fredag den 23. december 2011

Hør Messias på Radio Klassisk

Hør eller genhør en ’frydefuld Messias’ med Aarhus Symfoniorkester på Radio Klassisk den 24. december kl. 16.00 med genudsendelse den 25. december  kl. 16.00. 

Aarhus Symfoniorkester bliver det første af de fem landsdelsorkestre, som bliver præsenteret på landets nye klassiske radiokanal ’Radio Klassisk’. Kanalen har sendt klassisk musik siden den 1. november og fra og med januar 2012 vil der være værter på kanalen og koncerter med de fem landsdelsorkestre. Det er Aarhus Symfoniorkesters opførsel af Messias den 15. december kl. 19.30 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus, som sendes i sin fulde længde både den 24. december og med genudsendelse den 25. december begge dage kl. 16.00.         

Orkesteret blev ved koncerten dirigeret af Giancarlo Andretta og solisterne var Ditte Højgaard Andersen, Marianne Beate Kielland, Jeffrey Francis og Lars Fosser. Desuden medvirkede Vokalensemblet GAIA

Onsdag den 14. december lavede orkestrets musikere og koret GAIA et PR stunt for at reklamere for Radio Klassisk, da de opførte Halleluja-koret i Salling Stormagasin midt under julehandlen. Se publikums reaktion på denne den overraskende minikoncert i Salling onsdag den 14. december kl. 17.00 på dette link:
   
Fakta om Radio klassisk:
Stationen sender 24 timer i døgnet og er en reklamefinansieret kommerciel radiokanal. Kanalen vil udelukkende have fokus på klassisk musik og vil indeholde en blanding af værtsbårne programmer, koncerter, og non stop musikflader. En stor del af musikken vil blive præsenteret af musikere fra de fem landsdelsorkestre. Ligesom der vil blive ansat en redaktion, som får sæde i radiostudier på Rådhuspladsen i København. Forbilledet for kanalen er den engelske Classic FM, Englands største kommercielle radiostation.

De fem landsdelsorkestre Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester vil fra januar 2012 blive præsenteret på Radio Klassisk alle lørdag kl. 15.00 med genudsendelse onsdag aften.

FM frekvenser: Hovedstadsområdet: 106,9 og 90,0 mhz og i Østjylland: 106,2 mhz. Kanalen kan ligeledes høre på internettet www.radioklassisk.dk og på Yousee kabelnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar