Izar Melting Pot Ensemble ser en musikalsk sammenhæng mellem den allertidligste nedskrevne europæiske musik og den traditionelle arabiske musik; lange virtuose melodifraser fulde af ornamenter med en klar rytmisk bund. Ensemblet har netop udgivet deres første cd, og Optakt har bedt cand.mag. Simon Jarløv, der blandt andet spiller i middelalderensemblet Krapyl, give den et par ord med på vejen.
Af Simon Jarløv
Izar Melting Pot Ensemble er et dansk ensemble bestående af fire unge og meget dygtige musikere med meget alsidige specialer i bl.a. drejelire og blokfløjte. Sammen har de sat sig for at undersøge forholdet mellem europæisk musik fra 1300-1400-tallet og nordisk og arabisk folkemusik. Ensemblet hævder, at middelalderens musik var stærkt præget af den arabiske musiktradition, og for at forstå fortidens musik, må man også se på, hvordan man spiller musik i Mellemøsten – derfor denne smeltedigel.
Hvordan er eksperimentet faldet ud?
Til at starte med vil jeg rose musikerne. De har store færdigheder på deres instrumenter, hvad enten det er arabisk oud (lut), drejelire, blokfløjte eller rammetromme, og sammen skaber de en stor lyd, der ikke kan andet end imponere. Musikken er baseret på klassiske kompositioner og den førnævnte folketradition, men meget af det er også improviseret. Det er lidt fremmed for den moderne, klassiske tradition i Europa, men er meget normal i f.eks. den arabiske verden.
Middelalderens musik bliver meget levende og nærværende, når ensemblet slår sig løs og afviger fra de støvede kilder, og man begynder at kunne ane det billede, ensemblet gerne vil vise lytterne. De arabiske stykker lyder også meget fornemme, og gruppen er måske ligefrem nogle af de første til at spille dem med drejelire.
Med hensyn til sammenblandingen af de forskellige musiktraditioner er jeg mindre begejstret. At høre de gamle franske stykker fra Manuscrit du Roi spillet med eksempelvis oud giver meget god mening, da musikken sandsynligvis også blev spillet med enten det eller et lignende instrument, men jeg kan ikke se, hvorfor musikken skulle give mere mening, fordi det ledsages af et stykke arabisk musik. Jeg får ikke en særlig følelse af, at det lige præcis er sådan, verden hænger sammen, når jeg hører repertoiret, eller at denne tolkning er mere rigtig end, hvad man kan høre med f.eks. Jordi Savall, Unicorn Ensemble eller Micrologus, der alle har gode bud på, hvordan middelalderens musik skal spilles.
The Melting Pot er et bestemt et lyt værd for de fire musikeres stærke sammenspil og musikalitet. Om man kan lide deres kunstneriske tolkning, er en ren smagssag. Musikken i sig selv er velspillet og fungerer godt med en række gode ørehængere fra nær og fjern, fortid og nutid.
Af Simon Jarløv
Izar Melting Pot Ensemble er et dansk ensemble bestående af fire unge og meget dygtige musikere med meget alsidige specialer i bl.a. drejelire og blokfløjte. Sammen har de sat sig for at undersøge forholdet mellem europæisk musik fra 1300-1400-tallet og nordisk og arabisk folkemusik. Ensemblet hævder, at middelalderens musik var stærkt præget af den arabiske musiktradition, og for at forstå fortidens musik, må man også se på, hvordan man spiller musik i Mellemøsten – derfor denne smeltedigel.
Hvordan er eksperimentet faldet ud?
Til at starte med vil jeg rose musikerne. De har store færdigheder på deres instrumenter, hvad enten det er arabisk oud (lut), drejelire, blokfløjte eller rammetromme, og sammen skaber de en stor lyd, der ikke kan andet end imponere. Musikken er baseret på klassiske kompositioner og den førnævnte folketradition, men meget af det er også improviseret. Det er lidt fremmed for den moderne, klassiske tradition i Europa, men er meget normal i f.eks. den arabiske verden.
Middelalderens musik bliver meget levende og nærværende, når ensemblet slår sig løs og afviger fra de støvede kilder, og man begynder at kunne ane det billede, ensemblet gerne vil vise lytterne. De arabiske stykker lyder også meget fornemme, og gruppen er måske ligefrem nogle af de første til at spille dem med drejelire.
Med hensyn til sammenblandingen af de forskellige musiktraditioner er jeg mindre begejstret. At høre de gamle franske stykker fra Manuscrit du Roi spillet med eksempelvis oud giver meget god mening, da musikken sandsynligvis også blev spillet med enten det eller et lignende instrument, men jeg kan ikke se, hvorfor musikken skulle give mere mening, fordi det ledsages af et stykke arabisk musik. Jeg får ikke en særlig følelse af, at det lige præcis er sådan, verden hænger sammen, når jeg hører repertoiret, eller at denne tolkning er mere rigtig end, hvad man kan høre med f.eks. Jordi Savall, Unicorn Ensemble eller Micrologus, der alle har gode bud på, hvordan middelalderens musik skal spilles.
The Melting Pot er et bestemt et lyt værd for de fire musikeres stærke sammenspil og musikalitet. Om man kan lide deres kunstneriske tolkning, er en ren smagssag. Musikken i sig selv er velspillet og fungerer godt med en række gode ørehængere fra nær og fjern, fortid og nutid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar