Af Claus Johansen
De rigtige ingredienser
For at producere rigtig julemusik som kan sælges i vores forvirrede århundrede, må man have sans for det naive, og det havde de. Man skal også helst beherske det spektakulære, og det gjorde de i høj grad. Men især må man kunne skrive, spille eller synge sentimentalt, og der kan de dårligt være med. Naive, troskyldige ja måske, men sentimentale bliver de aldrig. Komponister som Stockhausen og Beethoven sender ganske enkelt på en frekvens hvor skinnende barneøjne, matrostøj og blævrende tenorer føles så dejligt overflødige.
Flere af deres kolleger kan dog vrides på plads i julekonceptet. Tag en god sang af Schubert, arranger klaverstemmen for symfoniorkester (husk harper!), og få en tredjerangsforfatter til at lave en kvalmende juletekst. Opfør den med en fed tenor og nogle tynde drenge i matrostøj, hvor svært kan det være? Når de nu er i gang, så giv dem et ave Maria af Gounod i bedste operastil. Og slut af med et musicalagtigt medley over de værste engelske Carols (husk bjælder og rørklokker som ikke stemmer). Du kan også samle et effektivt slovakisk eller tjekkisk kammerorkester og indspille en masse melodiøs barokmusik (en trompetkoncert skader bestemt ikke). På den sidste skæring indspiller du Corellis såkaldte julekoncert, giv hele indspilningen en titel på engelsk, og pengene er hjemme!
Det sikre hit
Hvis du er koncertarrangør, så lav Händels Messias og bliv ved år efter år. Oratoriet blev vel skrevet som passionsmusik og er nok tænkt til påsken, men her i landet har Messias været et julehit siden 1946. Det år opførte den fine dirigent Walter Mayer-Radon den i Københavns Domkirke med mere end 200 amatører. Den har gået for udsolgte huse jul efter jul lige siden. Og i vores tid har Messias-epidemien bredt sig ud over byen og resten af landet. Den virker - ingen tvivl om det. I de gode år i Domkirken var der mange, som medbragte kaffe og kager til pausen. Da man efter engelsk tradition ikke måtte klappe efter det guddommelige Halleluja-kor, rejste man sig op i stedet. Den tradition er i Danmark blevet til at man rejser sig op under Hallelujakoret, og bagefter klapper af sig selv, de medvirkende og Händel. Hyggeligt, folkeligt og helt i julens ånd. Et ægte alternativ til de stående ovationer er Bachs tre første kantater fra Juleoratoriet som er mere sjældne hos os fordi de kræver adskillige dygtige musikere på en række soloinstrumenter og dermed flere prøver og mange flere penge.
Salmerne
Men hvad er ægte julemusik? I de rette omgivelser - det må jeg indrømme - fungerer de gamle julesalmer fremragende. De danner forbindelseslinje direkte til afdøde forældre og bedsteforældre og (oftest) lykkelige oplevelser i barndommen som bliver så mærkeligt levende når man synger dem, især foran et træ med lys. Og de virker faktisk også på folk som mig der ikke tror.
I øvrigt må jeg må indrømme at når det kommer til julestemning, er jeg et forhærdet tidselgemyt, men klump i halsen og julelys i øjnene er det da blevet til et par gange ude på gaden.
Englesang og messingsuppe
Der var en episode med nogle yderst velsyngende musikstuderende på Købmagergade. De var unge og glade, og de sang jo som engle. Engle og hyrder synger altid udendørs, det er derfor i fri luft man møder den ægte julemusik.
For mange år siden: Blæst og rusk-regn, stressede mennesker, drankere og narkomaner på Vesterbrogade. Men derhenne ved kirken på Vesterbros Torv: Et nypudset messingensemble fra Frelsens Hær. De spillede så smukt og ægte at maven blev blød, og brillerne duggede. Troende, gravalvorlige, men venlige mænd i uniformer. Det svingede, og deres musik dansede og sendte bølger af velklang og glæde ud over en grå by.
En vinter i Rom. To hyrder med skægstubbe var vandret ind fra bjergene. Der stod de foran et udendørs alter iklædt lammeskind med strikkede huer og blæste på sækkepibe og et lille kraftigt instrument som hedder ciaramella. De VAR hyrderne fra dengang, de spillede dansemusik for Jomfru Maria og det lille barn. Det var nu og 2000 år siden på en gang. Folk gav dem penge, og de luskede videre til næste hjørne hvor der stod en mand og solgte kastanjer. Det var jul, det var Rom, og det var ægte.
Kommentar (A. Heine)
Jeg kom faktisk i noget, der næsten ligner julestemning efter at have læst artiklen. Jeg kom nemlig til at tænke på en situation, der minder meget om den citerede: for flere år siden et sted i København, juletravlhed, dårligt vejr, træt, masser af (sure) mennesker etc.! Midt i alt dette stod et messingorkester fra Frelsens Hær. Det var næsten som en åbenbaring. Sindet faldt til ro, verden omkring mig gik i stå. Det var Julestemning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar