Jeg er netop kommet hjem
fra en vældig dejlig koncert i Enghave kirke. Tre Bach-kantater spillet af
Enghave Kirkes Vokalensemble og Barokorkester samt 4 fremragende solister under
ledelse af organist Christian Dehn Bang. Da jeg først sad der og så i
programmet, kom jeg i tanke om, at i netop denne kirke har man tradition for at
indlægge læsning, prædiken, bøn og velsignelse og et par fællessalmer. Jeg
føler mig lidt taget på sengen, for jeg tager jo derhen for at høre koncert,
for at høre Bach, for at høre barokentusiaster, men ikke for at høre prædiken.
Det må jeg indrømme.
Men undervejs begynder
jeg at se sammenhængen. Den ene kantate – nr. 8 ”Liebster Gott, wenn werd ich
sterben?” – er skrevet til netop denne 16. søndag efter trinitatis (altså i dag
den 9. oktober), og læsningen af dagens tekst giver mening til kantatens tekst.
Den efterfølgende prædiken sætter dagens tekst i perspektiv, og det vækker helt
bestemt til eftertanke.
Det gør mig efterhånden
mindre og mindre, at jeg lidt uforvarende pludselig befinder mig midt i en
kirkelig handling, når jeg kan mærke, at det er gennemarbejdet og gennemtænkt. Kantaterne
er vel i virkeligheden også skrevet til netop dette brug.
Ikke desto mindre er det
især den sidste kantate – nr. 191 ”Gloria in excelsis Deo” – der giver mig den
største oplevelse denne eftermiddag. Fantastisk musik.
Kommentar fra Marie Wedervang:
SvarSletDet er velkendt, at der er en " mini- gudstjeneste " i forbindelse med de fantastiske ( gratis ) koncerter i Enghave Kirke med Enghave Barok.
Efter min mening har det aldrig skadet nogen at få et lille Guds ord med på vejen , og det er såmænd også hyggeligt med et par fællessalmer .
Jeg kommer til de fleste af deres koncerter og glæder mig meget tli den næste og er lykkelæg over, at dette eterårs koncerter er om eftermiddagen i weekender , så jeg også kan komme med - orker ikke sene aftener, når jeg skal tidligt op næste dag og på arbejde.