Af Marianne Ryde
”Har du ikke hørt dem før? Du kan godt glæde dig, de er helt fantastiske,” lover en dame på vej op ad trapperne til den fine, klassiske sal i Admiral Gjeddes Gård hvor kvartetten Kottos vil præsentere deres nye cd.
Rummet er allerede proppet, så jeg må sidde helt bagerst, men det viser sig ikke at betyde så meget, for de fire musikere, Christos Farmakis på bouzouki (en græsk lut), Pernille Petersen på blokfløjter, Josefine Opsahl på cello og Bjarke Mogensen på akkordeon, har en fantastisk udstråling og intensitet, som straks forplanter sig til hele salen, både når de spiller, og når de på skift introducerer numrene.
Kottos præsenterer sig selv som ’en progressiv folkemusikkvartet der spiller en særlig blanding af folketoner og klassisk kammermusik med psykedeliske elementer’. Så det er lidt svært at vide hvad man egentlig skal vente sig. Men straks ved bouzoukiens første akkord føler man sig på rimelig kendt grund – det er da den inkarnerede lyd af græsk folkemusik.
Folkemusikken danner ganske rigtigt en slags bund i Kottos’ musik, men de bruger den ikke på samme måde som andre klassiske musikere har gjort.
”Jeg plejer at sige at vi spiller folkemusik fra et land der aldrig har eksisteret,” siger Bjarke Mogensen, og Josefine supplerer:
”Vi tager udgangspunkt i vores egen historie. Christos er græker, og Bjarke er bornholmer, og det kan man blandt meget andet høre i musikken. Men vi har selv skrevet alle numrene, leget og improviseret os frem til deres endelige form, og musikken er ikke bundet af nogen fast tradition.”
Kvartet med 100 arme
I den græske mytologi er Kottos en af tre gigantiske brødre med 100 arme og 50 hoveder, søn af Uranus og Gaia, himlen og jorden. Så i navnet ligger både det græske element og kvartettens selvforståelse som nogen der kan 100 forskellige ting, og spiller som om de havde 100 arme.
Christos Farmakis er græker, uddannet komponist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og hovedkokken bag en stor del af Kottos’ musik. Han spiller desuden det græske lut-instrument, bouzouki, som giver den umiskendelige balkanmusikalske sound.
Også Bjarke Mogensens tasteinstrument, akkordeonet, har folkemusikalske konnotationer, men så hører sammenligningen også op. Josefine Opsahls strøgne cello giver en usædvanlig dybde, intensitet og dynamik til kvartetten, og over de andre svæver Pernille Petersens virtuose blokfløjtemelodier.
”Vi har ligesom alle fire elementer med, og de blender godt med hinanden,” siger Bjarke.
”Tilsammen taler vi mange forskellige sprog, og derfor kan vi ’skrive’ en interessant bog som ikke ligner nogen andre,” tilføjer kvartettens barokmusikalske medlem, Pernille Petersen.
Musikerne er hver for sig mestre på deres instrumenter og har en klassisk skoling der sætter dem i stand til hurtigt at orientere sig i et nodebillede og udføre komponistens intentioner. Men det nøjes de som sagt ikke med, de udvikler også numrene i legende dialog med hinanden og spiller i øvrigt oftest uden noder ved koncerterne.
”Musikken får et helt andet liv når man letter sig fra noden og bliver medskabende,” siger Josefine der er den af de fire som har det tætteste forhold til improvisation og eksperimenter gennem sit ensemble We like We.
Men det improviserende element var også en vigtig del af barokmusikken, så Kottos følger egentlig bare en tradition der tidligere var en ligeså integreret del af den klassiske musik som den nu er af jazzmusikken.
Fra Händel til Sunleif Rasmussen
Kottos er i øvrigt ikke bare en eksperimenterende folkemusikkvartet, men også et ensemble der spiller både ny kompositionsmusik og ældre musik i nye former.
Kvartetten påtog sig for eksempel at udgøre hele orkestret til Bo Holten og vokalensemblet Musica Fictas udgave af Messias sidste år, og det blev så stor en succes at der kommer flere opførelser i år. De har spillet til den nyskrevne kantate ‘En Drøm' af Sunleif Rasmussen og bliver også en del af John Frandsens opera ‘Martyriet’ over Kaj Munks liv der får premiere på Takkelloftet til februar 2017.
”Efter Messias var der mange som sagde at de hørte den næsten alt for kendte musik som om det var første gang. Den kom på en måde til at fremstå helt rå og ny,” siger Pernille.
Og det er ikke fordi Kottos skriver noget nyt ind i arrangementerne, som altid bliver lavet med størst mulig respekt for komponisten. De fire instrumenter farver bare musikken på en ny måde.
Godt selskab
‘Satyr’ – ‘Reptile crawling’ – ‘Reptile Hunting’ – ‘Mousetrap’. At finde den helt rigtige titel til et nummer er en særlig disciplin som Kottos dyrker med stor omhu.
”Det er vigtigt for os at både titlen og musikken fortæller en historie - ofte med et lille glimt i øjet - og vi introducerer altid vores numre,” siger Bjarke.
”Det skal ikke bare være musik og sort og hvidt og bukke og neje. Vi inviterer publikum med på en rejse,” tilføjer Josefine. Og Pernille slutter:
”Vi vil simpelthen være godt selskab for publikum for en aften.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar