Der er gang i debatten om fordelingen af midler til det danske musikliv. Kulturminister Uffe Elbæk har lagt op til en musikhandlingsplan som skal styrke ”det rytmiske” område, eventuelt med midler fra ”det klassiske”. Og det i en tid hvor udviklingen går imod en udviskning af grænserne mellem de to traditionelle ”kasser”.
Den 1. februar kan vi forvente et endeligt udkast til den bebudede musikhandlingsplan, så det er nu der skal kastes argumenter på debatten. Og det bliver der så sandelig også. Kulturministerens side bugner med indlæg, nogle af dem i form af lovprisninger af Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil der netop forsøger at bryde grænser ned. Orkestret frygter at blive offer for omfordelingsplanen og har selv startet en debat på deres Facebookside. Her skriver komponisten Peter Bruun for eksempel:
”Debatten er vigtig, og at den skal dreje sig om ønsker og muligheder. Den skal IKKE dreje sig om antikverede kulturpolitiske modsætninger som fx. mellem klassisk og rytmisk musik. At sige, man vil omfordele 40 millioner fra den klassiske musik til den rytmiske musik er nonsens i nutidens musikliv. Man kunne ligeså godt foreslå at omfordele 40 mio. fra akustisk til elektrisk musik. Eller fra guitarmusik til klavermusik. Eller fra vokalmusik til instrumentalmusik. Eller omvendt. Det må være en debat, som er konkret og handler om indholdet.”
En klassisk rytmisk professor
Første februar tiltræder pianisten og komponisten Carsten Dahl som professor i rytmisk samtidsmusik på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Carsten Dahl har en baggrund som jazzmusiker, men er også eksponent for en lykkelig forening af den rytmiske og klassiske musik.
Han har for eksempel skrevet en symfoni som opføres af DR SymfoniOrkestret til efteråret, og han har i flere år været kunstnerisk konsulent for det ”klassiske” Ensemble MidtVest. Sammen med ensemblets musikere har han arbejdet med improvisation med henblik på at udvikle et fælles og unikt musikalsk sprog hvor grænser mellem musikalske stilarter og genrer ikke eksisterer, men hvor intuition, samspil og kreativitet styrkes. Resultatet kan blandt andet høres på cd’erne Synesthesia & Metropolis som giver et bud på hvordan man kan bruge den klassiske og rytmisk musiks forskellige styrker som udgangspunkt for et helt nyt musikalsk udtryk.
Optakt - til den klassiske musik
Vi er godt klar over at vi selv bærer ved til bålet når vi kalder optakt.com for en hjemmeside om den klassiske musik. Vi har da også af og til fået et par bemærkninger til den afgrænsning, blandt andet fra pianisten og komponisten Thomas Clausen:
”Hvornår begynder man at forstå vigtigheden af at musikformerne er i familie med hinanden? Jeg er modstander af genre-opdeling - generelt. Den der "vi vil ikke ha de andre med"-holdning er selvmord! Efter min bedste mening er der en flydende overgang fra "klassisk" til jazz, tango, samba, choro, indisk klassisk, fusionsjazz, Frank Zappa, Palle Mikkelborg, Jan Garbarek - you name it... Var det ikke noget I skulle overveje: at samle feltet om begrebet: god musik!
Egentlig bruger vi vist ordet klassisk om noteret, gennemkomponeret musik, som har vist sig langtidsholdbar. Men så må man også inkludere fx en masse tango-musik, brasilianske choroer - fx af Radames Gnattali, ragtimes af Ferdinand "Jelly Roll Morton" (udgivet i trykt form af Smithsonian Institution Press), klavermusik af Kjeld Bonfils (de tre hæfter fra 1940erne), Chick Corea's "Childrens Songs" for solo piano, Duke Ellington's "Swampy River" for Solopiano (1929 - og ikke en tones improvisation), jeg ku’ blive ved!”
Optakt-redaktionen hylder på alle måder den gode musik, men vi vil ikke være med til at bedømme hvad der er godt og dårligt. Vi lægger vægt på at fortælle om initiativer der giver den ”klassiske” musik et spark bagi og sender den ud til et bredere publikum, gerne med en ”rytmisk” motor. Vi har valgt at fokusere på den klassiske musik, og selv om grænserne selvfølgelig er flydende, så har vi indtil videre ikke haft svært ved at sætte dem.
Gode idéer søges
Uffe Elbæk vil gerne have forslag til ”hvordan man indenfor den givende økonomiramme både kan styrke det rytmiske område og samtidig gøre noget ved de udfordringer den klassiske scene også har,” som han skriver på sin Facebook-side.
Optakt vil også gerne høre andres mening om, hvordan man kan nedbryde grænserne mellem de forskellige musikgenrer, og vi vil med stor fornøjelse formidle alle de gode idéer.
Kommentar fra Maria Frej:
SvarSletDet kan selvfølgelig nogle gange give mening at tale om f.eks. klassisk musik, hvis man skal beskrive et konkret stykke musik eller repertoire. Men når det handler om vor tids musikadfærd, musikere og ikke mindst: støttepolitik!, så er det temmelig meningsløst at arbejde med genrebegreber. Vedr. støttepolitik er det vel parametre som kvalitet eller nyskabelse/forsøg eller vision eller måske mangfoldighed, det handler om?
Og så handler det først og fremmest om at få skabt møder mellem musik og publikum. Der er masser af koncerter og musikere i Danmark, men jeg tror, at flere publikummer kunne få glæde af de mange tilbud.
Derfor er vi en række aktører, som foreslår at Uffe Elbæks kommende musikhandlingsplan laver en indsats på det område, man med et lidt kedeligt ord kalder "publikums-udvikling". Dvs.: at man sætter fokus på at få publikumsvaner og koncertproduktion til at følges ad og udvikle sig sammen.
Det vil alle koncertproducenter/-arrangører få glæde af: spillesteder, basisensembler, orkestre, festivaler. Vidensopsamling på alt det spændende, der allerede foregår. Nye forsøg. Forskning. Netværk og samarbejder.
Man kan læse pressemeddelse på linket nedenfor, som også henviser til selve forslaget, som er sendt til kulturministeren og Folketingets kulturudvalg.
Så håber vi, at komme ud over den stærkt begrænsende genre-snak!
Gode hilsner
Maria Frej
Leder af Storstrøms Kammerensemble
http://www.nissenco.dk/media/8338/pm_center_publikumsinnovation_final.pdf
http://www.nissenco.dk/presserum/dkf/musikbranchen-skal-vide-mere-om-publikum.aspx