode og de onde? Den niende symfoni blev brugt flittigt på begge sider af muren, den er nemlig lige (u)egnet til ethvert politisk synspunkt. Det gør den i øvrigt ikke mindre genial.
Vi må ikke glemme at musikglæde i sit udspring er en lystbetonet og derfor frivillig sag, men hvis vi gør klassisk musik til religion og os selv til fundamentalister med en mission, så fjerner vi os fra det sagen handler om. Ingen har dokumenteret at musik giver bedre oplevelser end bordtennis eller fluefiskeri.
Jeg er også træt af al den snak om at klassisk musik skulle gøre os mere produktive. I disse år fornærmer aviserne mig med tredjerangsundersøgelser der på spinkelt grundlag forsøger at dokumentere at stueplanter gror hurtigere til Mozart, at køer producerer mere mælk når de tæppebombes med Vivaldi, eller at børn som hjernevaskes i klassisk musik, bliver dygtige til matematik. Hvis disse egenskaber mod enhver sandsynlighed virkelig skulle findes i tonernes rige, vil jeg æde min gamle obo på at de ligger inden for alle genrer - underbevidstheden skelner næppe mellem klassisk og rock.
Vi er mange der elsker musik, og musikelskere er oftest dejlige mennesker. Kunne vi ikke bare sammen nyde vores lidenskab i stedet for at fylde den med moralske og helbredende egenskaber den næppe har. Og skulle vi så ikke lade de stakkels køer slippe for Vivaldi?