Da Mahler mødte the Met

Aaahh, den første Torsdagskoncert! DR Symfoniorkesteret skød sæsonen i gang med Mahlers 4. symfoni og Beethovens 3. klaverkoncert. Aftenens hovedperson var uden tvivl den italienske dirigent Fabio Luisi som jeg oplevede første gang i 2011 i Koncertsalen.  Det jeg kan huske fra den koncert er ikke musikken, men at musikerne udstrålede, at de nød at arbejde sammen med ham. Jeg ved ikke om musikere er klar over, hvor meget det betyder, at  publikum kan se, at de kan lide det, de laver. At det ikke bare er ”just another day at the office”!  Luisi er til daglig førstedirigent i New York ved The Metropolitan Opera (The Met blandt kendere…), så det var altså lidt af et scoop, at han endnu engang var i København. På mange måder er han ret nuttet, som han står der med bølget hår og lidt for stort tøj. Minder mig lidt om den bindegale italienske filminstruktør Roberto Benigni . Ham der lavede den forfærdelige komedie om en far og en søn i en KZ-lejr. Men Luisi er ikke bindegal. Han er selvsikkerheden selv og orkesteret spillede som en drøm under hans ledelse. 

Jeg sad denne gang nede ved orglet. Udover at det betyder man sidder på de billigste pladser betyder det også, at man er placeret bag orkestret. Ikke dårligt hvis man vil have en god udsigt til dirigenten, men det er lidt problematisk, når der er en solist. Vedkommende har nemlig ryggen til. I Mahlers 4. symfoni er der i sidste del en sopran, der synger for at runde det hele lidt af. Hende fik jeg ikke meget ud af i går. Når man sidder bag orkestret er man tættest på slagtøjet, og da Mahler har valgt at bruge en hel del triangel og bjældeklang gennem symfonien var det næsten umuligt at høre sangerinden. Øv. Der er dog ingen tvivl om, at det er helt fantastisk musik, og det var en meget stor oplevelse at se DR Symfoniorkesteret under ledelse af Fabio Luisi.

Jeg kan virkelig anbefale Mahlers 4. symfoni med Leonard Bernstein og Wiener Philamonikerne. God fornøjelse:

Esther Jarløv