At dyrke sex med en sopran

Hvis jeg blev tvunget til at have et intimt forhold til en anden kvinde, så ville jeg nok vælge sopranen Anna Netrebko. Eller rettede sagt Anna Netrebko som hun så ud for 5-7 år siden. For at dømme efter traileren til hendes seneste album ”Verdi”, så har den smukke sangerinde på det seneste haft en gevaldig trang til mad. Derfor virker det nærmest hulkende morsomt at se albummets cover, hvor pladeselskabet virkelig har givet den gas med photoshop! Det var derfor med en vis fnisen, at jeg satte albummet på. Nok ikke den bedste start.

Nu skal det hele jo ikke handle om udseende, men man kommer bare ikke udenom, at det er en stor del af Netrebkos image. At hun så også har en skøn stemme og er en fantastisk skuespiller, ja, det er jo nok det, der har gjort hende til den stjerne, hun er i dag. Albummet er det første studiealbum i fem år, og det er der gjort meget ud af på pr-fronten. Som albummets titel siger, så er det fyldt med Verdi arier. Jeg elsker Verdi og det var derfor med spænding, at jeg satte det på. Hmmm. Nå OK. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet. Og jeg er stadig en lille smule i tvivl om, hvorfor det var en flad fornemmelse. Hun synger jo godt! Orkesteret spiller godt! Og Verdi er altid god! Jeg kedede mig bare virkelig meget. Kvaliteten fejler som sagt intet. Men jeg synes orkesteret spiller kedeligt, jeg synes, hun synger forbavsende kedeligt og så er valget af arier efter min mening altså også lidt slapt. Men det er jo bare min mening. Der er meget blandede holdninger til det her album blandt anmeldere.

Jeg har ikke som sådan fortrudt, at jeg har købt albummet. Jeg ville bare ønske, at jeg havde lånt det af en eller anden, for jeg tror ikke, at jeg kommer til at høre det mere end den ene gang. Nej, jeg tror, jeg hiver La Traviata frem fra gemmerne for er der nogen, der er en ægte Violetta – så er det Netrebko!

Sådan her vil jeg helst huske hende:

Af Esther Jarløv