Ylva Lund Bergner og Rachel Yatzkan har modtaget Statens Kunstfonds nyindstiftede pris til kvindelige komponister. Jeg kender ikke nogen af de to og har ikke hørt deres musik. Desværre må jeg også sige at jeg ikke ligefrem får en ubændig trang til at høre de belønnede værker når jeg læser Kunstfondens begrundelse - hør for eksempel her:
"At fordybe sig i partituret (til Untitled af Rachel Yatzkan) er i første omgang et møde med umagen med at aktivere sin egen forestillingsevne overfor et komplekst konkretistisk væv af sammenflettede informationer, og derefter et møde med en vision af dimensioner, der imponerer med omfanget af sin konstruktion. Med uddeling af en pris for dette værk ønsker juryen at anerkende værkets betydelige dimension og komponistens imponerende insisteren på at følge sine idéer til yderste konsekvens. Men juryen håber også, at prisen kan virke som inspiration til dirigenter og orkestre, der af og til står foran et værk der udfordrer pragmatikken af orkesterplanlægning. 'Untitled' er fra 2001 og endnu ikke opført."
Tja, det er måske ikke så mærkeligt. Man har i hvert fald lidt svært ved at forestille sig musikken bag disse ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar