Sådan skriver operaspecialisten Henrik Engelbrecht om sin bog 'Opera i øjenhøjde'. Slentretur og øjenhøjde antyder noget uformelt og afslappet. Og det er præcis hvad man får - ”ikke endnu en samling handlingsreferater”, men snarere end guided tour gennem det enorme maskineri en opera er, og har været lige siden begyndelsen i begyndelsen af 1600-tallet. Bogen er en masse små, velskrevne tekster om teatrene, komponisterne, sangerne, teknikerne, publikum og meget mere. En stor dåse med småkager af fineste kvalitet; en dåse man åbner i 5 minutter eller 2 timer for at blive underholdt og samtidig informeret. Engelbrecht skriver at opera er ”levende scenekunst” - det er der nok mange der kan have svært ved at indse. Indtil de får mulighed for at komme på slentretur ledsaget af den indsigtsfulde og til tider lidt drillesyge forfatter. Sjove, sære historier og interessante facts. Delikat tryk, fine og mange billeder – lejlighedsvist måske lidt i stil med skolens årbog med fotos fra prøver, kriser og triumfer. En helt igennem lækker udgivelse. En øjenåbner i øjenhøjde.
- - - -
Henrik Engelbrecht
Opera i øjenhøjde, 263 sider
Gyldendal
ISBN 978-87-02-05400-2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar