Berømmelsen skyldes naturligvis den geniale musik, men også den flere hundrede år lange debat om hvor meget af musikken Mozart selv nåede at skrive før sin død, og hvor meget der skyldes komponisten Süssmayr og andre medarbejdere.
Claus Johansen tager livet af nogle af myterne:
Mozart arbejdede på sit rekviem lige til han udåndede. Umuligt, hans hænder var de sidste dage så hævede, at han var ude af stand til at skrive. Flere kilder fortæller til gengæld at dele af rekviet blev sunget ved hans sygeseng.
Requiet blev opført ved Mozart egen begravelse. Forkert, han blev begravet uden særlige højtideligheder. En lille uge senere afholdt hans ven, teatermanden Schikaneder, en højtidelighed med musik, vi ved ikke hvad der blev spillet eller sunget.
Komponisten Salieri bestilte rekviet, så det kunne opføres ved Mozarts egen begravelse efter at Salieri havde myrdet ham. Sandheden er at det blev bestilt (anonymt og via en mellemmand) af grev Walsegg, så han kunne opføre det ved mindehøjtideligheden for sin afdøde hustru. Mozart og Salieri havde tilsyneladende et kollegialt-venskabeligt forhold til hinanden. I øvrigt tyder intet på at Mozart blev myrdet.
Salieri hjalp til ved udarbejdelsen af rekviet. Historien, som er næsten 200 år gammel, er uden hold i virkeligheden. De musikalske hjælpere,der optrådte anonymt af forretningsmæssige grunde, kom først og fremmest til efter Mozarts død. De blev engageret af Mozarts enke, som havde hårdt brug for honoraret for den store dødsmesse.
Al musikken efter begyndelsen af Lacrimosa er af Süssmayr. Forkert, både sangstemmerne og basnoderne til Hostias og Domine Jesu foreligger i Mozarts håndskrift.
Mozart gav Süssmayer detaljerede anvisninger på hvordan han skulle fuldende værket. Også forkert, historien skyldes Mozarts enke der af forretningsmæssige grunde helst ville lade offentligheden tro at det hele på en eller anden måde var af Mozart. Både hun og Süssmayer talte om at Mozart efterlod sig små sedler med anvisninger. Alt tyder på at det var løgn.
Süssmayr var elev af Mozart. Også forkert: De var kolleger og venner. En del forskere hævder i øvrigt at Süssmayer var Constanze Mozarts elsker, og at det var forklaringen på at hun lod ham fuldende værket.
En rigtig historie
Da autografen til Mozarts rekviem var udstillet på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, lykkedes det en tyv at fjerne det nederste højre hjørne af det ufuldendte partiturs side 99 med ordene "Quam Olim d;C;" - hvilket betyder at Quam Olim-fugaen i Domine Jesu skal gentages efter Hostias-delen. Tyven er aldrig blevet fundet. Det lille stykke papir er sandsynligvis de sidste ord Mozart skrev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar