Erotisk barok til opvasken

Erotisk barok til opvasken

Så skete det. Jeg er blevet forelsket i en italiener. Han hedder Riccardo Minasi, er 35 år og spiller violin. Han er sådan rimelig almindelig af udseende og oser ikke ligefrem af erotik. Men når man spiller som han gør, kan man ikke være andet end et spændende, følsomt og erotisk menneske.  Han fungerer både som solist og orkesterleder og har arbejdet sammen med alle de store navne indenfor barokmusikken. Heriblandt Jordi Savall, Il Giardino Armonico og Accademia Byzantina for bare at nævne et par stykker. Minasi er enormt produktiv, især med ensemblet Il Pomo d’oro orchestra og med sit eget ensemble Musica Antiqua Roma som han dannede i 2007. Med sidstnævnte udgav han i 2012 to fremragende album med henholdsvis Händel sonater og et album med sonater skrevet af Corelli og Corellis elever. Disse to album vil jeg give en lille anmeldelse af her:

Corelli's Legacy

Albummets titel kan vel bedst oversættes til ”arven efter Corelli”, hvilket er meget sigende. Kun en enkelt sonate på albummet er skrevet af Corelli selv. Resten er skrevet af nogle af hans elever. Jeg har altid haft et ambivalent forhold til Corelli. Hans musik kan være vanvittig kedelig at høre på, men hvis musikken bliver spillet på en engageret måde kan det være himmelsk. Som jordbær i champagne på en varm sommerdag. Minasi og Musica Antiqua Roma giver alt det engagement til Corelli og hans elevers kompositioner som de fortjener. Det er intet mindre end et fremragende album med al den sensualitet og vildskab som barokmusik efter min mening indeholder. Dagen bliver kun bedre efter at have hørt Minasi spille Corelli.

Händel Violin Sonatas

Händel var også elev af Corelli og det er måske grunden til, at Minasi og Musica Antiqua Roma valgte at udgive et album kun bestående af violinsonater skrevet af Händel, samme år som udgivelsen af Corelli's Legacy. Eller også er det fordi de ganske enkelt er gode!  Minasi spiller sig fuldstændig ubesværet igennem sonaterne og resten af ensemblet følger elegant trop. Man har virkelig en fornemmelse af musikerne virkelig godt kan lide musikken. Og det er en rar følelse. Det hele swinger simpelthen så godt. Jeg tror aldrig, jeg har hørt disse sonater blive spillet så smukt, og jeg ville give min højre arm for at høre Minasi spille dem live.

Jeg er endnu ikke nået til et punkt, hvor jeg sætter mig i en blød stol med en kop kaffe og sætter de nævnte album på. Det er musikken lidt for langhåret til. Men når jeg tager opvasken, rydder op eller laver mad, så fungerer de fantastisk godt. Minasis sans for erotik, vildskab og følsomhed kommer virkelig til udtryk i udgivelserne og jeg bliver aldrig træt af dem.

Vil du have en lille smagsprøve på Corelli's Legacy kan du jo se lidt på disse to sjove og smukke musikvideoer:

Af Esther Jarløv