DKDM i 150 år

I år fejrer Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 150 års jubilæum, og i den anledning er der udgivet en jubilæumsbog med artikler om fortiden, nutiden og fremtiden for den ærværdige institution. Bogen er lækker og spækket med fotografier fra før og nu. Og så kommer den med en guldgrube af musik - 12 cd’er med ældre og nye indspilninger af og med musikere og komponister med tilknytning til konservatoriet.

Af Marianne Ryde

Takket være en testamentarisk gave fra en københavnsk juveler som elskede musik og selv dyrkede det på amatørplan, kunne man i 1867 oprette Kjøbenhavns Musikkonservatorium. Seks værelser i en lejlighed i Rådhusstræde med to flygler, et pedalklaver, et opretstående klaver og et harmonium samt 28 elever, det var den spæde start på det der nu kaldes Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Siden da er institutionen vokset til omkring 400 studerende som har deres gang på konservatoriets seneste adresse i det gamle radiohus på Rosenørns Allé.

Konservatoriets bestyrelse 1917 (Godfred Hartmann, Axel Gade, Anton Svendsen, A. P. Weis og Carl Nielsen)
DKDM fejrer altså i år 150 års jubilæum og benytter anledningen til at fortælle historien om konservatoriets rødder og udvikling. Det er blevet til 18 mindre kapitler skrevet af ansatte og redigeret af Henrik Engelbrecht. De nutidige billeder er taget af fotografen Britt Lindemann der for et par år siden udgav bogen ’Music life - at se musikken’ efter flere års ’opdagelsesrejse’ med kameraet rundt blandt de studerende på Rosenørns Allé.
I jubilæumsbogen støder man selvfølgelig på mange af de store personligheder i dansk musikliv, og det er ganske sjovt at høre, hvilke spor de har sat sig på undervisningsinstitutionen. Fløjtenist og docent Toke Lund Christiansen fortæller underholdende om 100 års-jubilæet set fra elevens synsvinkel. 125-året blev derimod slet ikke fejret, kan man læse. Der var lagt op til en storstilet fest, men den måtte aflyses da studenterrådet valgte at boykotte den på grund af store akutte besparelser (!). I stedet gik de studerende på gaden for at demonstrere med fuld musik.
Stilstand
DKDM’s historie er også en historie om stivsind og konservatisme. Hverken den nye eller den gamle musik havde kronede dage i 1967, skriver Toke Lund Christiansen. Undervisningen i tidlig musik bar ikke ligefrem præg af de nye strømninger inden for historisk opførelsespraksis, og med hensyn til den nyere musik, så ville man ikke nærme sig Schönberg med en ildrager, man lagde afstand til Bruckner og Mahler og accepterede kun lige akkurat Brahms, mens Carl Nielsen blev forgudet, som Toke Lund Christiansen skriver.
Nye komponister som Per Nørgård og Vagn Holmboe fik nok af den forstokkede stemning, og i 1965 udvandrede hele komponistklassen til Det Jyske Musikkonservatorium. Den historie kan man læse i afsnittet om kompositionsundervisning og ny musik skrevet af professor og komponist Niels Rosing-Schow.
Undervisning
En anden underviser, lektor og guitarist Jesper Sivebæk, skriver om hvordan pædagogikken endelig er blevet en integreret del af uddannelsen. For ikke så forfærdelig mange år siden var det muligt at gennemgå en konservatorieuddannelse som musiker helt uden at berøre pædagogikken. Den pædagogiske vej var et særligt spor som i visse kredse var lidt mindre fint end den rene musikvej, skriver han.
Men det at give sin viden videre er både en forpligtelse og en stor kilde til inspiration, mener han, og i dag er pædagogik da også en selvfølgelighed for alle konservatoriestuderende.
Undervisning er jo også en vigtig del af enhver musikers udvikling og en forudsætning for overhovedet at blive musiker. Professor og cellist Morten Zeuthen skriver om hvordan instrumentalundervisningen har udviklet sig fra en ’deltids- og håndværkspræget mesterlære til en skarp og internationaliseret professionel kunstnerisk uddannelse’. Musikere skal i dag konkurrere på et internationalt marked hvor publikum oven i købet har uendelig let tilgang til indspilninger med de største kunstnere gennem tiderne.
”Det er med andre ord ikke længere tilstrækkeligt med en sund musikalitet, røde kinder og et godt humør,” som han bemærker.
Individuel markedsføring
De nye musikere skal ikke kun være stærke teknikere og musikere, de skal også kunne skabe deres egen fremtid og videreføre og udvikle en musikkultur uden nødvendigvis at have en fast stilling i et orkester el.lign.
Derfor er to nye fag kommet til; performancepsykologi og entreprenørskab. De beskrives af timelærer Line Fredens og uddannelsesleder Jonas Bille Gamkjær. Og derefter fortæller fire studerende anno 2017 om deres vej ind i musikken, deres studier og drømme for et liv med musik.
Fra radiohus til konservatorium
Flytningen fra Niels Brocks Gade/H.C. Andersens Boulevard til det tidligere radiohus på Rosenørns Allé er en vigtig begivenhed i konservatoriets historie, og der er bred enighed om at det har været en stor succes. De nye rammer har skabt mere kvalitet i undervisningen og større åbenhed over for omverdenen.
”Da vi flyttede hertil, overtog vi et stort publikum som allerede var vant til at gå til koncerter med DR SymfoniOrkestret. Beliggenheden og det at koncerterne er gratis, gør at vores stampublikum ofte kigger ind spontant,” siger Anne Heide og Rikke Hjortkjær der administrerer konservatoriets mange koncertaktiviteter.
Og som koncertgænger kan man kun være enig i at det er en stor nydelse stadig at kunne komme i den gamle radiokoncertsal.
Det er også en æstetisk nydelse at bladre i konservatoriets jubilæumsbog som er fyldt med gode fotos af de unge musikere i fuld interaktion med deres instrumenter.
Og supplerer man med de 12 cd’er, kan man fordybe sig i en god del af den musik der gennem årene er kommet ud af anstrengelserne. Der er musik nok til mange afteners lytning i de mangfoldige optagelser organiseret efter komponister, musikere og instrumenter.