Det ville jeg godt have fundet på!

Eller "nye kunder i den kongelige butik"

I går aftes var jeg i Det Kongelige Teater. Det har jeg været før, men i går var det hverken skuespil, opera eller ballet, men noget der hed Zetland live. Jeg gik derhen med den modne kvindes skepsis og et forsøg på at sætte mig ind i, hvad det gik ud på ved at læse på zetland.dk. Da jeg gik hjemmefra, sagde jeg ”Altså, hvis jeg er den eneste over 22 år, så går jeg igen”. OK, vi var nok et par håndfulde over 35, men ellers var teatret fyldt – jeg siger fyldt – med unge, og de vidste helt klart, hvad de gik ind til, selv om de måske ikke vidste, hvad de gik ind i. 

Hvad er så Zetland? Jo, det er et magasin, som ikke bliver trykt. Det er internetbaseret, og der bliver udgivet artikler, som her hedder singler. De kan købes enkeltvis eller abonneres på. Dertil kommer – og det er så det, jeg godt ville have fundet på, og jeg gik såmænd og puslede med lignende tanker, dengang idéen til Optakt blev konciperet – Zetland live, som vel egentlig kan beskrives som et tidsskrift, der opleves live. Det er historiefortællinger, interviews, musikalske indslag, præsentationer af idéer og viden, overraskelser, og inddragen af publikum.

Scenen er enkelt indrettet med nogle få stole, en lampe og mikrofoner. Indslagene følger hinanden uden overgange. F.eks. hører vi et interview med hjerneforsker og musiker Peter Vuust, der fortæller om hjernens reaktion på musik, og hvorfor vi kollektivt kan få gåsehud af samme musik. Derefter et dobbeltinterview med en tidligere udsendt soldat i Bosnien, der fortæller om de hjemvendte soldaters problemer, og en ph.d.-studerende der har skabt en computersimulation, der kan hjælpe disse soldater. Lige efter det kom et musikalsk indslag med et nyt kor og så et interview med popduoen Nik og Jay. Jeg blev meget betaget af et indslag med en dansk sangerinde, der har specialiseret sig i at synge på punjabi og er en stor stjerne i Indien. Efter interviewet med hende hørte vi forfatteren Rune Skyum-Nielsen fortælle om sin forkærlighed for bogstavet Æ, og så kom Anita Lerche tilbage med to indiske trommeslagere og de gav et nummer med fuld skrue.

Meget blandet ligesom et magasin som ikke har et tema, men er fyldt med forskelligartede artikler. Det sluttede, som Zetland live altid gør, fik vi at vide, med en fællessang, og det var velgørende at få lov til at være bare lidt aktiv efter at have hørt alle indslagene. Margrete Enevold styrede salen igennem ”Nu falmer skoven”, og som hun sagde ”Den findes på flere melodier – vi tager den, jeg spiller”. Sådan siger en rigtig korleder. Først lidt nynnen, så lidt bevidst kakofoni, og så sang hele salen fire vers af sangen. Der blev virkelig sunget til rundt omkring mig, ikke spor forsigtigt.

Mit gæt er, at størsteparten af publikum den aften aldrig havde været i Det Kongelige Teater før. Mit andet gæt er, at de fleste er mest optaget af Zetland live og følger konceptet, hvor det fører dem hen. Men det skulle nu ikke undre mig, hvis nogle af de nye kunder får lyst til at komme igen og se, hvad teatret ellers byder på.

Hvad der skal foregå til næste Zetland live, ved jeg ikke. Det må I selv finde ud af?

Af Hannah Kvetny