Men hvorfor ikke? Det er et herligt værk uanset tidspunktet. Mit kendskab til ungarske musikere er ikke stort, så jeg havde ingen anelse om, hvorvidt det var topprofessionelle musikere, eller om det var det lokale amatørkors årlige koncert. Vi gik til det med friske øjne og åbne sind.
Ind kom koret i disciplineret gåsegang og herefter orkesteret, og jeg nåede lige at hviske ”Det er moderne instrumenter, men det behøver jo ikke at være dårligt”. Jeg har i den grad vænnet mig til at høre barokmusik på historiske instrumenter, men efterhånden er der mange andre orkestere, der har fundet en spillestil, som er let, energisk og med fremdrift, sådan som jeg godt kan lide.
Så kom solisterne og dirigenten, og vi skottede til hinanden. Mest fordi alten så ud som en anden Brünhilde. Nå, lad nu musikken tale.
Indledningen var ikke lovende. Tempoet var dræbende, og det var på ingen måde spændstigt spillet. Jeg begyndte at tænke på, hvordan man hurtigst kunne komme væk.
Så trådte tenoren frem, og han havde den skønneste stemme, man kan forestille sig. Det var virkelig udtryksfuldt og smukt, og jeg rykkede frem i stolen. Bassen var pragtfuld, måske næsten for meget af det gode. Man blev næsten blæst omkuld af hans store stemme. Brünhilde havde faktisk også en smuk stemme og et dejligt udtryk, og koret var ganske glimrende. Så hvis vi forbigår den kvidrende sopran og de upræcise strygere, så var det en god oplevelse.
Hvor vil jeg hen med det? Jo, det er så nemt at give efter for sine fordomme og holde sig til det, man kender. Men det er jo ikke udfordrende. Ind imellem skal man give sig selv lov til at prøve noget nyt og se, om man kan blive flyttet lidt. Det lykkedes måske ikke helt for mig i Budapest, men jeg prøver nok igen.
Så bryd vanen: gå til musical, hør ny musik, ukendte navne eller Messias i sommervarmen
Så bryd vanen: gå til musical, hør ny musik, ukendte navne eller Messias i sommervarmen
Af Hannah Kvetny
Ingen kommentarer:
Send en kommentar