Blokfløjtespiller Pernille Petersen har været i England for at deltage i den engelske North York Moors Chamber Music Festival. Optakt opfordrede Pernille til at skrive om rejsen der var muliggjort af Léonie Sonnings Stipendiat til unge musikere.
Sommeren er fuld af musikfestivaler i ind og udland. Festivalerne bringer musiklivet ud til udkantsområder, der måske ikke så ofte har besøg af store musiknavne, og blandt musikerne gør det stor gavn og glæde at komme ud og møde et nyt publikum og nye kolleger.
De fleste festivaler inviterer kendte og nye navne til at komme og spille deres glansnumre. Ofte er det dog en hurtig visit for musikerne, og de når måske ikke engang at høre deres kollegers bud på en god koncert.
Lidt anderledes er det på den relativt nystartede engelske musikfestival, North York Moors Chamber Music Festival, som jeg var inviteret til at deltage i her i august måned.
Festivalen finder sted i det nordlige Yorkshire, hvor de græsgrønne og lilla lyngklædte bakker og græssende får skaber en ægte engelsk landidyl. Festivalen er grundlagt og styres af en imponerende ung cellist, Jamie Walton, der udover at være en fantastisk musiker med en stor karriere også er en dygtig organisator og leder, og som bonus et virkelig sødt menneske. Denne kombination er en ren succespakke, så det er ikke overraskende at festivalen på bare tre sæsoner har vokset sig stor og fået masser af anerkendelse i form af priser og sponsorater. Desuden var stort set alle koncerter på forhånd udsolgt.
Kreativ idéudveksling
Konceptet er at Jamie Walton inviterer en masse talentfulde musikere fra nær og fjern (der var musikere fra Australien og Trinidad og Tobago), der så bliver en slagt artists in recidence. Han har lagt et kammermusikalsk program, der i denne sæson havde temaet ”Paths to Russia”, og så bor og arbejder musikerne sammen i en stor kreativ smeltedigel, mens de indstuderer og spiller koncerterne sammen.
En stor del af musikerne er altså gennemgående i hele festivalen, mens repertoiret bliver skiftet ud. Blæsere og specialister bliver inviteret ind til at supplere til nogle koncerter. Jeg deltog således i første del af festivalen, da jeg kom for at spille med i Bachs Brandenburgkoncerter.
Stemningen under arbejdet var præget af en stor åbenhed, hvor alle har lov til at byde ind med noget. F.eks. var orkesteret under arbejdet med Bach en blanding af barokspecialister og moderne musikere, der med hver sin vinkel på opgaven kunne bidrage til det bedste resultat.
På denne måde lærte vi af hinanden og udvekslede idéer på højt plan. Det var som et kursus, hvor alle er studerende, og alle er instruktører. En slags sommerskole for professionelle musikere. Jeg oplevede, at der blandt disse topkvalificerede musikere var en åbenhed og respekt, som jeg oftest har oplevet i samarbejdet med musikere, der har opnået en vis erfaring og anerkendelse i deres karriere.
Samspil og samvær
At musikerne, efter at have rejst langt, bor sammen, gør ikke oplevelsen mindre. Via dette intense samvær styrkes oplevelsen og netværket. Det tror jeg bestemt, at publikum kan mærke til koncerterne. Kammermusik skal være præget af sammenspilsglæde, og at spille sammen er for mig at være sammen.
At deltage i denne festival har bestemt været et af sommerens mange højdepunkter, der også bød på mange andre skønne koncerter i ind- og udland. Jeg takker Léonie Sonnings Musikfond og North York Moors Chamber Music Festival for at gøre denne oplevelse mulig for mig.
Se video hvor Pernille fortæller om de fløjter hun købte for en del af Sonning-stipendiet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar