tag:blogger.com,1999:blog-2161369400384781872023-11-16T06:59:50.536-08:00Optakt - til den klassiske musikOptakt - til den klassiske musikOptakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.comBlogger100125tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-89680087918839569802018-09-30T13:51:00.000-07:002019-01-16T13:53:44.898-08:00Optakt har nået til finalen<b>Om en måned er det elleve år siden vi udgav det første nummer af musikavisen Optakt. Elleve år er lang tid, og der er sket meget siden vi fik idéen til et nyt medie der kunne formidle alt det der sker inden for den klassiske musik i Danmark. Nu er vi nået til den sidste sats, finalen, og dermed mener vi at vi nedlægger hjemmesiden med den faste produktion af artikler og nyheder fra det klassiske musikliv.</b><br />
<b><br /></b>
Optakt opstod i kølvandet på lukningen af andre klassiske magasiner og nedskæringer på kulturområdet i de skrevne medier, og vi følte et behov for en udgivelse med fokus på den klassiske musik i hele Danmark. En avis der skulle nå ud i alle egne af Danmark, være nem at få fat på og let at gå til.<br />
<br />
Vi er stolte af at have dækket bredden i den klassiske musik, og vi har interesseret os meget for de kommende generationer og for dem der er med til at opdrage og uddanne børn og unge musikalsk. Vi har igennem årene mødt så mange mennesker der har brændt for en sag – både musikudøvere, -undervisere og -formidlere – og vi håber at vi har videreformidlet deres begejstring gennem vores artikler.<br />
<br />
<b>Tiden er en anden nu</b><br />
<br />
I dag er der utrolig meget god information at finde på internettet og de sociale medier. Ethvert koncerthus, orkester, ensemble, festival m.m. med respekt for sig selv har en hjemmeside, et nyhedsbrev, en venneforening og en Facebookside hvor man kan følge med i nyheder og aktiviteter. På Facebook er der flere glimrende grupper med fokus på klassisk musik og opera. Der er klassiske internetradioer, Radio Klassisk har oprettet en podcast, ligesom DR P2 har mange gode udsendelser liggende som podcast. Flere musikjournalister har også egne blogs med artikler, nyheder og koncertanmeldelser.<br />
<br />
Kort sagt, Optakt havde en mission om at dække et behov for viden om klassisk musik i Danmark, og det behov bliver nu så rigeligt dækket på andre måder. Derfor er vi klar til finalen: Vi nedlægger hjemmesiden med den løbende produktion af artikler og nyheder. Hvis vi fremover føler trang til at ytre os, bliver det i denne blog eller på vores Facebookside.<br />
<br />
Dette er altså den sidste nyhed og det sidste nyhedsbrev der bliver udsendt fra optakt.com. Siden vil være åben indtil nytår 2018, der vil bare ikke blive lagt nyt indhold på den.<br />
<br />
Og hvis man savner en musikkalender, kan vi henvise til <a class="inlinelink" href="http://www.kultunaut.dk/" target="_blank">Kultunaut </a>der har en brugerstyret kalender som kan filtreres f.eks. med ’klassisk musik’. Det er den Optakt har samarbejdet med i alle årene.<br />
<br />
Vi håber at vores brugere har haft lige så stor fornøjelse af at læse med på Optakt som vi har haft af at være en del af den klassiske musiks formidlingstjeneste.<br />
<br />
Tak til alle der har fulgt med.<br />
<i><br /></i>
<i>Marianne Ryde og Hannah Kvetny</i>Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-61788279697138561962018-07-03T06:40:00.000-07:002018-08-06T03:03:57.343-07:00Frugtbart møde mellem fortid og nutid<b>Fra 2014-2017 var Karl Aage Rasmussen huskomponist hos Concerto Copenhagen. Dette møde mellem en nulevende komponist og et højt specialiseret barokorkester resulterede i en masse god musik som nu er ved at blive indspillet, og som fremover vil indgå i CoCo’s koncertrepertoire. For musikerne har det været lærerigt, for komponisten en gave at få sin musik spillet af de fremragende musikere. Vi har talt med Karl Aage Rasmussen og violinisten Fredrik From.</b><br />
<br />
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1tDxuN-Zfx10ORHfbE30zqoMysFDq1TeDoXVKPKjCqGulQSZDC3-PDz0uxATFu06wEmf3HMVHv87ynU_0vz6LW-y6HoEj03pUdt_Px3GZmy6dy5dTeAiKAtVgblnkjlaExffUO1V10iQ/s1600/coco_Huskomponist.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="541" data-original-width="900" height="192" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1tDxuN-Zfx10ORHfbE30zqoMysFDq1TeDoXVKPKjCqGulQSZDC3-PDz0uxATFu06wEmf3HMVHv87ynU_0vz6LW-y6HoEj03pUdt_Px3GZmy6dy5dTeAiKAtVgblnkjlaExffUO1V10iQ/s320/coco_Huskomponist.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Concerto Copenhagen, foto Thomas Nielsen</td></tr>
</tbody></table>
Det startede med at Concerto Copenhagen bestilte Karl Aage Rasmussen til at udfordre publikums opfattelse af traditionel barokmusik med et nyt værk som skulle kombinere så forskellige instrumenter som barokstrygere og saxofoner. ’Concerto In Amber’ blev uropført 24. september 2013 af CoCo og Raschèr Saxophone Quartet, og derefter opstod idéen at knytte Karl Aage Rasmussen tættere til CoCo under Statens Kunstfonds huskomponistordning.<br />
<br />
Karl Aage Rasmussen er ikke kun komponist, men også skribent og forfatter til en række meget roste bøger, blandt andet om så forskellige musikalske personligheder som John Cage, Mahler og Bach. Og aftalen med CoCo betød desuden at han begyndte at tage del i orkestrets programlægning og skrive salsnoter til orkestrets programmer.<br />
<br />
”Det var jo en sjov og ny tanke at barokorkestret for en gangs skyld skulle møde en af de komponister som de spillede. Men det var også i tråd med hvad der sker rundt omkring i verden. Mange barokensembler indser i stigende grad at de ikke kan blive ved med at tiltrække et nyt publikum hvis de kun spiller Bach og Vivaldi. Der skal en form for perspektiv til,” siger Karl Aage Rasmussen.<br />
<br />
<i>Havde du på forhånd en speciel interesse for barokmusik?</i><br />
<br />
”Nej, jeg interesserer mig for usædvanlig meget forskellig musik som min skribentvirksomhed også viser. Men jo mere jeg beskæftiger mig med barokmusik, jo mere fuldstændig himmelfalden er jeg over hvor kolossalt varieret den er.<br />
<br />
I romantikken er der selvfølgelig en vis forskel på de forskellige landes komponister, men i barokmusikken er der en variationsrigdom og en eksperimenterelyst som fuldstændig overvælder mig. Så jeg er meget henrykt over - og opfatter det som lidt af en gave at blive lukket ind i den verden; en tryllehave af enorme dimensioner som de færreste nok bliver opmærksomme på, netop fordi der er en tendens til at man repeterer de samme ting hele tiden. Der er så meget andet end Bach, Händel og Corelli - helt utrolig musik som man aldrig har hørt om.”<br />
<br />
<i>Men du tog alligevel fat i noget meget kendt - La Folia og Årstiderne.</i><br />
<br />
”Ja, men af helt forskellige grunde. Det første stykke jeg skrev til CoCo, skulle bruges til en koncert som rummede flere forskellige værker bygget på den ældgamle melodi La Folia. Det er egentlig bare en akkordrække som nærmest kan sammenlignes med blues-skemaet. Og jeg føjede bare endnu et værk til de tusindvis af kompositioner der er skrevet over La Folia-skemaet gennem 500 år.<br />
<br />
Vivaldis Årstider valgte jeg mere bevidst fordi den musik er noget af det mest kendte og inciterende i hele barokrepertoiret - datidens populærmusik, om man vil. Jeg ville give den nogle karaktertræk som lægger sig op af vore dages populærmusik. Man kunne også kalde det en iscenesættelse.<br />
<br />
Et teater ville jo aldrig drømme om at opføre Molière fuldstændig som man gjorde i 1700-tallet. Man vil altid forsøge at tale til det moderne menneske og give stykkerne en mere nutidig karakter. Men når vi taler musik, har man den modsatte bestræbelse. Så skal det være så historisk som overhovedet muligt. Det er jo pudsigt. Mine Årstider er altså en moderne iscenesættelse af et barokværk.”<br />
<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/-olWfp33nwg" width="313"></iframe><br />
<br />
<i>Du har også skrevet en obokoncert og en violinkoncert hvor du udfordrer barokinstrumenterne til det yderste.</i><br />
<br />
”Ja, de er skrevet til oboisten Alfredo Bernardini og violinisten Fredrik From, to fænomenale musikere. Det er ikke interessant for mig at skrive en barokobokoncert der bruger instrumentet ligesom barokkomponisterne gjorde. Det er kun interessant hvis jeg kan få noget ud af instrumentet som ikke var der i forvejen.<br />
<br />
Alle instrumenter skal jo på en vis måde opfindes på ny. Ingen anede at en violin kunne lyde sådan som Brahms fik den til i den violinkoncert han skrev til Joseph Joachim, og tilsvarende med Nielsens klarinetkoncert og Aage Oxenvad. Instrumenterne er kun det de er, indtil nogen opdager nye sider af dem.<br />
<br />
Med violinkoncerten til Fredrik må jeg indrømme at jeg tænkte: Gud ved om den overhovedet kan spilles på en barokviolin? Men det skal jeg love for at den kunne.<br />
<br />
Så det er en kilde til benovelse at de kvaliteter - og begrænsninger - som barokinstrumenterne har, også kan træde frem i den moderne musik. Alfredo og Fredrik ville måske sige at det havde været godt hvis jeg havde vidst lidt mere om instrumenterne, men på den anden side: Jo mere man ved om et instrument, jo mere tilbøjelig er man til at bruge det på den traditionelle måde.<br />
<br />
Jeg er altid åben for at lave noget om hvis musikerne ikke mener det jeg har skrevet, er hensigtsmæssigt, men barokmusikerne er jo vænnet til at noderne har en selvstændig værdi. Og de spiller det der står, medmindre de nærmest brækker halsen på det. Langt det meste viste sig også at kunne lade sig gøre.<br />
<br />
Det CoCo har lavet nu med disse indspilninger, har overvældet mig. Jeg vidste godt de var gode, men at de var så gode - det havde jeg ikke helt gjort mig klart. Det er en gave til sådan en ældre mand som mig.”<br />
<br />
<h4 class="sectionheader">
Fredrik From om samarbejdet med Karl Aage Rasmussen</h4>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrmkQ1wHJqxQLIBVZZArCjgwdoqKJxCDXrVMVEvYUzhlxdrWHVYREuy9o7BUy-GUDZ6hpopmznfVsjghFPacwSvI5CT1TONfXwDy9czDn-CH8erScjCdgVnuA2OCJy8_qIiH6U__Vp9l4/s1600/frederik_from.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="269" data-original-width="403" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjrmkQ1wHJqxQLIBVZZArCjgwdoqKJxCDXrVMVEvYUzhlxdrWHVYREuy9o7BUy-GUDZ6hpopmznfVsjghFPacwSvI5CT1TONfXwDy9czDn-CH8erScjCdgVnuA2OCJy8_qIiH6U__Vp9l4/s320/frederik_from.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fredrik From</td></tr>
</tbody></table>
Optakt spurgte også Fredrik From hvordan han og musikerkollegerne i Concerto Copenhagen har det med at spille Karl Aage Rasmussen:<br />
<br />
”Det er vældig udfordrende, både teknisk og musikalsk. De fleste af os har viet størstedelen af vores karriere til den tidlige musik og dermed sagt farvel til mange af de vanskeligheder som nutidig musik indebærer. Bare det at vi ofte har haft brug for en dirigent for at få den komplekse rytme til at fungere, er helt usædvanligt for os. Vi musicerer jo normalt helst uden dirigent og ledes kun en gang imellem af f.eks. cembalisten eller oboisten.<br />
<br />
Men jeg tror at de fleste af os synes det har været vældig lærerigt at afvige lidt fra vores normale repertoire og give os ud i uudforsket terræn. Kravene rent instrumentalt er af og til tæt på grænsen for det mulige, men vi har haft en meget åben dialog med Karl Aage som har været lydhør over for vores forslag til ændringer.<br />
<br />
<i>Hvordan er musikken blevet modtaget af publikum? </i>
<br />
<br />
Jeg oplever at publikum har taget vel imod disse indslag af nutidig musik som bryder med vores sædvanlige koncertprogram. Værket ’Follia, Follia…’ som vi havde med i et program netop med temaet ’Galskab’, fik f.eks. meget god respons. Det er en moderne variation over et urgammelt tema som kompletterede den øvrige musik på fineste vis.<br />
<br />
<i>Bliver Karl Aages musik nu en fast del af CoCo’s programlægning?</i>
<br />
<br />
Ja, jeg tror at en del af værkerne vil dukke op med jævne mellemrum. Vi har både planer om at opføre og indspille violin- og obokoncerterne og vil turnere med hans bearbejdning af De Fire Årstider i 2019.<br />
----------------------------<br />
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<a class="inlinelink" href="https://soundcloud.com/concerto-copenhagen/sets/karl-aage-rasmussen" style="color: #316ac5; font-weight: 700; text-decoration: none;" target="_blank">Hør en række af Karl Aage Rasmussen værker til Concerto Copenhagen</a></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<a class="inlinelink" href="https://coco.dk/en/media/podcast/karl-aage-rasmussen-2018/" style="color: #316ac5; font-weight: 700; text-decoration: none;" target="_blank">Hør Henrik Engelbrechs interview med Karl Aage Rasmussen i forbindelse med indspilningen af hans violinkoncert skrevet til CoCo</a></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<a class="inlinelink" href="https://soundcloud.com/concerto-copenhagen/sets/karl-aage-rasmussen" style="color: #316ac5; font-weight: 700; text-decoration: none;" target="_blank">Læs om samarbejdet på CoCo's hjemmeside</a></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<a class="inlinelink" href="http://www.karlaagerasmussen.com/" style="color: #316ac5; font-weight: 700; text-decoration: none;" target="_blank">Karl Aage Rasmussens hjemmeside</a></div>
<br />
<br />Hannah Kvetnyhttp://www.blogger.com/profile/11120020398860386228noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-70468406401548552052018-05-21T14:18:00.000-07:002019-01-17T14:21:02.478-08:00Carl og Marie<b>Rørende og oprørende, intimt og genkendeligt. Trods de 100 år der er gået siden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen levede, kan de stadig tale til os i dag. Fordi deres respektive kunstneriske arbejde i lange perioder adskilte dem rent fysisk, skrev de rigtig mange breve til hinanden. Og gennem dem får man et fantastisk indblik i et ægteskab hvor kærligheden og karrieren hele tiden kæmper om pladsen. Bogen kan anbefales, og 7. juni kan man i Pressen, Politikens Hus møde forfatterne, ledsaget af en helt speciel fortolkning af Carl Nielsens musik.</b><br />
<b><br /></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8pcrpoWoq73FToINuoLH2xFQldJTjj-QjkMoXTiJCQKHOnFBhqCoYWQo-J7K7i8_xOgFK9Ks6botbN8BMEI_MtlT_7qIGVE1dD-GwhY7KxrkYxpTnDiE04d5TfIK3PXbpFyqdBUaAZVo/s1600/Carl_og_Marie.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="844" data-original-width="1500" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8pcrpoWoq73FToINuoLH2xFQldJTjj-QjkMoXTiJCQKHOnFBhqCoYWQo-J7K7i8_xOgFK9Ks6botbN8BMEI_MtlT_7qIGVE1dD-GwhY7KxrkYxpTnDiE04d5TfIK3PXbpFyqdBUaAZVo/s320/Carl_og_Marie.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
Med udgangspunkt i ægteparrets mange breve og dagbogsnotater lavede skuespilleren Lotte Andersen i 2015 teaterkoncerten 'Carl & Marie'. Undervejs talte hun en del med journalist Amalie Kestler om materialet, og sammen har de nu skrevet bogen 'Carl og Marie - i kunst og kærlighed' hvor næsten 200 af de 910 breve og dagbogsoptegnelser som findes i Carl Nielsen Brevudgaven, er gengivet.<br />
De mange brevvekslinger er samlet i fem dele indrammet af forfatternes meget velskrevne opsummering af de forskellige faser i forholdet og perspektiveret til samtidens forhold, ikke mindst kvindernes. Kærlighedspagten, Kunsten, Frugten, Stormen og Høsten lyder overskrifterne på historien som danner et helt naturligt dramatisk forløb.<br />
Midt i den værste storm hvor Marie kæmper med Carls utroskab, skriver hun flere lister over fordele og betænkeligheder ved at afbryde ægteskabet. Disse optegnelser er ikke med i Brevudgaven - dem faldt Lotte Andersen og Amalie Kestler over i Håndskriftsamlingen på Det Kongelige Bibliotek. Men netop her ligger den stærkeste identifikation. Ser man bort fra gamle stavemåder og ord som Opgjør og Maitresser, kunne disse lister være skrevet i dag.<br />
Bogen er både et spændende indblik i to kunstneriske personligheders sjæleliv og arbejdsvilkår, et fint tidsbillede og en nærværende historie om kærlighedens vilkår i et liv med børn, aktiviteter og forpligtelser, ikke mindst over for et kunstnerisk kald.<br />
<br />
- - - -
<br />
<b>Forfatter-talk og musik</b><br />
7. juni kan man møde Lotte Andersen og Amalie Kestler i samtale med kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen om deres arbejde med bogen om datidens kulturelitære powercouple.<br />
To musikere fra gruppen We like We, vokalist Katinka Fogh Vindelev og percussionist Sara Nigard Rosendal, sørger for stemningsfulde fortolkninger af Carl Nielsen som ramme for samtalen på scenen, og de lover at under deres behandling bliver Carl ikke lig noget man har hørt før.Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-38511992615756300722018-05-01T06:58:00.000-07:002018-08-03T02:44:34.356-07:00Den perfekte cello bygger man da selv<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a><b>Ida Riegels havde 10 celloer. Men ingen af dem passede præcis til hendes størrelse og lydideal. Så hun gik i gang med at bygge nummer 11 efter inspiration fra en italiensk violinbygger i 1700-tallet. Det lykkedes over al forventning, og det bliver ikke sidste gang hun bygger et instrument, for hun synes også hun er blevet en bedre cellist af at arbejde med håndværket.</b><br />
<b><br /></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a></div>
<div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a></div>
<div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a></div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a><a href="https://2.bp.blogspot.com/-i89HpJoeKD0/W2MOXytNv7I/AAAAAAAAIKI/ZXg0JHUBsio4STzuxRQPWVO-9NXMkYEVACLcBGAs/s1600/Ida_Riegels_perfekte.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="934" data-original-width="900" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-i89HpJoeKD0/W2MOXytNv7I/AAAAAAAAIKI/ZXg0JHUBsio4STzuxRQPWVO-9NXMkYEVACLcBGAs/s320/Ida_Riegels_perfekte.jpg" width="308" /></a><br />
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<i><br /></i>
Det er ikke fordi Ida Riegels har helt specielle kropslige mål, men hun har nok en større vilje end de fleste til at sætte sig nogle mål og forfølge dem. For et års tid siden besluttede hun sig til at bygge sin egen cello. En der var lidt mindre end dem hun allerede havde, og med en blød og varm tone som samtidig ikke var for svag. Sagt på en anden måde: en der var kortere og bredere end de fleste celloer.<br />
”Jeg kunne jo aldrig finde på at købe sko i en størrelse som ikke passede mig. Så hvorfor skulle jeg slå mig til tåls med en cello der er for stor? Jeg bruger instrumentet hver dag, så det skal være behageligt og give mig frihed til at spille som jeg vil, uden at bøvle for meget med det tekniske, strække mine fingre så meget af jeg bliver træt efter et par timer, eller få vildt meget hård hud på fingene,” siger hun.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-ZI1XPIxC2pc/W2MPSGcSGWI/AAAAAAAAIKQ/GeI6hgoUXbsTaFDeojeuxQ8t9NsMZw4kwCLcBGAs/s1600/Ida_Riegels_2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="264" data-original-width="350" height="241" src="https://1.bp.blogspot.com/-ZI1XPIxC2pc/W2MPSGcSGWI/AAAAAAAAIKQ/GeI6hgoUXbsTaFDeojeuxQ8t9NsMZw4kwCLcBGAs/s320/Ida_Riegels_2.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: center;">
<i>Otte måder at placere f-hullerne på.</i></div>
<i><br /></i><b>Den skræddersyede cello</b><br />
<b><br /></b>
Den italienske violinbygger Domenico Montagnana der levede 1685–1750, lavede brede instrumenter med flere af de dybe overtoner, men med en knap så gennemtrængende tone som Stradivarius’ instrumenter. Hans celloer har netop den bløde, varme, runde klang som Ida kan lide, så det var et godt sted at starte. Hun fik fat på hans tegning og har arbejdet videre på den efter sine helt egne idéer om hvad der er pænt og fungerer for hende.<br />
<br />
Et af de store spørgsmål var hvordan f-hullerne skulle se ud og sidde:<br />
<br />
”Jeg googlede ’position of f-holes’, og så kom der en masse billeder op, blandt andet et ret kendt billede af en dame med f-huller i ryggen. Jeg fik den tanke at en cello måske har de samme mål som en krop, og så målte jeg på mig selv og fik et chok. Jeg har været meget omhyggelig med målene på min cello, justeret dem på millimeter, og så viste det sig at den er endt med at have præcis den samme krop som mig - når jeg står på hovedet! Bredde, længde, alt passer på millimeter. Det er da fantastisk.”<br />
<br />
<b>Byg en cello, og bliv en bedre musiker</b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-7F9lh2HZNx0/W2MPU_tbbpI/AAAAAAAAIKU/C344gIZpCtQ7fMWYy-Y07PwHZcAWG6gWQCLcBGAs/s1600/Ida_Riegels_3.jpg" imageanchor="1" style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; clear: left; color: #0066cc; float: left; font-family: Times New Roman; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: underline; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><img border="0" data-original-height="374" data-original-width="300" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-7F9lh2HZNx0/W2MPU_tbbpI/AAAAAAAAIKU/C344gIZpCtQ7fMWYy-Y07PwHZcAWG6gWQCLcBGAs/s320/Ida_Riegels_3.jpg" width="256" /></a></div>
Ida havde ikke specielle forudsætninger for at gå i gang med violinbyggerhåndværket. Hun har altid godt kunnet lide at lave noget i træ, men har ikke den store håndværksmæssige erfaring og lå selvfølgelig heller ikke inde med det nødvendige værktøj.<br />
<br />
Starten på det hele blev to ugers sommerkursus i Cambridge hvor mennesker fra hele verden - og ikke kun musikere - mødtes for at få de grundlæggende færdigheder udi violinbygningens kunst.<br />
<br />
Ida startede med at blive skældt ud for at ville lave en cello med så mærkelige mål. Men lærerne bøjede sig og gik ind på hendes idéer, og hun kom derfra med sidestykkerne, en lille specialhøvl som siden er blevet hendes bedste ven, og en masse viden om hvordan hun skulle få tegningen omsat til en cello.<br />
<br />
I starten havde hun faktisk store bekymringer om sine hænder - ville de kunne holde til arbejdet med at høvle og save? Men det værste der skete, var at hun fik en masse vabler af høvleriet.<br />
<br />
”Jeg mener endda at jeg et blevet bedre til at spille cello af at bygge en,” fortæller hun. På et tidspunkt skulle jeg save en masse ting ud, og da jeg så skulle spille bagefter, viste det sig at jeg havde fået et ekstra gear i min bueteknik - simpelthen en dimension mere, fordi armmusklerne var blevet trænet. Savning burde være et fag på konservatoriet!<br />
<br />
Og der er også en anden ting: Vi er vænnet til med computere i dag at man let kan slette hvis man laver en fejl. Bordet fanger ikke så tit. Men når man snitter, selv med så lille høvl en som denne, så kan man ikke fortryde. Og det gør noget ved hjernen. Det skærper opmærksomheden, og det smitter også af på mit spil at det er her og nu det tæller.”<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"></a></div>
<div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><br /></a></div>
<div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><br /></a></div>
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/6gQUQxkuCL4" width="313"></iframe><br />
<br />
<b>Færdig i sidste øjeblik</b><br />
<br />
Ida havde sat sig selv en deadline for hvornår celloen skulle være færdig, for hun planlagde at tage på en 1000 km lang kombineret cykel- og koncertrejse langs Rhinen, og den skulle starte her midt i april. Celloen blev færdig to dage før afrejsen, men det var faktisk kun fordi hun fik hjælp af en anden violinbygger, Willy Nielsen, der har både værksted og erfaring som han ville dele med hende.<br />
Ida havde mødt ham i Foreningen til violinbygningens fremme, og hos Willy fik hun det sidste, afgørende skub i retning af en spilleklar cello til tiden. Den manglede bare at blive lakeret da hun drog af sted, men har efter Willys råd fået et skud husblas for at lukke porerne.<br />
<br />
Og lever den så op til forventningerne? Ja, Optakt er med da Ida for første gang sætter buen til de nye strenge. Og hun er et stort smil. Klangen er netop som hun håbede, venlig og imødekommende og samtidig med en lyd der kan trænge igennem.<br />
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><br />
<div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a></div>
<div>
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?rinli=1&pli=1&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a></div>
”Jeg er meget lettet og ikke i tvivl om at den skal med på tur. Den lyder godt, reagerer hurtigt og er behagelig at spille på. Det er en stor dag.”<br />
<br />
<a class="inlinelink" href="https://drive.google.com/file/d/1PkVtKEJElGQXJPpjXUrVNciX4YwjlKjW/view?usp=sharing" target="_blank">Hør Ida spille Bach på den nybyggede cello</a><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-omXjbdVDt4k/W2MPXr7SVTI/AAAAAAAAIKY/fMeRuiQZyXMTGCEMPs6nFz30a1DbSJ-EACLcBGAs/s1600/Ida_Riegels_4.jpg" imageanchor="1" style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; clear: right; color: #0066cc; float: right; font-family: Times New Roman; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: underline; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"></a></div>
<img border="0" data-original-height="533" data-original-width="300" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-omXjbdVDt4k/W2MPXr7SVTI/AAAAAAAAIKY/fMeRuiQZyXMTGCEMPs6nFz30a1DbSJ-EACLcBGAs/s320/Ida_Riegels_4.jpg" width="180" /><br />
<br />
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-omXjbdVDt4k/W2MPXr7SVTI/AAAAAAAAIKY/fMeRuiQZyXMTGCEMPs6nFz30a1DbSJ-EACLcBGAs/s1600/Ida_Riegels_4.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a>
Men selv om hun nu har skabt den ideelle cello, er det ikke slut med byggeriet. Ida er blevet bidt af det, og alle de indkøbte redskaber og erfaringer skal da bruges. Hun ved også hvilke gamle celloer der skal stå model til opus to og tre. Hun har fået nemlig fået en ny vane:<br />
<br />
”Når jeg skal falde til ro om aftenen efter en hektisk dag, ligger jeg og kigger på billeder af gamle celloer.”<br />
<br />
<a href="http://optakt.blogspot.com/2017/05/pa-cykeltur-med-bach.html" target="_blank">På cykeltur med Bach</a><br />
<br />
<a href="http://www.violinbygning.dk/" target="_blank">Violinbygning.dk</a>Hannah Kvetnyhttp://www.blogger.com/profile/11120020398860386228noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-84503826692276118122018-04-17T00:31:00.000-07:002019-01-16T00:32:24.460-08:0010 år med alternativ radio om kultur og samfund<b>Man behøver ikke noget radioapparat, skal hverken tænke på FM eller DAB eller sendetidspunkter. Den2radio er altid på nettet, og her finder man alt hvad den alternative radiostation har produceret igennem 10 år. Den klassiske musik har sit helt eget spor med næsten 200 udsendelser fyldt med interviews, fortællinger, komponistportrætter og ikke mindst masser af god musik.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiX_RGjmHRUFy-Ci6eFkRQYmrOW9TenShRmOXbiLizCX-_LbrLcHY11QMEQ4IA6fmnYuWNnW8q8iLXhSZV2EHJSlmx7Kfj_ELGyYjO0SCRC_G9UJieXuZt3PYLyiCDl4QGMmclhsgl-tck/s1600/Den2radio.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="503" data-original-width="507" height="198" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiX_RGjmHRUFy-Ci6eFkRQYmrOW9TenShRmOXbiLizCX-_LbrLcHY11QMEQ4IA6fmnYuWNnW8q8iLXhSZV2EHJSlmx7Kfj_ELGyYjO0SCRC_G9UJieXuZt3PYLyiCDl4QGMmclhsgl-tck/s200/Den2radio.jpg" width="200" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
1. maj er en mærkedag for den2radio, for da er det 10 år siden journalisten, forfatteren og samfundsdebattøren Georg Metz sammen med lydteknikeren Jytte Nordholt startede sin egen radiostation - helt uafhængig af offentlige midler.<br />
Målet var at lave god gammeldags public service-radio - det vil sige frit tilgængelige podcast-udsendelser om kultur- og samfundsemner, præcis som DR kunne lave dem. Og den2radio fik da også flere tidligere DR-medarbejdere med på holdet.<br />
Ud over Georg Metz og Jytte Nordholt finder man navne som Anette Bruun Johansen, Bodil Grue, Egon Clausen og Karsten Pharao blandt programmedarbejderne der selvfølgelig også har andre indtægter.<br />
Den klassiske musikkanal bestyrer Kirsten Rønn der både har været studievært på DR's P2 i 16 år og ansat i DR Radiokoret i 28 år. Hun fortæller:<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEij0r_cl0MyZVdVz59cy_-n2rWZB15Sfl2FO_UJkV2rznchAMGA1LXzSHekhhwQeM4_oWwGBnSLv1E9VscGOIIUv7JkSoUvI4vloqOAvsiv8QZaHCO8kDd-87ZGwfFUl0DAbUAkD9nBdek/s1600/Kirsten_R%25C3%25B8nn_ved_computer_-_foto.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="589" data-original-width="884" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEij0r_cl0MyZVdVz59cy_-n2rWZB15Sfl2FO_UJkV2rznchAMGA1LXzSHekhhwQeM4_oWwGBnSLv1E9VscGOIIUv7JkSoUvI4vloqOAvsiv8QZaHCO8kDd-87ZGwfFUl0DAbUAkD9nBdek/s320/Kirsten_R%25C3%25B8nn_ved_computer_-_foto.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kirsten Rønn, foto Hanne Paludan</td></tr>
</tbody></table>
<br />
”Den2radio er født som et internet-medie, og det var langt fra normalt da vi startede i 2008. I begyndelsen havde folk lidt svært ved at forstå hvordan de skulle finde os, og vi har aldrig fået støtte fra f.eks. Statens Kunstfond fordi de mente at vi havde sat os mellem to stole.<br />
Så vi skal ud og søge penge i forskellige fonde, bl.a. flere nordiske, hver gang vi har en idé til en udsendelse eller en udsendelsesrække. Og det virker faktisk udmærket. Nu er vi oppe omkring 4000 udsendelser som alle stadig findes på vores hjemmeside, og vi oplever i øjeblikket en kolossal stigning i lytterskaren, måske blandt andet fordi det er blevet mere populært blandt de unge at fordybe sig i podcast om forskellige emner.”<br />
<b>Klassisk på nettet</b><br />
Hvis man er til udsendelser med masser af musik og en smule speak udelukkende fokuseret på musikken, så har Kirsten Rønn produceret en stribe under titlen Klassisk på nettet. De er hver især bygget over et tema som kan være alt fra ’forår’ til ’klipper og bjerge’, ’søskende’, ’serenader’ og ’rapsodier’.<br />
”En times musik som passer til at man kan få sit strygetøj eller et andet praktisk arbejde fra hånden,” som Kirsten siger.<br />
Andre serier er ’Internationale danske klassiske solister’ hvor Kirsten har mødt nogle af de mange danske sangere, musikere og dirigenter der har eller har haft en international karriere.<br />
”Jeg synes folk bliver for hurtigt glemt. Det var f.eks. fantastisk at tale med Mikael Melbye, han spænder vidt og har meget sjovt at fortælle.”<br />
I serien ’Nordiske komponister’ sætter hun i nogle tilfælde to samtidige, men meget forskellige komponister op over for hinanden.<br />
”Jeg lavede f.eks. en udsendelse om finnen Erkki Melartin og danskeren Lange-Müller. På forhånd vidste jeg ikke rigtig noget om Melartin, men via nogle finske kultursider fandt jeg en dame der var specialist på ham. Han har skrevet fantastisk musik, og det var rigtig spændende at høre mere om ham.”<br />
<b>Gode idéer er velkomne</b><br />
På hjemmesiden ligger der også udsendelser om klassisk musik som ikke er skabt af Kirsten Rønn. Bodil Grue har f.eks. haft Vivaldi-entusiasten Claus Adam Jarløv i studiet med en stak fremragende Vivaldiindspilninger under armen, og Nikolai Ifversen har lavet fem udsendelser med Wagner-kenderen Henrik Nebelong om den store tyske operakomponist.<br />
Har man en god idé til et emne man kunne tænke sig at høre mere om, er man også meget velkommen til at kontakte Kirsten Rønn eller hendes kolleger på den2radio. Og skulle man oven i købet selv have lyst til at lære hvordan man producerer radioprogrammer, er der også mulighed for at komme med på et af den2radios værkstedsforløb.<br />
Den2radio vil muligvis passe perfekt ind i fremtidens medielandskab som ser ud til at skulle være meget mere privat finansieret end det nuværende. De kunne selvfølgelig godt bruge nogle faste støttekroner, men ellers klarer de sig nok som hidtil med privat funding. Alt tyder i hvert fald på at den2radio er kommet for at blive. Tillykke med de første 10 år.<br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-9477337053530752472018-04-12T14:39:00.000-07:002019-01-17T14:41:06.091-08:00Musikhistorier for børn<b>Kristian Leth som både er musiker, forfatter og radiovært, har været i pladeselskabet Dacapos bagkatalog og fundet 13 stykker musik af nyere danske komponister til albummet ’Vildtvoksende fantasier - Musikhistorier for børn’. Til hvert af stykkerne har han skrevet en lille fortælling som skal åbne børnenes ører for musikken. Musiklærer Anna Brønholt Hanash fra foreningen Genklange har lyttet og læst.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhw8RMteiif4npaDZ2E1RH3dwtBqnfedKl8k_dwWZJA4V58TxE8PywyWCsgXiRJ8osmeAwMeE5dyF6WCBboTNqEF1havWKcjjxvrMvig2qLWW3D6fnbhnSp4rWD5zrHDWSk_30VDbq_M7E/s1600/Vildtvoksende_fantasier.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="841" data-original-width="900" height="299" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhw8RMteiif4npaDZ2E1RH3dwtBqnfedKl8k_dwWZJA4V58TxE8PywyWCsgXiRJ8osmeAwMeE5dyF6WCBboTNqEF1havWKcjjxvrMvig2qLWW3D6fnbhnSp4rWD5zrHDWSk_30VDbq_M7E/s320/Vildtvoksende_fantasier.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
”Hør, noget magisk skal til at ske. Men vi ved ikke hvad det er.”
<br /> Sådan begynder den første af Kristian Leths 13 små fortællinger skrevet til 13 stykker musik af de danske komponister Per Nørgård, Poul Ruders, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Rued Langgaard og Vagn Holmboe.<br />
”Med teksterne har jeg forsøgt at give lytterne noget enkelt at lytte efter. Noget der ikke er svært og skal forstås, et par stikord om musikken som man kan fokusere på. Før man ved af det, lytter man til klassisk musik,” siger han og fortsætter:<br />
”Børns musikalitet er mere åben – og mere konsekvent på samme tid – end voksnes. Så de vil nok ikke være lige så skræmte som mange voksne der aldrig har hørt moderne kompositionsmusik. De vil have lettere ved at acceptere de anderledes lyde. Til gengæld vil de – ligeså fordomsfrit – også sige fra hvis de synes det er kedeligt. Eller bare gå i gang med noget andet. Så teksterne og de tretten stykker musik er forhåbentlig et udvalg der har en fortælling eller en stemning som børn kan relatere til.”<br />
<b>En anbefaling</b><br />
Anna Brønholt Hansh er musiklærer, sangpædagog og tidligere operasanger. Hun formidler klassisk musik i børnehøjde hos Genklange og MusikAlliancen. Hun har lyttet til cd’en og skriver om den:<br />
Vildtvoksende fantasier er en interessant og anderledes cd, der inviterer indenfor til leg og nysgerrighed børn og voksne imellem. Den lægger op til, at forældre sætter den på i hjemmet og udforsker dens musikalske og fantasifulde verden sammen.<br />
Men jeg er umiddelbart mere inspireret som underviser end som forælder, da musikken kan være svær at gå til og derfor kræver en del pædagogisk arbejde fra den voksnes side. Derudover er musikken på cd’en meget forskellig fra hinanden og fungerer ikke som rolig baggrundsmusik.<br />
Men som musikunderviser ser jeg straks en masse muligheder. Cd’en indeholder et bredt udvalg af nyere klassisk musik af danske komponister. Hvis jeg ville introducere mine elever i 3.-5. klasse for noget af denne musik, ville mit forarbejde blive lettet, da jeg her får serveret 13 forskellige stykker musik af forskellig længde, med inspiration til aktiv lytning fra teksterne.<br />
Man kan måske overveje, om teksterne præsenterer en tolkning, som låser lytteren fast, men det kommer nok mest an på underviseren. Her kunne man måske bruge to arbejdsmetoder: Lade børnene læse nogle af teksterne, før de hører musikken og så arbejde med denne kobling, og lade børnene lytte til nogle af musikstykkerne, før de læser teksten for derved at skabe deres egne fortolkninger.<br />
Med denne cd er der masser af mulighed for at udvikle pædagogisk materiale og også tværfagligt med for eksempel dansk (via tekstarbejde), musik (nyere klassisk musik) og billedkunst (andet kunstnerisk udtryk).<br />
Teksterne til cd’en er skrevet af Kristian Leth og er meget poetiske, hvilket giver god grobund for tekstarbejde. Musikken præsenterer børnene for nyere klassisk musik, og her kan de måske endda selv prøve at skabe små musikstykker. Og til sidst ville børnene igennem en anden kunstform som billedkunst kunne udtrykke deres fortolkninger og oplevelser så frit og svævende, som de måtte ønske.<br />
Alt i alt finder jeg materialet - både lyd- og tekst meget inspirerende, og jeg kan mærke idéerne vælte frem. Men mest som en mulighed for at indføre nogen i denne musik i det pædagogiske arbejde. Mindre som "hyggelytning" derhjemme. Jeg vil dog sige, at hvis jeg pludselig besluttede mig for, at mine børn skulle introduceres mere bevidst til denne genre, kunne det meget vel være med denne cd+ tekster som udgangspunkt.Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-29585230197181496282018-04-02T14:50:00.000-07:002019-01-17T14:51:28.015-08:00Elektronisk hørelære <b>EarMaster er et træningsprogram med mere end 2.500 interaktive hørelærelektioner der både kan hjælpe nybegyndere, musikskoleelever og konservatoriestuderende med at forbedre deres gehør. Bachelorstuderende ved Syddansk Musikkonservatorium, Mathilde Schelin der spiller klarinet, kan i høj grad anbefale programmet.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxzhFomduaDMUnKK1ig1j6SmG8OO-dAumd9ODqWnuK9vqsZUE-NqbTOuiRFLIRhIFrmsWP-bOirLvndR1ipuSfS1BWBm3l3CJv-WyP4l3lrgIEY7k9ZqqPnNP2Vru1DPr2tv8hJpgWnK4/s1600/Earmaster.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="704" data-original-width="1000" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxzhFomduaDMUnKK1ig1j6SmG8OO-dAumd9ODqWnuK9vqsZUE-NqbTOuiRFLIRhIFrmsWP-bOirLvndR1ipuSfS1BWBm3l3CJv-WyP4l3lrgIEY7k9ZqqPnNP2Vru1DPr2tv8hJpgWnK4/s320/Earmaster.png" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<i>Af Mathilde Schelin</i><br />
<br />
Som bachelorstuderende på konservatoriet har jeg allerede en del at takke EarMaster for. For eksempel er jeg temmelig sikker på, at programmet er årsag til, at jeg klarede mig igennem hørelæreprøven i første forsøg. For selv efter to år på MGK stod hørelære stadig for mig som en lunefuld størrelse. Det er svært at øve konsekvent på, og særligt kan det være svært ikke at snyde, især hvis man sidder ved et klaver.<br />
Det helt grundlæggende gode ved EarMaster er, at man får en fornemmelse af progression i sin øvning. EarMaster er bygget op med et vist antal lektioner inden for hver disciplin, og programmet anbefaler, at man først går videre til næste lektion, når man har minimum 90% rigtige svar.<br />
Det kan være hårdt at køre de samme øvelser igennem dag efter dag, men når programmet efter hver færdiggjort lektion siger “97 % rigtigt. Flot klaret!” eller “Godt - 78 %. Vil du tage denne øvelse igen?”, rammer det både plet i belønningscentret og skaber et vist overblik.<br />
<br />
<b>Visuelle forbedringer</b><br />
Programmet indeholder, udover et omfattende begynderkursus, kategorierne “Generelle workshops”, “Jazz workshops” og “Specialtilpasset øvelse”. Alle indeholder rytmiske og melodiske øvelser og diktater, og i den specialtilpassede kategori kan du, som navnet antyder, håndplukke akkurat den disciplin (det være sig specifikke intervaller, akkordprogressioner eller taktarter), du gerne vil blive bedre til at navigere i.<br />
Visuelt har EarMaster 7 helt klart fået en overhaling, og er til at begynde med en hel del pænere end det gamle program. Det er også blevet nemmere at gennemskue de forskellige modi og surfe rundt mellem de øvelser, man har lyst til at fokusere på.<br />
En ting jeg aldrig fik foden under med mit gamle EarMaster 5, var intervalsangøvelserne, men i den nye version fungerer de overraskende godt, især visuelt, fordi man kan følge med i hvilken tone man synger (også hvis den er forkert).<br />
En gang imellem kan programmet ikke genkende hvilken oktav, man synger i, og kan derfor eksempelvis tro, at man går en stor none i stedet for en stor sekund op. Det kan omgås, hvis man synger grundtonen (do) fast og klart, men er selvfølgelig ikke særlig smart, hvis man vil øve at synge intervallet rent uden at synge grundtonen først.<br />
Udover denne glitch, er sangøvelser klart den feature, jeg er mest begejstret for.<br />
Som instrumentalist negligerer jeg ofte at øve vokaløvelser, selvom det er en kæmpe fordel, også i mit klarinetspil. Med EarMaster kan øvningen sættes i system, og jeg fristes ikke til at spille med på intervaller og melodier på klaveret “for lige at være sikker”.<br />
<br />
<b>Også for nybegyndere</b><br />
For komplet nybegyndere inden for musikteori og hørelære, kan EarMaster også være en genial introduktion. Vælger man begynderkurset - der virkelig starter helt fra scratch - kommer man både igennem basal node- og rytmelæsning, og de grundlæggende funktioner i durskalaen.<br />
Der er både melodiske og rytmiske diktater med jævne mellemrum, hvor man nemt kan “tjekke” sig selv og sin udvikling.<br />
For under 500 kroner er EarMaster klart værd at overveje, hvis du gerne vil forbedre dit gehør.<br />
Både nybegyndere, musikskoleever og konservatoriestuderende kan have glæde af programmet, men som det gælder med alt andet, handler det om at øve sig konsekvent.<br />
Mirakler kan måske ikke forventes, men megen frustration og eventuelle tårer kan i hvert fald undgås.Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-67766601087180962152018-01-27T14:14:00.000-08:002019-01-17T14:16:34.999-08:00Den syngende malersvend<b>Marius Jacobsens liv og karriere var ikke helt almindeligt. Født i 1894 under meget beskedne kår, placeret blandt dem der ikke kunne synge i skolen og efter grundskolen uddannet maler, endte han dog med at få en fin karriere som tenor ved Det Kongelige Teater. Hans ældste datter, Ingrid Mørk Smidt, har fortalt historien i bogen ’Fra malersvend til kongelig kammersanger’, og den giver et fint indblik i tiden og vilkårene for sangere på teatret op gennem 1900-tallet.</b> <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZNCuCxCK265PlTuN91SK-NA_VtsYU4hJj4TC52XygYby2_zFWzXhzdElx1qsZWkNKIh6DabO0wA7bR2aR-V-0lfjHfJ2PqU5NaP6L8VfbdM8Rw9NIWWTbDSvB9ywWlrNg9AW0f6yfIlQ/s1600/Marius.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="250" data-original-width="230" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZNCuCxCK265PlTuN91SK-NA_VtsYU4hJj4TC52XygYby2_zFWzXhzdElx1qsZWkNKIh6DabO0wA7bR2aR-V-0lfjHfJ2PqU5NaP6L8VfbdM8Rw9NIWWTbDSvB9ywWlrNg9AW0f6yfIlQ/s1600/Marius.jpg" /></a></div>
<br />
<br />
Der var intet i Marius Jacobsens barndom som tydede på at han skulle blive sanger og få en strålende karriere som tenor. I skolen fik han plads blandt dem der ikke kunne synge, og senere blev han uddannet som maler. Marius Jacobsens historie er på mange måder fantastisk, og hans ældste datter har fastholdt den i bogen ’Fra malersvend til kongelig kammersanger’.<br />
Bogen er en blanding af personlige minder, meget udførlige beretninger om Marius Jacobsens liv og virke, billeder og uddrag fra scrapbøgerne, blandt andet flere anmeldelser af den folkekære Marius med den smukke stemme. Det er ikke kun beretningen om en sangers liv, men også operahistorie set indefra. <br />
Bogen kommer med en cd med optagelser af Marius Jacobsen redigeret og restaureret af Morten Hein.<br />
<br />
- - - - -<br />
<br />
<b>Marius Jacobsen, 1894-1961</b><br />
Debuterede på Det kgl. Teater i 1926 som Rodolphe i Bohême.
<br />Blev kongelig kammersanger i 1946.
<br />Sang bl.a. hertugen i Rigoletto, Hoffmann i Hoffmanns Eventyr, Hans i Den solgte Brud, Don José i Carmen, Leander i Maskerade, Tamino i Tryllefløjten, grev Almaviva i Barberen i Sevilla, Alfred og prins Orlofsky i Flagermusen og baron Schober i Jomfruburet.<br />
Uden for Det kgl. Teater sang han bl.a. Leopold i Sommer i Tyrol.Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-26827424285909646682018-01-03T00:26:00.000-08:002019-01-16T00:27:17.714-08:00Vivaldi - meget mere end De fire Årstider<b>Den italienske barokkomponist Antonio Vivaldi komponerede mere end 800 værker - han var en stor stjerne i 1700-tallets Venedig og kendt over hele Europa, blandt andet af Johann Sebastian Bach som transskriberede flere af hans værker. Vivaldi-entusiasten Claus Adam Jarløv har været i studiet hos Den2Radio for at fortælle om ’den røde præst’ der både var en fremragende violinist og komponist.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5PNYD8tR7UzwY-eeJo2nWbRisOVxns2rGOJvCGoQ78ncViVzFBUKQ8KS-guWxnd9Q3VBV-U58egdCvSCFL9QMsk_OOvvmgQwEonZybxuEDTe0t6mlcNaZPfRzZCYTirLV1jft-5QZzXc/s1600/Vivaldi-322x385.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="384" data-original-width="322" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5PNYD8tR7UzwY-eeJo2nWbRisOVxns2rGOJvCGoQ78ncViVzFBUKQ8KS-guWxnd9Q3VBV-U58egdCvSCFL9QMsk_OOvvmgQwEonZybxuEDTe0t6mlcNaZPfRzZCYTirLV1jft-5QZzXc/s320/Vivaldi-322x385.jpg" width="268" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
I løbet af udsendelsen kan man høre flere godbidder fra Vivaldis omfattende katalog - i indspilninger der er lige så ’sindsoprivende for ørerne og hjertet’ som Claus Adam Jarløv mener de var tænkt fra komponistens side.<br />
<br />
<br />
<a class="inlinelink" href="http://den2radio.dk/udsendelser/vivaldi-entusiasten/" target="_blank">Hør udsendelsen her.</a><br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-52683245121759332002017-11-01T05:56:00.000-07:002018-08-19T06:02:02.410-07:00Optakt fylder 10 år<b>Den 1. november er det 10 år siden gratisavisen Optakt udkom for første gang. Vi benytter anledningen til at vende blikket indad for en kort bemærkning og fortælle lidt om Optakt og os selv.</b><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuMJ83R47etRlTFQefgJNeD-EX5BTpOQtCqGGc5V0HOeth3RKc3JyTULGTthoBQtHPXlCcY0lDR5MYA97dCNcP-Ls2POaE0WtCr6MonpTWBTaTJdQq0B6zR0dRhBIil26rJbl9lixYwWQ/s1600/Forsider-nyhedsmail.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="209" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuMJ83R47etRlTFQefgJNeD-EX5BTpOQtCqGGc5V0HOeth3RKc3JyTULGTthoBQtHPXlCcY0lDR5MYA97dCNcP-Ls2POaE0WtCr6MonpTWBTaTJdQq0B6zR0dRhBIil26rJbl9lixYwWQ/s1600/Forsider-nyhedsmail.jpg" /></a></div>
<br />
<i>Af redaktør og journalist Marianne Ryde og initiativtager og udgiver Hannah Kvetny</i><br />
<br />
Den 1. november 2017 er en ganske særlig dag for Optakt. Det er nemlig lige præcis 10 år siden det første nummer af musikavisen Optakt så dagens lys. Forud for denne dag lå mange måneders forberedelse: grundige forundersøgelser, samling af det helt rigtige hold af skribenter og samarbejdspartnere, lange to-do-lister, endnu længere lister med kontaktinformationer, udveksling af inspiration, afprøvning (og forkastning) af idéer, diskussioner om detaljer såsom farver, skrifttyper, forsidelayout og meget mere. Deadline var fastlagt, og den nærmede sig i sidste ende med foruroligende fart. Vanvittigt spændende var det at se den første udgave af avisen på tryk.<br />
<br />
<b>Hvad ville vi egentlig med Optakt?</b><br />
<br />
Spiren til idéen opstod i mit hoved et godt stykke tid før udgivelsen af det første nummer. Inspirationen kom fra to forskellige kilder: det klassiske gratis musikmagasin Crescendo i Tyskland og det danske gratis musikmagasin GAFFA. Bemærk ordet ’gratis’. Det var idéen at der skulle være et klassisk musikmagasin som var tilgængeligt for alle. Man skulle falde over det, når man alligevel var på biblioteket, til koncert eller i teatret. Det skulle ligge der og friste med et godt billede på forsiden, et par fængende overskrifter og så en række små og større artikler som kunne læses uden den helt store musikvidenskabelige forudsætning.<br />
<br />
Håbet var at det kunne skabe interesse både hos dem der i forvejen var glade for klassisk musik, og hos dem der endnu ikke havde opdaget det.<br />
<br />
<b>Hvem er jeg?</b><br />
<br />
Jeg er et eksempel på en af dem, der ikke har taget den lige vej fra uddannelse til fast arbejde med udsigt til pension. Jeg læste musikvidenskab på Københavns Universitet og var vild med det. Jeg elskede at lave koralharmoniseringer, spille prima vista og dykke ned i harmoniske analyser. Men jeg var knap så forberedt på arbejdsmarkedet da jeg endelig blev færdiguddannet.<br />
<br />
Efter et par år som gymnasielærer vendte jeg på en tallerken og kastede mig ud i en uddannelse inden for regnskab. Og jeg elskede det: debet og kredit, likviditetsstyring, regnskabsanalyser og regneark (ja, i begyndelsen var det nu bare ternet papir). Har de to ting noget med hinanden at gøre? For mig har det.<br />
<br />
Jeg er stadig musiker, jeg spiller cembalo, og mit nodeark består ofte blot af en baslinje med tal under, og ud fra det skal jeg kreere smuk musik. Som regnskabsmenneske dykker jeg ned i detaljen og ser mønstre i talrækkerne som fortæller mig en historie.<br />
<br />
I mange år dyrkede jeg musikken ved siden af mit arbejde som regnskabskonsulent, og i en sen alder fik jeg en umanerlig trang til endnu en uddannelse og til at tage fat i musikken fra en helt ny vinkel – og det blev så til musikavisen Optakt.<br />
<br />
<b>Fra trykt avis til webmagasin</b><br />
<br />
Optakt blev trykt hver måned i halvandet år, og det var en fantastisk og travl tid. Det var også en økonomisk svær periode hvor finanskrisen ramte mange forskellige brancher hårdt. Det blev åbenlyst at vi ikke kunne fortsætte den dyre drift med trykning og distribution, og vi valgte derfor at satse på et webmagasin.<br />
<br />
Her skulle vi ikke starte fra grunden, for vi havde helt fra begyndelsen haft optakt.com sideløbende med den trykte avis. Vi havde også et stort publikum som kendte os fra de trykte aviser, og det er en stor fordel når man er online hvor man ellers nemt kan drukne blandt alle de mange andre online-tilbud.<br />
<br />
Websitet er dejlig fleksibelt. Vi lægger nyhederne på løbende, og når vi har nyheder nok, så udgiver vi et nyhedsbrev. Websitet giver mulighed for at lægge lyd og billeder på så vi kan vise videoer, og vi kan lægge interviews ud med lyd, så læserne kan høre musikere fortælle og spille musik.<br />
<br />
Vi kan langt fra dække alt hvad der foregår i det klassiske musikliv, men vores kalender afspejler heldigvis koncertlivet i hele landet, og vi har også interneret P2’s koncertkalender på sitet. Derudover forsøger vi at pege på det der skiller sig lidt ud, afprøver nye koncertformer, nyt repertoire eller i det hele taget giver nye vinkler på den klassiske musik. Af og til får vi fat i en bog eller cd som vi har lyst til at anbefale, og vi har næsten altid et godt rabattilbud.<br />
<br />
Men først og fremmest taler vi med en masse spændende, nytænkende og vanvittig dygtige musikere - unge og gamle, sangere og instrumentalister, komponister og iværksættere. Mennesker med en passion og idérigdom ud over det sædvanlige som på hver deres måde bidrager til at holde den klassiske musik levende og nærværende.<br />
<br />
En del nyheder bliver selvfølgelig uaktuelle efter et stykke tid, men optakt.com er også et arkiv af artikler fra de ti år der er gået, og vi kan kun opfordre til at gå på opdagelse i samlingen.<br />
<br />
<b>Hvem er redaktøren?</b><br />
<br />
Det var en dejlig dag da Hannah for godt ti år siden spurgte om jeg ville være med til at starte en klassisk musikavis. Vi havde læst musikvidenskab og skrevet speciale sammen, så jeg vidste at vi kunne samarbejde og var i stand til at få det bedste frem i hinanden.<br />
<br />
Jeg var altså ikke et øjeblik i tvivl om at svaret var ja, selv om også jeg havde forladt musikken som levevej og arbejdede i en mildest talt anden boldgade. Jeg var nemlig blevet kommunikationsmedarbejder på Danmarks Tekniske Universitet - en ingeniørvidenskabelig højborg hvor jeg egentlig ikke havde skyggen af forudsætninger for at forstå hvad de talte om.<br />
<br />
Men jeg havde fundet ud af at det jeg egentlig brændte for, var at skrive og formidle - at møde dygtige og engagerede mennesker og bringe deres viden videre på en måde så den blev forståelig for folk uden forkundskaber på området. Og nu fik jeg chancen for at gøre det samme inden for mit gamle fag.<br />
<br />
Interessen for klassisk musik deler jeg med mange ingeniører, har jeg efterhånden fundet ud af, og det har ikke været spor svært at forene de to verdener. Passionen og den dybe faglighed hos de mennesker der færdes i dem, binder dem sammen. Og jeg er meget glad for at være en del af dem begge.Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-67464530962646812802017-09-18T14:02:00.000-07:002019-01-17T14:04:19.023-08:00DKDM i 150 år<b>I år fejrer Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 150 års jubilæum, og i den anledning er der udgivet en jubilæumsbog med artikler om fortiden, nutiden og fremtiden for den ærværdige institution. Bogen er lækker og spækket med fotografier fra før og nu. Og så kommer den med en guldgrube af musik - 12 cd’er med ældre og nye indspilninger af og med musikere og komponister med tilknytning til konservatoriet.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizHVPpTtr6fa_v4M-MfmppffRqcLTkslShH2jLAag-Hx1P4lw6D-SY9L2rqRrRb1HdKQiE0kE8GHODrExRVMnDxsLH4TnwCyaCVojKBd4yGzzmURUdwNIaCxp_gjJHIOpkcivYsenOaE0/s1600/HC_Andersens_Boulevard_36_ca_1905.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="373" data-original-width="475" height="251" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizHVPpTtr6fa_v4M-MfmppffRqcLTkslShH2jLAag-Hx1P4lw6D-SY9L2rqRrRb1HdKQiE0kE8GHODrExRVMnDxsLH4TnwCyaCVojKBd4yGzzmURUdwNIaCxp_gjJHIOpkcivYsenOaE0/s320/HC_Andersens_Boulevard_36_ca_1905.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
Takket være en testamentarisk gave fra en københavnsk juveler som elskede musik og selv dyrkede det på amatørplan, kunne man i 1867 oprette Kjøbenhavns Musikkonservatorium. Seks værelser i en lejlighed i Rådhusstræde med to flygler, et pedalklaver, et opretstående klaver og et harmonium samt 28 elever, det var den spæde start på det der nu kaldes Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Siden da er institutionen vokset til omkring 400 studerende som har deres gang på konservatoriets seneste adresse i det gamle radiohus på Rosenørns Allé.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjstWtOH4sRCY5CF6Go2fhkE1aM5H8r09uUisERfMV5HAepGn40XS0MVwt2fPnBgFZB8puoyC3EkCCaJrNSKRWnm8eAC8fTWb83wA9ZFWifRZ3OFhwvYh3N3yOei73BoZY2mSwZ41he5GU/s1600/Bestyrelsen_1917_475x268.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="268" data-original-width="475" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjstWtOH4sRCY5CF6Go2fhkE1aM5H8r09uUisERfMV5HAepGn40XS0MVwt2fPnBgFZB8puoyC3EkCCaJrNSKRWnm8eAC8fTWb83wA9ZFWifRZ3OFhwvYh3N3yOei73BoZY2mSwZ41he5GU/s320/Bestyrelsen_1917_475x268.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<br />
<i>Konservatoriets bestyrelse 1917 (Godfred Hartmann, Axel Gade, Anton Svendsen, A. P. Weis og Carl Nielsen)</i>
<br />
DKDM fejrer altså i år 150 års jubilæum og benytter anledningen til at fortælle historien om konservatoriets rødder og udvikling. Det er blevet til 18 mindre kapitler skrevet af ansatte og redigeret af Henrik Engelbrecht. De nutidige billeder er taget af fotografen Britt Lindemann der for et par år siden udgav bogen ’Music life - at se musikken’ efter flere års ’opdagelsesrejse’ med kameraet rundt blandt de studerende på Rosenørns Allé.<br />
I jubilæumsbogen støder man selvfølgelig på mange af de store personligheder i dansk musikliv, og det er ganske sjovt at høre, hvilke spor de har sat sig på undervisningsinstitutionen. Fløjtenist og docent Toke Lund Christiansen fortæller underholdende om 100 års-jubilæet set fra elevens synsvinkel. 125-året blev derimod slet ikke fejret, kan man læse. Der var lagt op til en storstilet fest, men den måtte aflyses da studenterrådet valgte at boykotte den på grund af store akutte besparelser (!). I stedet gik de studerende på gaden for at demonstrere med fuld musik.<br />
<b>Stilstand</b><br />
DKDM’s historie er også en historie om stivsind og konservatisme. Hverken den nye eller den gamle musik havde kronede dage i 1967, skriver Toke Lund Christiansen. Undervisningen i tidlig musik bar ikke ligefrem præg af de nye strømninger inden for historisk opførelsespraksis, og med hensyn til den nyere musik, så ville man ikke nærme sig Schönberg med en ildrager, man lagde afstand til Bruckner og Mahler og accepterede kun lige akkurat Brahms, mens Carl Nielsen blev forgudet, som Toke Lund Christiansen skriver.<br />
Nye komponister som Per Nørgård og Vagn Holmboe fik nok af den forstokkede stemning, og i 1965 udvandrede hele komponistklassen til Det Jyske Musikkonservatorium. Den historie kan man læse i afsnittet om kompositionsundervisning og ny musik skrevet af professor og komponist Niels Rosing-Schow.<br />
<b>Undervisning</b><br />
En anden underviser, lektor og guitarist Jesper Sivebæk, skriver om hvordan pædagogikken endelig er blevet en integreret del af uddannelsen. For ikke så forfærdelig mange år siden var det muligt at gennemgå en konservatorieuddannelse som musiker helt uden at berøre pædagogikken. Den pædagogiske vej var et særligt spor som i visse kredse var lidt mindre fint end den rene musikvej, skriver han.<br />
Men det at give sin viden videre er både en forpligtelse og en stor kilde til inspiration, mener han, og i dag er pædagogik da også en selvfølgelighed for alle konservatoriestuderende.<br />
Undervisning er jo også en vigtig del af enhver musikers udvikling og en forudsætning for overhovedet at blive musiker. Professor og cellist Morten Zeuthen skriver om hvordan instrumentalundervisningen har udviklet sig fra en ’deltids- og håndværkspræget mesterlære til en skarp og internationaliseret professionel kunstnerisk uddannelse’. Musikere skal i dag konkurrere på et internationalt marked hvor publikum oven i købet har uendelig let tilgang til indspilninger med de største kunstnere gennem tiderne.<br />
”Det er med andre ord ikke længere tilstrækkeligt med en sund musikalitet, røde kinder og et godt humør,” som han bemærker.<br />
<b>Individuel markedsføring</b><br />
De nye musikere skal ikke kun være stærke teknikere og musikere, de skal også kunne skabe deres egen fremtid og videreføre og udvikle en musikkultur uden nødvendigvis at have en fast stilling i et orkester el.lign.<br />
Derfor er to nye fag kommet til; performancepsykologi og entreprenørskab. De beskrives af timelærer Line Fredens og uddannelsesleder Jonas Bille Gamkjær. Og derefter fortæller fire studerende anno 2017 om deres vej ind i musikken, deres studier og drømme for et liv med musik.<br />
<b>Fra radiohus til konservatorium</b><br />
Flytningen fra Niels Brocks Gade/H.C. Andersens Boulevard til det tidligere radiohus på Rosenørns Allé er en vigtig begivenhed i konservatoriets historie, og der er bred enighed om at det har været en stor succes. De nye rammer har skabt mere kvalitet i undervisningen og større åbenhed over for omverdenen.<br />
”Da vi flyttede hertil, overtog vi et stort publikum som allerede var vant til at gå til koncerter med DR SymfoniOrkestret. Beliggenheden og det at koncerterne er gratis, gør at vores stampublikum ofte kigger ind spontant,” siger Anne Heide og Rikke Hjortkjær der administrerer konservatoriets mange koncertaktiviteter.<br />
Og som koncertgænger kan man kun være enig i at det er en stor nydelse stadig at kunne komme i den gamle radiokoncertsal.<br />
Det er også en æstetisk nydelse at bladre i konservatoriets jubilæumsbog som er fyldt med gode fotos af de unge musikere i fuld interaktion med deres instrumenter.<br />
Og supplerer man med de 12 cd’er, kan man fordybe sig i en god del af den musik der gennem årene er kommet ud af anstrengelserne. Der er musik nok til mange afteners lytning i de mangfoldige optagelser organiseret efter komponister, musikere og instrumenter.<br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-5024741389353955222017-07-05T04:56:00.000-07:002018-08-03T05:06:37.049-07:00Koncerter er mere end afspilning af musik<b>Der knytter sig en forventning om det perfekte og sublime til den klassiske musik som for mange musikere kan gøre det til en angstfyldt oplevelse at optræde. Men hvis man gør lige så meget ud af at formidle musikken som af at spille de korrekte noder, så bearbejder man sin præstationsangst, og samtidig kommer man publikum i møde. Det er filosofien bag blokfløjtespilleren Monica Schmidt Andersens Performatorium. </b><br />
<br />
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzlI-CSK-PaGMxGSQmrjrOyH8p3P5zW26iZJZsaWZvu1nx7BbTVXBxC7H1D2dqK95eX-CeG9a_8jTLIVuYBJKoFjzOxnXYb8zqxH4FJSgPPTXqcBlPgs-DV6i1c3E2O4l3xl2WOtyyfu4/s1600/Monica_2017.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzlI-CSK-PaGMxGSQmrjrOyH8p3P5zW26iZJZsaWZvu1nx7BbTVXBxC7H1D2dqK95eX-CeG9a_8jTLIVuYBJKoFjzOxnXYb8zqxH4FJSgPPTXqcBlPgs-DV6i1c3E2O4l3xl2WOtyyfu4/s320/Monica_2017.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Monica Schmidt Andersen</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Livet som musiker er en lang eksamen. Det indså Monica Schmidt Andersen da hun i en meget ung alder startede på musikkonservatoriet som blokfløjtespiller. For hende har uddannelsen derfor ikke kun handlet om at mestre instrumentet, men også om at finde de mentale redskaber der kan gøre det sjovt at stå på en scene og formidle musikken til andre.<br />
<br />
Sideløbende med soliststudiet på musikkonservatoriet, studerede Monica en master i psykologi for musikere på Sheffield Universitet hvor hun som speciale lavede en undersøgelse der viste at hun deler præstationsangsten med 94 procent af sine klassiske musikerkolleger. Så hun er ikke i tvivl om at der er basis for den virksomhed hun er ved at opbygge under navnet Performatorium - et laboratorium hvor hun underviser i hvordan man kan forebygge nervøsitet, blandt andet ved at arbejde med performance.<br />
<br />
At se koncerten som en forestilling hvor musikken ikke står alene, er et af midlerne til at dæmpe angsten for at optræde - men samtidig kan det efter Monicas mening også give nyt liv til en stivnet klassisk koncertform:<br />
<br />
”Mange mener at musikken taler for sig selv, men jeg synes tiden er løbet fra den tankegang, især i forbindelse med klassisk musik. Vi har så sindssygt gode indspilninger som man bare kan sætte sig hen og høre på sit gode anlæg. Derfor skal der være et ekstra lag når man kommer til en live-koncert, ligesom til store popkoncerter hvor der ikke bliver sparet på noget i forhold til sceneshow, lyssætning, konfetti osv. Alt er planlagt ned til mindste detalje. Det er det folk betaler for - ikke kun en afspilning af musikken.”<br />
<br />
<b>Tema og idé frem for hele værker</b><br />
<br />
Monica spiller i mange forskellige ensembler og har som de fleste blokfløjtespillere både den ældre og helt nye musik på repertoiret. Men hun laver stort set aldrig en traditionel koncert med et program sammensat af et antal hele værker, og hun eksperimenterer med alt fra koncertformen over programmet til PR-materialet.<br />
<br />
En nytårskoncert kan f.eks. være bygget op som en traditionel nytårsaften hvor musikken repræsenterer begivenhederne fra velkomstdrink og dronningens tale over 90-års fødselsdagen til champagne og raketter.<br />
<br />
En børnekoncert med barokmusik kan foregå som en kamp mellem to mennesker der ’slås’ mens de spiller på livet løs. Og middelaldermusikken kan præsenteres i samarbejde med folk der gør historien levende med ord, dragter og måltider.<br />
<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/ZbidWqU8NBM" width="313"></iframe><br />
<br />
Også nyskrevet musik som mange har svært ved at kapere, blandt andet fordi de ikke umiddelbart genkender noget i den, kan i Monicas verden gøres tilgængelig; det er Trio Nebulas stjernekoncert et godt eksempel på. Trioen der består af blokfløjte, saxofon og slagtøj, har bestilt værker hos en række komponister som på forskellig vis spiller op til navnet Nebula, den farvestrålende tåge af støv og gas som solsystemer dannes ud fra.<br />
<br />
Musikken indgår i et koncertformat som involverer astrofysikeren Anja Andersen. Hun er med på en videooptagelse hvor hun taler om rummet og har en samtale med komponisten Rasmus Zwicki om Saturns ringe som hans værk refererer til.<br />
<br />
Koncerten har turneret rundt på flere hollandske observatorier, og Monica arbejder hårdt på også at komme til at vise den i Danmark.<br />
<br />
”Det var jo nykomponeret musik hele vejen igennem, men publikum var helt med på det, netop fordi den var sat ind i en kontekst. Det var en fantastisk oplevelse. Hele koncerten var gennemplanlagt, og derfor var det på sin vis nemt at præstere. Hvis man ved hvad man skal, og hvilken oplevelse man vil give publikum, bliver man meget mere sikker,” siger Monica.<br />
<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/J5GlAA8FEJc" width="313"></iframe><br />
<br />
-----------------------------------------------------------<br />
<br />
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
Monica Schmidt Andersen er blokfløjtenist og uddannet solist og musiker-performer fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense.</div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
Hun har desuden en kandidatgrad i psykologi for musikere fra University of Sheffield, England, hvor hun skrev speciale om musikalsk præstationsangst blandt klassiske og jazz-konservatoriestuderende.</div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<a class="inlinelink" href="http://performatorium.dk/" style="color: #316ac5; font-weight: 700; text-decoration: none;" target="_blank">performatorium.dk</a> </div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<a class="inlinelink" href="http://monicasandersen.com/" style="color: #316ac5; font-weight: 700; text-decoration: none;" target="_blank">monicasandersen.com</a> </div>
<div style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; font-family: Arial,Verdana,Sans-Serif; font-size: 10.66px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 2px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">
<br /></div>
Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-39941481673054435152017-05-30T02:37:00.000-07:002018-08-03T02:42:21.545-07:00På cykeltur med Bach<b>Hvad Johann Sebastian Bach for mere end 300 år siden gjorde til fods, vil Ida Riegels nu gøre på cykel - med cello og blokfløjte i bagagen. Bach rejste fra Arnstadt til Lübeck for at møde tidens store mester, Dietrich Buxtehude, og lære noget om musikkens kunst - Ida håber hun vil få en fornemmelse af hvem Bach var, og få øje på nogle nye sider af hans musik.</b><br />
<b><br /></b>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-lf8sWd5df1c/W2QilX5z5VI/AAAAAAAAIK0/OhhzUDM_-rYD2SJH6Ve7-Y1_W6D20J9HgCEwYBhgL/s1600/Ida-Riegel-2017.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="600" height="240" src="https://1.bp.blogspot.com/-lf8sWd5df1c/W2QilX5z5VI/AAAAAAAAIK0/OhhzUDM_-rYD2SJH6Ve7-Y1_W6D20J9HgCEwYBhgL/s320/Ida-Riegel-2017.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
Da Ida Riegels var barn, drømte hun om at gå hele vejen til Rom. Hun elsker at rejse og gør det gerne til fods eller på cykel - og tit i selskab med celloen. En af de komponister hun altid har med sig, er Johann Sebastian Bach. Efterhånden har hun også læst en del om dette fyrtårn af en komponist, og det er gået op for hende at han ikke altid har været den statelige gamle mand med paryk og stor mave som man møder på billederne.<br />
<br />
Han har naturligvis været ung, men dertil også en uregerlig og rebelsk organist og komponist som skejede ud med lange og sære forspil til salmerne, inviterede en ung jomfru op til muciseren på korloftet og blev så sur på en fagottist - som han mente spillede forkert med vilje - at det kom til sværdkamp imellem dem.<br />
<br />
Bach var selvfølgelig også ivrig for at lære nyt om sit fag; derfor tog han i 1705 orlov fra sit job i Neue Kirche i Arnstadt og begav sig til fods til Lübeck hvor tidens store mester, Dietrich Buxtehude, residerede, og musiklivet blomstrede. Mere end 400 km - ved vintertide. ”Utroligt”, tænkte Ida da hun hørte det, og så spirede tanken om at gøre ham kunsten efter.<br />
<br />
Hurtigt stod det dog klart at hun ikke orkede at gå 400 km med otte kg cello på ryggen plus bagage. Men en cykeltur - om sommeren - kunne nok også gøre det. Som tænkt, så gjort, og efter et halvt års forberedelser af koncerter og logi, indkøb af cykel og letvægtskasse til en af hendes mange celloer - og ikke mindst træning af det tyske sprog, er hun nu klar til tre uger på de tyske landeveje.<br />
<b><br /></b>
<b>Musikalsk triatlon</b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-QaaUvXzyB9Y/W2QilTBO2iI/AAAAAAAAIKw/OcVcp1XoVBULNHxvvOF_aewL6wYkAcuIACLcBGAs/s1600/Ida_Riegel-I-Bachs-fodspor.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></div>
Turen starter naturligvis i Neue Kirche - nu Bach Kirche - i Arnstadt med en koncert den 2. juni kl. 12. På programmet er en cellosuite og en fløjtepartita som er skrevet for travers, men som Ida spiller på blokfløjte. Hun spiller også nogle mindre stykker på orgel så hun får lavet en slags musikalsk triatlon, og indimellem fortæller hun små historier om Bach.<br />
<br />
Ida har planlagt i alt ni koncerter på ruten; den sidste i Buxtehudes Marienkirche i Lübeck den 23. juni.<br />
<br />
Bach bad om fri en måned, men vendte først hjem efter tre en halv, måske blandt andet fordi han ville blive længe nok til at høre de Abendmusik-koncerter som byen var berømt for at holde hvert år i julemåneden. Nu foregår de også på andre tider af året, og det er netop sådan en koncert Ida medvirker til sammen med organisten i kirken. Han vil spille musik af den sene Buxtehude, mens Ida spiller noget tidlig Bach:<br />
<br />
”På den måde bliver det en slags musikalsk stillleben af hvordan de begge lød på det tidspunkt,” forklarer hun.<br />
<br />
Et af de musikalske greb som Bach lærte af Buxtehude, er den såkaldte stylus fantasticus, en italiensk stil med frie, halvimproviserede passager.<br />
<br />
”De optræder ofte som afslutning på cellopræludierne, otte takter hvor der enten kun står akkorder eller er udskrevet en slags improvisation over dem. Akkorderne spilles i vore dage ofte bare som lange toner, men i den anden cellosuite vil jeg improvisere som man mener Bach har tænkt sig,” fortæller Ida. Hun tager også en barokbue med på turen og vil stemme de moderne strenge ned til 415, den mest almindelige stemning på Bachs tid.<br />
<br />
”Barokbuer er utrolig flotte og lavet af hestehår. Elegante og lettere i spidsen så tonen naturligt får et decrescendo, i modsætning til moderne buer hvor spidsen er tungere så tonen holder ved. Derfor er der mange fraseringer som giver sig selv med barokbuen.”<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-QaaUvXzyB9Y/W2QilTBO2iI/AAAAAAAAIKw/OcVcp1XoVBULNHxvvOF_aewL6wYkAcuIACLcBGAs/s1600/Ida_Riegel-I-Bachs-fodspor.jpg" imageanchor="1" style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: #0066cc; font-family: Times New Roman; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-left: 1em; margin-right: 1em; orphans: 2; text-align: center; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><img border="0" data-original-height="187" data-original-width="300" src="https://2.bp.blogspot.com/-QaaUvXzyB9Y/W2QilTBO2iI/AAAAAAAAIKw/OcVcp1XoVBULNHxvvOF_aewL6wYkAcuIACLcBGAs/s1600/Ida_Riegel-I-Bachs-fodspor.jpg" /></a></div>
<b></b><i></i><u></u><sub></sub><sup></sup><strike></strike><br />
<b>Tidsrejse i Bachs fodspor</b><br />
<br />
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-QaaUvXzyB9Y/W2QilTBO2iI/AAAAAAAAIKw/OcVcp1XoVBULNHxvvOF_aewL6wYkAcuIACLcBGAs/s1600/Ida_Riegel-I-Bachs-fodspor.jpg" imageanchor="1" style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; clear: right; color: #0066cc; float: right; font-family: Times New Roman; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; orphans: 2; text-align: center; text-decoration: underline; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"></a>Bachs arbejdsgivere var ikke just begejstrede da han vendte hjem næsten tre måneder senere end aftalt. Og undskyldningen? Tja, Ida har hørt at han lidt flabet skal have sagt at han ”lærte et og andet om musikkens kunst”. Det var vel ikke desto mindre sandt, og han fik da også lov at fortsætte i stillingen.<br />
<br />
Ida håber at hun får lært noget om Bach og hans musik på sin lille tidsrejse.<br />
<br />
”Alt hvad jeg har læst som forberedelse til turen, har i hvert fald inspireret mig til at fortolke hans musik lidt anderledes. Jeg har fået øje på nogle af de mere vilde elementer hos ham. Derfor tillader jeg mig at give f.eks. gigue-satsen lidt mere gas. Jeg har fået rykket ved min opfattelse af Bach og håber andre kan få den samme oplevelse. ”<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/IUczRzRi8Q4" width="313"></iframe><br />
<br />
<br />
<br />Hannah Kvetnyhttp://www.blogger.com/profile/11120020398860386228noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-11012974290041139332017-01-07T00:22:00.000-08:002019-01-16T00:24:22.193-08:00En italiener i Aalborg<b>Pronto! I snart seks årtier har jeg prøvet at tale i telefon. Jeg regner mig for ret rutineret i den sportsgren. Alligevel stiger pulsen en anelse når man skal ringe til det store udland og tale med en ’kendt person’. Hvad siger man? Beep, beep, skrat, skrat – ”Pronto”. Siger jeg Hi Carlo? Eller Maestro Rizzi? Jeg tror jeg sagde begge dele. ”Oh, hello, Claus” med den der italienske lyd på engelsk. Og så har vi gang i en samtale.</b><br />
<b></b><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJ86jtavwPbLJEpVAxGjTGv3HZVccSMoT9yrjjjf0_cR9OHtT4UR0PHFdnc3tHaC6qj-hI4aVI5K_dozIJOOxa4hDdum9v337Cd_CWOscZtem4F6eAsKufEHATl7_37T_VZyaNJSGN2pI/s1600/Carlo_Rizzi_-_-__Tessa_Traeger_1_071.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="868" data-original-width="900" height="308" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJ86jtavwPbLJEpVAxGjTGv3HZVccSMoT9yrjjjf0_cR9OHtT4UR0PHFdnc3tHaC6qj-hI4aVI5K_dozIJOOxa4hDdum9v337Cd_CWOscZtem4F6eAsKufEHATl7_37T_VZyaNJSGN2pI/s320/Carlo_Rizzi_-_-__Tessa_Traeger_1_071.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Carlo Rizzi</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<span style="-webkit-text-stroke-width: 0px; background-color: transparent; color: black; display: inline !important; float: none; font-family: Times New Roman; font-size: 16px; font-style: italic; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">Af Claus Adam Jarløv</span><b></b><i></i><u></u><sub></sub><sup></sup><strike></strike><br />
<b></b><i></i><u></u><sub></sub><sup></sup><strike></strike><br />
Jeg spørger ret uoriginalt hvordan det hele startede og det ikke særligt overraskende svar var at lige siden Carlo var dreng ville han dirigere, og mor og far bakkede op. Jeg kan ikke lade være med at spørge hvad det dog er der fascinerer ved at dirigere. Tre sammenhængende ting: arbejdet med musikerne, få mening ud af komponistens arbejde og kommunikationen med publikum.<br />
Når man læser om Carlo Rizzi, er der helt klart tale om en operamand med hang til Rossini, Verdi og andet italiensk. Skal der en italiener til for at dirigere italiensk opera, spørger jeg? Hm… Jeg udleder at svaret er ja.<br />
”Vi har det i os: sproget, maden, vejret. Ligesom der skal en amerikaner til for helt at forstå amerikansk musik. Bernstein og Maazel tolkede amerikansk musik forskelligt, men havde i kraft af at være amerikanere en eller anden udefinerlig indforståethed som prægede deres tolkninger.”<br />
Ok, Carlo Rizzi er italiener med hang til opera. Fik jeg fortalt at han er britisk gift, en skattet ’Conductor Laureate’ på den walisiske nationalopera, dirigerer det australske kammerorkester og flere orkestre i USA? Oven i det dirigerer han førsteopførelser af ny operamusik, som fx ”In Parenthesis”. Se dette youtube-klip.
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/Qqb82Zadui0" width="313"></iframe>
<br />
Jeg spørger om han er med på den bølge der har fokus på hvordan man spillede musikken i gamle dage, instrumenterne, tempo osv. Jo, det er helt enormt inspirerende at beskæftige sig med det, så vi forstår komponistens hensigter med musikken. Vi skal bare huske på at publikums ører, viden og tidsopfattelse også var en helt anden end vores. Tingene skal spille sammen: musikken og publikum, også i dag.<br />
Jeg slutter samtalen med ”Mille grazie”, hvorefter ham italieneren svarer ”Mange tak”. Aalborg kan roligt sige ”Pronto” til en fin oplevelse.<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/YsEo1PsSmbg" width="313"></iframe><br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-19931254637870785872016-12-04T14:04:00.000-08:002019-01-16T14:05:20.518-08:00Sfærernes Musik i et elektronisk univers<b>Rued Langgaards værk ’Sfærernes Musik’ blev skrevet for 100 år siden. Siden er det både blevet glemt - og genfundet i 60’erne af blandt andre Per Nørgård, og nu har dreampopduoen marstal:lidell hentet det ind i nutiden med et elektronisk remix, som blev uropført ved Langgaard-festivalen i Ribe i september. Koncerten kan genopleves i en virtual reality-video som findes på YouTube.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiS0ZPpxYmdzdoGzJQhL_kuEjEOSgEdsJl7ixtrErhXhIvmPbaunp8EOU_FDXh55X__3FL6TrpWRCZPndoRFmAEuSivzOc3vX__3Wn0CvCJHk-DVgDyMchQKiCT0-akX0QI6B1p5UaZMXI/s1600/Videobillede.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="599" data-original-width="1055" height="181" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiS0ZPpxYmdzdoGzJQhL_kuEjEOSgEdsJl7ixtrErhXhIvmPbaunp8EOU_FDXh55X__3FL6TrpWRCZPndoRFmAEuSivzOc3vX__3Wn0CvCJHk-DVgDyMchQKiCT0-akX0QI6B1p5UaZMXI/s320/Videobillede.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<i></i><br />
Rued Langgaards ’Sfærernes Musik’ er langt fra traditionel symfonimusik. Værket består af 15 afsnit med hver deres motto og skal spilles af et usædvanligt miks af symfoniorkester, mindre fjernorkester, orgel, kor, sopransolist og endda et åbentstående klaver hvor strengene stryges direkte.<br />
"I 'Sfærernes Musik' har jeg fuldstændig opgivet alt hvad der forstås ved motiver, gennemarbejdelse, form og sammenhæng. Det er 'musik' indhyllet i sorte slør og uigennemtrængelige dødståger," har komponisten selv sagt.<br />
Værket er skrevet i årene 1916-18 og altså under indtryk af første verdenskrig. Og det er netop denne historiske sammenhæng som Henrik Marstal og Anna Lidell har lagt vægt på i deres remix.<br />
”Angsten for at 1. verdenskrig skulle brede sig til Danmark, var stor. Frygten for at verden som man kendte den, var ved at gå under. Det er jo meget aktuelt også i dag, så vi har skruet op for den angst,” fortæller Henrik Marstal.<br />
”Vi har bl.a. brugt nogle af de virkelig voldsomme paukesteder og understreger med yderligere trommeslag at det er et uhyggeligt og grumt krigsværk."<br />
Undergangsstemningen blev ved koncertopførelsen skruet endnu en tand op ved at der på væggene rundt om musikerne kørte tre stumfilm fra den periode hvor Sfærernes Musik er skrevet; ’Atlantis’ som blandt andet inkluderer et skibsforlis, ’Verdens undergang’ om en komet der rammer Jorden, og ’Himmelskibet’ - en af verdens første science fiction-film der handler om en rejse til Mars.<br />
<br />
<b>Remix</b><br />
Men hvorfor tage et helstøbt klassisk værk, klippe det fra hinanden og sætte nogle af stumperne ind i en ny musikalsk sammenhæng?<br />
”Jeg har altid syntes det var et fuldstændig fantastisk værk. Jeg har kendt det siden jeg var i tyverne og studerede musikvidenskab,” begynder Henrik Marstal der som musiker har arbejdet med både rock, pop og electronica i forskellige sammenhænge.<br />
”Vi vil vise forbindelsen mellem den tid hvor værket er skrevet, og nu. Med vores remix prøver vi at forstå det ældre værk med nye ører og håber dermed at vi bidrager til at holde et rigtig godt stykke musik i live."<br />
Og sanger og musikproducer Anna Lidell supplerer:<br />
”Ja, vi har begge den store glæde ved klassisk musik. Der er noget med harmonierne og klangene af akustiske instrumenter som rører en helt enormt. Men det er også spændende at bringe musikken ind i et elektronisk univers hvor kan man være mere kreativ – finde andre lyde, skabe nogle anderledes universer, og hvor man ikke helt ved hvor lyden kommer fra. Det kan pirre ens fantasi på en helt anden måde.”<br />
Henrik Marstal har før arbejdet med at remixe klassisk musik, blandt andet musik af Mahler sammen med Copenhagen Phil. Når han nu har taget fat i Rued Langgaard, er det også fordi det er så specielt et værk med mange forskellige lydkilder. Og samtidig et værk der er forud for sin tid, og som netop bruger nogle af de midler der er karakteristiske for elektronisk musik, for eksempel små elementer der bliver gentaget – eller loops som det hedder i det elektroniske sprog.<br />
”Meget elektronisk musik er koncentreret om at finde en minimalistisk idé – en basgang, et beat eller lignende - og så bare kopiere den igen og igen. Der er en tillid til at et enkelt musikalsk udsagn får mening ved at blive gentaget mange gange. Gentagelsen giver en tryghed og fortrolighed med materialet. I den romantiske musik derimod skal musikken, klangene osv. helst være nye hele tiden. Det er Rued Langgaards musik også et stærkt vidnesbyrd om. Jeg kalder formen for en antiform. Der er aldrig noget som kommer tilbage – bortset fra de sitrende strygere, som stykket starter med.”<br />
<b>Al Graad Grunde</b><br />
Man skal lytte godt efter for at finde spor af Sfærernes musik i marstal:lidells værk som meget passende har fået titlen ’Al Graad Grunde’, et anagram for Rued Langgaard. Det nye værk har samme længde, 45 minutter, men dermed hører ligheden også op. Og det er delt i tre længere satser i stedet for Langgaards 15.<br />
Den berømte åbning af ’Sfærernes Musik’ med en sitrende strygerklang som nærmest er en signatur for Langgaards værk, er dog et af de elementer, der er kommet med, men først i begyndelsen af 3. sats.<br />
”Vi ønskede ikke at fra starten at skabe en forventning om at hele værket på en eller anden måde ville blive spillet igennem,” forklarer Henrik. ”Der er enormt meget som ikke er med.”<br />
I ’Sfærernes Musik’ bliver der sunget forskellige tekster på tysk. De er transformeret til dansk i ’Al Graad Grunde’, og noget er sunget, andet talt og kørt gennem en såkaldt vocoder som genererer en treklang og omformer lyden til en blanding mellem sang og tale. Enkelte linjer er udeladt, mens andre er gentaget. På den måde er der f.eks. kommet særlig vægt på sætningen ’Jeg sænker min sjæl i dybet’ som både reciteres og senere får en ny melodi.<br />
”Det er netop remixerens privilegium at finde små elementer og highlighte dem,” siger Henrik.<br />
<br />
<b>Fra superindspilning til remix</b><br />
Basis for det nye værk er den efter Henrik Marstals mening absolut bedste indspilning af Sfærernes Musik, nemlig Dacapos fra 2010 med DR SymfoniOrkestret dirigeret af Thomas Dausgaard. Marstal og Lidell har fået lov af pladeselskabet til at bruge indspilningen og lagt den ind i en computer. Herefter har musikerne kunnet plukke netop de dele ud som de syntes lød særlig spændende, og som satte deres fantasi i gang.<br />
Det nye værk udkommer muligvis som en færdig komposition på cd, men det har i første omgang fået yderligere liv ved at blive ’opført’ af de to musikere på scenen hvor de med sang og forskellige instrumenter kunne lægge et ekstra lag på.<br />
Første gang var ved Langgaard-festivalen i Ribe i september, anden gang ved ((Go))ng Tomorrow og CPH Pix i København i november.<br />
”Det var spændende først at spille det for en masse Rued Langgaard-kendere og senere for et publikum der mere var elektronisk musik-kendere. Vi vil netop gerne nå ud til begge typer publikum. For folk der ikke er vant til klassisk musik, kan det være en udfordring at musikken hele tiden ændrer sig. Men hvis de først har hørt vores værk, kan det måske være nemmere at gå tilbage til originalværket. Vi vil rigtig gerne skabe bro mellem de to typer publikum,” siger Anna Lidell.<br />
Nu kan alle så udforske værket på egen hånd bevæbnet med en telefon, en tablet eller eventuelt et par VR-briller. Man downloader YouTube-appen, finder VR-videoen og kan så komme helt tæt på musikerne i Ribe Domkirke. Illusionen om at være til stede i rummet bliver total med brillerne, men kan også opnås med et såkaldt cardboard til telefonen.<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/cin_bSiWTjg" width="313"></iframe><br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-60642608262316475102016-10-30T14:40:00.000-07:002019-01-16T14:41:47.301-08:00To talentskoler – et mål<b>I dette efterår er hele to nye talentskoler for opera og musikdramatik startet i Jylland: TalentU er Den Jyske Operas bud på ung talentudvikling for de 15-22-årige. Og Operaen i Midten har samlet en flok sangentusiaster helt ned til 12 år som får mulighed for at udvikle deres kunnen både inden for musical og klassisk sangtradition. Begge skoler ønsker på en gang at give nye talenter udviklingsmuligheder og at åbne operagenren for flere.</b><br />
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjpGA7-L4S4EibrXmTuPNqCIgc8Fiuuz7KsuVV7j_EvAftKubuouWipBltYbL3WsQDkb3pSi65k7BGsAW_RNuTcPRfLfGuT7nF9P_xFQuE8su2CsusKtzs4ZHm_nmLAWiaRcpnOaKRFj1Q/s1600/DSC_0883.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjpGA7-L4S4EibrXmTuPNqCIgc8Fiuuz7KsuVV7j_EvAftKubuouWipBltYbL3WsQDkb3pSi65k7BGsAW_RNuTcPRfLfGuT7nF9P_xFQuE8su2CsusKtzs4ZHm_nmLAWiaRcpnOaKRFj1Q/s320/DSC_0883.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
Af Marianne Ryde<br />
<br />
Man behøver ikke være fokuseret på en karriere som operasanger for at få plads på en af de to nye jyske talentskoler for sang og musikdramatik. Man skal bare være god til at synge, elske musik, have lyst til at stå på en scene og ikke mindst være villig til at investere en betragtelig del af sin fritid i at blive bedre til alt dette.<br />
Og det viste der sig at være mange der var, da Den Jyske Opera og Operaen i Midten i foråret inviterede til auditions. 75 unge mellem 15 og 22 år prøvede lykken på Den Jyske Operas TalentU-linje, og 25 fik en plads. Operaen i Midten fik 35 ansøgninger fra 11-19-årige og optog 12.<br />
Begge steder måtte der ekstra auditions til for at få en bedre balance mellem drenge og piger. ”Der er bare flere piger end drenge der synger, det må vi leve med,” konstaterer programleder Lene Juul Langballe fra TalentU.<br />
<br />
<b>U for unge, udfordringer og udvikling</b><br />
Selv om der er mange lighedspunkter mellem de to skoler, så adskiller de sig også på flere områder. Og de er bestemt ikke konkurrenter, understreger Lene Juul Langballe fra TalentU og Pernille Elimar fra Operaen i Midten.<br />
TalentU er et treårigt forløb som er gratis for deltagerne fordi programmet er støttet af Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond. Her er det meningen at de unge talenter ikke kun skal udvikle deres sangstemme og arbejde med deres dramatiske fremtoning, men også prøve at bruge de nye færdigheder på scenen i samspil med professionelle.<br />
Det første efterår arbejder holdet på en opera med titlen ’Intet’ som får premiere i starten af februar. Operaen, der er skrevet af David Bruce, bygger på en dansk ungdomsroman af Janne Teller og handler om en dreng i 7. klasse som har svært ved at finde meningen i tilværelsen.<br />
Operaen har haft premiere på Glyndebourne Opera, og holdet bag er det samme ved denne første danske opførelse. Koret – eller klassen – består af de unge sangere fra TalentU, og i orkestergraven sidder unge musikere side om side med Aarhus Symfoniorkester.<br />
Efter denne scenedebut kommer TalentU-eleverne til både at lave deres egne produktioner og indgå i flere af Den Jyske Operas produktioner. Netop fordi der lægges vægt på at få dem til at vekselvirke med professionelle operasangere i ’rigtige’ produktioner, så ligger undervisningen på hverdagsaftner, og derfor har TalentU måttet indse at deres tilbud hovedsagelig henvender sig til sangere i den østlige del af Midtjylland.<br />
<br />
<b>Weekendkursus i vest</b><br />
På Operaen i Midtens talentlinje ligger undervisningen derimod i weekendworkshops, og de unge kommer både fra Jylland, Sjælland og Fyn.<br />
”Jeg tror lærdommen sidder bedre fast hvis man arbejder to en halv dag med fuld skrue i stedet for et par timer om aftenen,” siger Pernille Elimar som i øvrigt også satser lidt bredere rent musikalsk end kollegerne i Østjylland.<br />
”Vores elever er for unge til at blive skolet som operasangere. De skal have viden og værktøjer inden for forskellige genrer, så de har mulighed for at vælge flere forskellige spor og forhåbentlig kan gå ud og byde på en lidt anden tilgang til musikdramatikken. Men den klassiske sangteknik er en vigtig del af uddannelsen, for den kan bruges i alle genrer, mens det omvendte ikke er tilfældet.”<br />
Også Operaen i Midten arbejder med en rigtig sceneproduktion hvor de unge sangere får solistroller og i øvrigt selskab af balletbørn fra Balletskolen i Holstebro og korstemmer fra Den Jyske Sangskole i Herning. De har desuden bestilt et nykomponeret stykke klassisk musikdramatik hos den amerikanske komponist Paul Schwartz specielt til skolens elever. Talentkurset er planlagt til at vare halvandet år, og det koster 5000 kr. at være med.<br />
<br />
<b>Opera for alle</b><br />
Der bliver nok at lave i begge skoler for de unge mennesker som ud over deres almindelige skolearbejde skal bruge masser af tid og energi på at øve sangteknik, udvikle deres dramatiske register og ikke mindst lære krævende partier udenad. Og det er vel at mærke ikke kun unge med ambitioner om at blive professionelle (opera)sangere som er med på det. Flere af deltagerne vil bare gerne have nogle sanglige oplevelser og dele glæden ved at synge med andre.<br />
”Vi rummer alle niveauer. Vi har f.eks. en lærerstuderende der elsker mødet mellem musik og tekst, og som vil tage oplevelsen af at deltage i en opera med ind i sit arbejde som lærer,” siger Lene Juul Langballe. Og Pernille Elimar supplerer:<br />
”Også vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde og møder måske hos os den klassiske genre for første gang. Mange af dem forelsker sig i den på stedet, og det er jo herligt når en mor skriver at hendes datter har haft Mozart på repeat lige siden hun så filmen Amadeus her på kurset.”<br />
Der er altså mere på spil for de jyske talentskoler end ’bare’ at styrke vækstlaget og hjælp nogle unge mennesker ind på en professionel sangkarriere. Lene Julle Langballe opsummerer det således:<br />
”Vi vil åbne operagenren og give de unge mennesker flere perspektiver på sang. De skal kende det rum bedre og få mere glæde ved at lytte til opera – lære det at kende på et dybere plan. Ved selv at arbejde med stoffet opdager de mange nye detaljer og kvaliteter ved musikken.”<br />
<br /><br />
<br /><br />
Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-51266724837037309962016-06-17T14:36:00.000-07:002019-01-17T14:37:38.465-08:00Kottos spiller på mange strenge<b>Et græsk strengeinstrument, en baroktræblæser, et bærbart tasteinstrument og en klassisk cello. Det er den usædvanlige sammensætning af kvartetten Kottos som bevæger sig lige frit i deres eget eksperimenterende folkemusikland, i Händels barokværker og i den nyeste kompositionsmusik. Optakt har været til cd-release på Kottos’ nye cd.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiecUWW6OWqviDVfpRz_W4Hq4Ksm8QB9sRaiHesi-MzOhhRqnl00THU1ZOcsoyYNXft2Gntd3EDWMvUuNEdKFMPYlBDB3T2ux4eojdSUB-LlumfV2vGcQbnLg9ZZ2p6zyteOAXAYqZ0x8/s1600/kottos.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="667" data-original-width="1000" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiecUWW6OWqviDVfpRz_W4Hq4Ksm8QB9sRaiHesi-MzOhhRqnl00THU1ZOcsoyYNXft2Gntd3EDWMvUuNEdKFMPYlBDB3T2ux4eojdSUB-LlumfV2vGcQbnLg9ZZ2p6zyteOAXAYqZ0x8/s320/kottos.jpg" width="320" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
”Har du ikke hørt dem før? Du kan godt glæde dig, de er helt fantastiske,” lover en dame på vej op ad trapperne til den fine, klassiske sal i Admiral Gjeddes Gård hvor kvartetten Kottos vil præsentere deres nye cd.<br />
Rummet er allerede proppet, så jeg må sidde helt bagerst, men det viser sig ikke at betyde så meget, for de fire musikere, Christos Farmakis på bouzouki (en græsk lut), Pernille Petersen på blokfløjter, Josefine Opsahl på cello og Bjarke Mogensen på akkordeon, har en fantastisk udstråling og intensitet, som straks forplanter sig til hele salen, både når de spiller, og når de på skift introducerer numrene.<br />
Kottos præsenterer sig selv som ’en progressiv folkemusikkvartet der spiller en særlig blanding af folketoner og klassisk kammermusik med psykedeliske elementer’. Så det er lidt svært at vide hvad man egentlig skal vente sig. Men straks ved bouzoukiens første akkord føler man sig på rimelig kendt grund – det er da den inkarnerede lyd af græsk folkemusik.<br />
Folkemusikken danner ganske rigtigt en slags bund i Kottos’ musik, men de bruger den ikke på samme måde som andre klassiske musikere har gjort.<br />
”Jeg plejer at sige at vi spiller folkemusik fra et land der aldrig har eksisteret,” siger Bjarke Mogensen, og Josefine supplerer:<br />
”Vi tager udgangspunkt i vores egen historie. Christos er græker, og Bjarke er bornholmer, og det kan man blandt meget andet høre i musikken. Men vi har selv skrevet alle numrene, leget og improviseret os frem til deres endelige form, og musikken er ikke bundet af nogen fast tradition.”<br />
<b>Kvartet med 100 arme</b><br />
I den græske mytologi er Kottos en af tre gigantiske brødre med 100 arme og 50 hoveder, søn af Uranus og Gaia, himlen og jorden. Så i navnet ligger både det græske element og kvartettens selvforståelse som nogen der kan 100 forskellige ting, og spiller som om de havde 100 arme.<br />
Christos Farmakis er græker, uddannet komponist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og hovedkokken bag en stor del af Kottos’ musik. Han spiller desuden det græske lut-instrument, bouzouki, som giver den umiskendelige balkanmusikalske sound.<br />
Også Bjarke Mogensens tasteinstrument, akkordeonet, har folkemusikalske konnotationer, men så hører sammenligningen også op. Josefine Opsahls strøgne cello giver en usædvanlig dybde, intensitet og dynamik til kvartetten, og over de andre svæver Pernille Petersens virtuose blokfløjtemelodier.<br />
”Vi har ligesom alle fire elementer med, og de blender godt med hinanden,” siger Bjarke.<br />
”Tilsammen taler vi mange forskellige sprog, og derfor kan vi ’skrive’ en interessant bog som ikke ligner nogen andre,” tilføjer kvartettens barokmusikalske medlem, Pernille Petersen.<br />
Musikerne er hver for sig mestre på deres instrumenter og har en klassisk skoling der sætter dem i stand til hurtigt at orientere sig i et nodebillede og udføre komponistens intentioner. Men det nøjes de som sagt ikke med, de udvikler også numrene i legende dialog med hinanden og spiller i øvrigt oftest uden noder ved koncerterne.<br />
”Musikken får et helt andet liv når man letter sig fra noden og bliver medskabende,” siger Josefine der er den af de fire som har det tætteste forhold til improvisation og eksperimenter gennem sit ensemble We like We.<br />
Men det improviserende element var også en vigtig del af barokmusikken, så Kottos følger egentlig bare en tradition der tidligere var en ligeså integreret del af den klassiske musik som den nu er af jazzmusikken.<br />
<b>Fra Händel til Sunleif Rasmussen</b><br />
Kottos er i øvrigt ikke bare en eksperimenterende folkemusikkvartet, men også et ensemble der spiller både ny kompositionsmusik og ældre musik i nye former.<br />
Kvartetten påtog sig for eksempel at udgøre hele orkestret til Bo Holten og vokalensemblet Musica Fictas udgave af Messias sidste år, og det blev så stor en succes at der kommer flere opførelser i år. De har spillet til den nyskrevne kantate ‘En Drøm' af Sunleif Rasmussen og bliver også en del af John Frandsens opera ‘Martyriet’ over Kaj Munks liv der får premiere på Takkelloftet til februar 2017.<br />
”Efter Messias var der mange som sagde at de hørte den næsten alt for kendte musik som om det var første gang. Den kom på en måde til at fremstå helt rå og ny,” siger Pernille.<br />
Og det er ikke fordi Kottos skriver noget nyt ind i arrangementerne, som altid bliver lavet med størst mulig respekt for komponisten. De fire instrumenter farver bare musikken på en ny måde.<br />
<b>Godt selskab</b><br />
‘Satyr’ – ‘Reptile crawling’ – ‘Reptile Hunting’ – ‘Mousetrap’. At finde den helt rigtige titel til et nummer er en særlig disciplin som Kottos dyrker med stor omhu.<br />
”Det er vigtigt for os at både titlen og musikken fortæller en historie - ofte med et lille glimt i øjet - og vi introducerer altid vores numre,” siger Bjarke.<br />
”Det skal ikke bare være musik og sort og hvidt og bukke og neje. Vi inviterer publikum med på en rejse,” tilføjer Josefine. Og Pernille slutter:<br />
”Vi vil simpelthen være godt selskab for publikum for en aften.”<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/RE3btdzEH50" width="313"></iframe>Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-88176779795858506362016-05-30T03:17:00.000-07:002016-05-31T09:43:24.935-07:00<h2>
Klippe hæk i haven, gå tur på stranden eller til Sommerklassisk i Tivoli</h2>
Ja, hvad skal man bruge sådan en dejlig sommersøndag til? Jeg nåede at klippe lidt hæk, inden jeg gik i Tivoli, for nu havde jeg besluttet mig til at udfordre mig selv med en koncert med for mig ukendt amerikansk musik.<br />
Jeg var ikke alene. Salen var godt fyldt. Nogle havde måske set frem til at høre den amerikanske ambassadør Rufus Gifford læse Lincoln-tekster, andre havde måske opdaget at det i stedet var kulturminister Bertel Haarder som oplæser og havde set frem til det.<br />
Publikum blev budt velkommen af programchef Maria Frej, som præsenterede programmet og fortalte at det amerikanske valg var blandt årsagerne til valget af det amerikanske program. Hun fik spændt forventningerne op til at høre John Williams cellokoncert med Toke Møldrup som solist ved at minde om John Williams musik til Spielbergs film. Jeg personligt havde nu svært ved at høre noget i koncerten, der mindede om filmmusikken, men mit øre er heller ikke så trænet i at høre musik fra det 20. århundrede. Hvis man vil høre filmmusikken, kan man med fordel vende tilbage til Tivoli <a href="http://www.tivoli.dk/da/sommerklassisk/2016/special+spielberg+og+williams" target="_blank">den 1. juli, hvor Tivoli Copenhagen Phil spiller et helt program med Williams/Spielberg</a>.<br />
<br />
Koncerten blev indledt med Aaron Coplands Lincoln Portrait fra 1942 med Bertel Haarder som oplæser. Musikken fik mig til at tænke på Huckleberry Finn og på Gettysburg, og det sidste var nok tilsigtet, når man hørte Lincoln-teksterne. Kulturminister Bertel Haarder gjorde det rigtig godt som oplæser, men blev tydeligt forbavset over at bifaldet ikke kun gjaldt orkester og dirigent, men også ham selv. Dirigenten Lawrence Foster måtte 'dirigere' ham til at vende sig mod publikum og bukke.<br />
<img alt="Billedresultat for lawrence foster conductor" class="rg_i" data-sz="f" name="vNdcdNbhpnyRPM:" src="" style="height: 168px; margin-left: -7px; margin-right: -13px; margin-top: 0px; width: 299px;" /> Lawrence Foster<br />
<br />
Dirigenten var i øvrigt den helt store oplevelse for mig. Lawrence Foster er amerikaner med rumænske rødder. Han er æres-/gæstedirigent for en tre-årig periode hos Copenhagen Phil og har været chefdirigent for flere orkestre (Barcelona, Jerusalem, Houston mm). Han er en efterspurgt operadirigent og er i dag chefdirigent for operaen i Marseille og Marseille Filharmonikerne.<br />
<br />
Han indledte anden del af koncerten med at gribe mikrofonen, ikke for at annoncere en programændring, men for at fortælle om musikken efter pausen. Han var en utroligt god formidler og fortalte om komponisten Charles Ives, der er fra New England ('very New England'), og om værket 'Three Places in New England' med eksempler fra hver af de 3 satser. Orkestret var ikke forberedt, men var helt med på den. F.eks. præsenterede de 2. sats, hvor der foregår en hel masse samtidig, ligesom når flere bands går gennem gaderne og spiller forskellig musik. Lawrence Foster bad først cello, bas og pauker spille nogle takters march-musik, derefter lilletromme og fagot. Det lød meget enkelt, indtil det blev sat sammen og gik helt på tværs af hinanden. Meget instruktivt og fint at lytte efter, da værket blev spillet bagefter. Sådan kan jeg godt lide at gå til koncert!<br />
<br />
Koncerten sluttede af med Leonard Bernsteins 'Symfoniske danse' fra 1960. For os, der er gamle nok til at huske West Side Story, er der meget genkendelses glæde, men også en lille dreng, der sad på samme række som mig, fik en stor oplevelse. Han var tydeligt fascineret af trommerne, og det er da også en fremragende slagtøjsgruppe, Copenhagen Phil kan præstere.<br />
<br />
En dejlig måde at tilbringe en sommersøndag på, og hermed en opfordring til at gå i Tivolis koncertsal om sommeren.<br />
<br />
<i>Hannah Kvetny </i><br />
<i><br /></i>
Skulle man have lyst til at høre Charles Ives 'Three Places in New England', så anbefalede Lawrence Foster en indspilning med dirigenten Michael Tilson Thomas.Hannah Kvetnyhttp://www.blogger.com/profile/11120020398860386228noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-6377804926559504872016-02-08T14:44:00.000-08:002019-01-17T14:46:47.398-08:00Links til andre hjemmesider<b>Der er uendelig mange muligheder for at møde den klassiske musik på internettet og blive klogere på den. Optakt har samlet en række gode links. </b><br />
<b></b><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMXbipyX6DTkQRwquLZBb6sIwS-KCXVCsNil8ANQVu4aX5qHFiyQghvISbjfViz6Jq0icdOhUEgMaJSjX2ozKVYa6FPE3f6W5QmrTq5U88znUZ5kKEBVILvcd9TNSDLfnIyLPI_nBJho8/s1600/Links_1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="428" data-original-width="600" height="142" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMXbipyX6DTkQRwquLZBb6sIwS-KCXVCsNil8ANQVu4aX5qHFiyQghvISbjfViz6Jq0icdOhUEgMaJSjX2ozKVYa6FPE3f6W5QmrTq5U88znUZ5kKEBVILvcd9TNSDLfnIyLPI_nBJho8/s200/Links_1.jpg" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<b>Kalender</b><br />
<a class="inlinelink" href="http://kultunaut.dk/" target="_blank">Kultunaut </a>- brugerstyret kalender, der kan filtreres på f.eks. klassisk musik<br />
<br />
<b>Viden, nyheder, inspiration</b><br />
<a class="inlinelink" href="http://allofbach.com/en/" target="_blank">All of Bach</a> - Det hollandske Bach-selskab er i gang med at få indspillet alle Johan Sebastian Bachs 1080 værker. Hver fredag føjes et nyt til listen.<br />
<a class="inlinelink" href="http://bachtrack.com/" target="_blank">Bachtrack </a>- kalender og guide til alverdens klassiske koncerter, operaer og danseforestillinger plus anmeldelser m.m.<br />
<a class="inlinelink" href="http://bibzoom.dk/" target="_blank">Bibzoom </a>- de danske bibliotekers site for musikinteresserede bringer artikler, anbefalinger, nyheder og podcasts. Giver desuden adgang til gratis 'downlån' og, for de fleste kommuner, streaming af musik til din egen pc - døgnet rundt, alle ugens dage.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.billigenoder.dk/" target="_blank">Billige Noder</a> - anbefalinger af billige steder at købe noder, gratis nodepapir til download og meget mere inden for nodernes verden.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.gramophone.co.uk/" target="_blank">Gramophone </a>- Det engelske tidsskrift om klassik musik online.<br />
<a class="inlinelink" href="http://keepingscore.org/" target="_blank">Keeping Score</a> - En spændende og informativ webside om flere klassiske komponisters liv og værk. Gennemgår blandt andet værker ved at følge partituret og give hints om hvad der sker i musikken.<br />
<a class="inlinelink" href="http://klaverkufferten.dk/" target="_blank">Klaverkufferten </a>- en skatkiste for klaverpædagoger med anvisninger, noder, videoer m.m. Professor Anne Øland deler ud af sine mange års erfaringer med klaverpædagogik for store og små.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.klassisk.org/" target="_blank">Klassisk </a>- dansk magasin om klassisk musik.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.randers-kammerorkester.dk/klassiskforbegyndere.html#atlyttetilklassisk" target="_blank">Klassisk for begyndere</a> - en hjemmeside hvor man i let overskuelig form kan få overblik over forskellige koncertformer og musikalske grundbegreber.<br />
<a class="inlinelink" href="http://klassiskmusikk.com/" target="_blank">Klassisk Musikk</a> - norsk hjemmeside om klassisk musik<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.livingtheclassicallife.com/" target="_blank">Living the Classical Life</a> - samling af filmede samtaler mellem pianisten Zsolt Bognár og en lang række klassiske musikere.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.lyttildanskesalmer.dk/" target="_blank">Lyt til danske salmer</a> - levende indspilninger af den danske salmeskat og ritualerne plus forslag til orgelværker til vielse og bisættelse.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.musikipedia.dk/" target="_blank">Musikipedia </a>- Et digitalt læremiddel til musikundervisningen. Siden drives af musikstuderende Lasse Grubbe.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.opuspress.se/" target="_blank">OPUS </a>- svensk tidsskrift om klassisk musik.<br />
<a class="inlinelink" href="http://seismograf.org/" target="_blank">Seismograf </a>- et website for ny kunstmusik og lydkunst. Her findes blandt andet Bent Sørensens blog om den kreative tilblivelse.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.stepnote.dk/" target="_blank">Stepnote </a>- noder og instrumentskoler inden for alle genrer, instrumenter og niveauer.<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.snyk.dk/" target="_blank">SNYK </a>- nyheder om ny musik-livet i Danmark og dansk ny musik i udlandet.<br />
<br />
<b>Radio og tv</b><br />
<a class="inlinelink" href="https://radioplay.dk/radio-klassisk/" target="_blank">Radio Klassisk</a> - Hør musik live og find podcasts om klassisk musik<br />
<a class="inlinelink" href="http://den2radio.dk/kategorier/klassisk-musik/" target="_blank">Den2Radio</a> - stor samling af kultur-, musik-, debat- og samfundsprogrammer, blandt andet en serie om internationale danske klassiske solister og serien Klassisk på nettet hvor Kirsten Rønn fortæller og spiller musik.
<br />
<a class="inlinelink" href="https://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk" target="_blank">DR P2 Klassisk</a> - Artikler og nyheder om klassisk musik. Har også henvisninger til P2 Koncerter
<br />
<a class="inlinelink" href="http://liveweb.arte.tv/" target="_blank">Arte Live Web</a> - den fransk-tyske tv-station ARTE's webplatform hvor man kan se og høre opførelser af klassisk, jazz & blues, pop rock & elektro. Findes også som app.
<br />
<a class="inlinelink" href="http://www.bbc.co.uk/radio3" target="_blank">BBC Radio 3</a> - Interviews, analyser, koncerter
<br />
<a class="inlinelink" href="https://www.classicfm.com/" target="_blank">Classic fm</a> - artikler og videoer samt live radio
<br />
<a class="inlinelink" href="https://www.gramophone.co.uk/features/focus/a-basic-guide-to-downloading" target="_blank">A basic guide to downloading</a> - På tidsskriftet Gramophones hjemmeside finder man en virkelig omfattende guide til at downloade klassisk musik. Her er svar på alle de spørgsmål man kan have om hvorfor, hvad og hvordan.<br />
<br />
<b>Facebook-sider</b><br />
<a class="inlinelink" href="https://www.facebook.com/TidligMusikIDanmark/" target="_blank">Tidlig musik i Danmark</a> - Facebook side om tidlig musik<br />
<a class="inlinelink" href="https://www.facebook.com/groups/76876352573/" target="_blank">Opera, Opera, Opera!</a> - Facebook side om opera<br />
<a class="inlinelink" href="https://www.facebook.com/search/top/?q=operaens%20venner" target="_blank">Operaens Venner</a> - Facebookside for alle der interesser sig for opera<br />
<br />
<b>Blogs</b><br />
<a class="inlinelink" href="https://concertanten.wordpress.com/" target="_blank">Concertanten<b> </b></a>- en koncertgående tantes blog med anmeldelser
<br />
<a class="inlinelink" href="http://gregersdh.dk/" target="_blank">Gregers Dirckinck-Holmfeld</a> - anmelder klassiske koncerter<br />
<a class="inlinelink" href="http://henrikengelbrecht.dk/" target="_blank">Henrik Engelbrechts blog</a> - hvor han anbefaler cd'er og dvd'er og deler klip med spændende kunstnere han finder på YouTube.<br />
<a class="inlinelink" href="http://jenscornelius.dk/" target="_blank">Jens Cornelius' blog</a> - musikjournalist skriver om klassisk musik.<br />
<a class="inlinelink" href="http://jcklassisk.dk/" target="_blank">John Christiansen</a> - blog om klassisk musik<br />
<a class="inlinelink" href="https://henriks64.wordpress.com/" target="_blank">Klassisk ifølge Sørensen</a> - Henrik Sørensens blog om klassisk musik, især som den udføres af talentfulde unge musikere i Danmark. Skriver om koncerter, cd-udgivelser og bøger og har interviews med nogle af kunstnerne.
<br />
<a class="inlinelink" href="http://slippedisc.com/" target="_blank">Slipped Disc</a> - Norman Lebrechts blog om alt hvad der rører sig i den klassiske verden.<br />
<br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-72988221060943162372015-12-30T09:09:00.000-08:002019-01-20T09:12:23.103-08:00Spansk barok med sang, dans og tegneserie<b>Ensemblet Via Artis Konsort har pakket en samling dansesange fra 1600-tallets Spanien ind i en historie om en musiker fra den tid der levede et dobbeltliv ved kongens hof og på samfundets bund. Handlingen udspiller sig som tegneserie på et lærred, musikerne både spiller og er statister i ti musikalske tableauer, sangerne fortæller saftige historier, og en flamencodanser giver dem et passioneret kropsligt udtryk. Forestillingen hedder Escarramán og har premiere på Den fynske Opera og teatermuseet i 2016.</b><br />
<b><br /></b>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkhkQQEVYjOGw3IYTuyTtjjxQK61LkPH3VP_qTHM-E361OJc-M3JNiQybf-6Q9BHDS3vhbKM7SeoMtV_Ox6qi83_3RlUrI3X4uHWIEMW1_LFkTtu2bsQ3aG7fzk583CC_3mON-buftPWo/s1600/Escarraman.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="239" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkhkQQEVYjOGw3IYTuyTtjjxQK61LkPH3VP_qTHM-E361OJc-M3JNiQybf-6Q9BHDS3vhbKM7SeoMtV_Ox6qi83_3RlUrI3X4uHWIEMW1_LFkTtu2bsQ3aG7fzk583CC_3mON-buftPWo/s1600/Escarraman.jpg" /></a></div>
<b><br /></b>
<b><br /></b>
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
En musiker ved navn Juan de Vado er ansat ved den spanske konges hof, men lønnen er ussel, og for at forsørge sig selv og familien må han supplere med mere tvivlsomme hverv i den fattige bydel hvor han går under navnet Escarramán. Med fortællingen om denne historiske person som ramme præsenterer Via Artis Konsort dansesange fra 1600-tallets Spanien.<br />
- Disse sange er i bund og grund folkemusik akkompagneret af guitar – de kan faktisk sammenlignes med 60'ernes rockmusik. I begyndelsen chokerede de alle andre end de unge og blev lynhurtigt forbudt – der var strenge straffe for at fremføre dem, for de kunne være både vulgære og frivole og var i hvert fald temperamentsfulde og sensuelle, fortæller organisten Poul Udbye Pock-Steen der står i spidsen for projektet.<br />
- Sangene blev skabt ind i et samfund der var enormt klassedelt, nærmest i forfald og præget af store etniske konflikter. I 1492 var jøderne blevet fordrevet, og i starten af 1600-tallet var det muslimernes tur. Samfundet blev drænet for menneskelig kapital, og derfor faldt det sammen.<br />
- Der blev hentet rigdomme hjem fra Latinamerika, men de blev brugt til fest og farver for de rigeste, mens resten af befolkningen var ekstremt fattige. På samfundets bund levede en del jøder og muslimer skjult og blandet med en sigøjnerbefolkning som var tolereret, men undertrykt. Det var nogle halvillegale samfund hvor man måtte ernære sig som man bedst kunne, med plattenslageri osv.<br />
- Den musik der opstod i dette multikulturelle samfund, fik selvfølgelig elementer fra både jødisk og maurisk musik. Sangene var som sagt ildeset i det etablerede miljø, men ret hurtigt, præcis som det skete med rockmusikken, begyndte også overklassen at bruge dem. Selv kirkerne tog dem til sig og forsynede dem med religiøse tekster, evt. som en parafrase over de forbudte tekster. Og de hyrede også de samme musikere til at synge dem, for der var jo ikke andre som kunne.<br />
- Dansene blev også brugt i teatret – det eneste sted hvor høj og lav mødtes. Og herigennem spredtes de videre til stiliserede former som allemande, menuet og sarabande der blev brugt flittigt i barokkomponisternes suiter. Samtidig levede musikken videre blandt folket, og 200 år senere dukker den op som flamenco.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsS8mYmPwBSJEzkol6JdfXxDHQiP0MfFZTpe3nopy_Zdnvt9cJStn7qwOSAukVf555IMPK0JmD6mEdwBFvFrSVv7UnZxGacsUrX86P7qQ2kcjouZZ446G-DNVUuPq0KpGggKN_cxdF4ps/s1600/Escarraman-Tegning.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="212" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsS8mYmPwBSJEzkol6JdfXxDHQiP0MfFZTpe3nopy_Zdnvt9cJStn7qwOSAukVf555IMPK0JmD6mEdwBFvFrSVv7UnZxGacsUrX86P7qQ2kcjouZZ446G-DNVUuPq0KpGggKN_cxdF4ps/s1600/Escarraman-Tegning.jpg" /></a></div>
<br />
<br />
<b>Dansende sang og syngende dans</b>
<br />Via Artis Konsort beskæftiger sig ofte med spansk musik fra middelalder, renæssance og barok, gerne i en form for temakoncerter.<br />
På det seneste har de inviteret flamencodanser Julie Andkjær Olsen ind i kredsen og i det hele taget inddraget flere visuelle elementer i deres koncerter, og med forestillingen Escarramán bliver der ekstra tryk på dramatikken.<br />
Dansesangene er samlet til en såkaldt pastiche-opera i ti tableauer, som bliver bundet sammen af historien om Escarramàn. Den fortælles i recitativer som Poul Udbye Pock-Steen har skrevet på dansk til lejligheden, og ledsages af en tegneserie projiceret op på storskærm. Tegningerne står spanieren Alberto de Arriba Guisande for. Han har studeret de mange malerier og tegninger fra tiden og fremmanet et autentisk univers.<br />
Storskærmen bruges ikke kun til tegneserien, men også til sangteksterne. De er nemlig virkelig en oplevelse, historier fulde af skøre indfald og masser af detaljer, også dem man ellers ikke talte højt om.<br />
"Her var et lille oprør nedefra, fuldstændig som i den tidlige rockmusik," bemærker Poul.<br />
Alt det sanselige og passionerede kommer også frem i Julie Andkjær Olsens dans som har elementer af flamenco med masser af håndklap, kastagnetter osv.<br />
"Vi giver musikken mere krop end man er vant til i den klassiske koncertsal, og prøver at få sangen til at danse og dansen til at synge," siger hun.<br />
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?tab=mj&blogID=216136940038478187" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"></a><b>En mobil forestilling</b>
<br />Escarramán har premiere den 4. februar på Den Fynske Opera og Københavnerpremiere på Hofteatret den torsdag den 14. april 2016. Men den er skabt til at kunne flyttes rundt og sættes op i teatersale, koncertsale, større kirkerum osv.<br />
"Den appellerer helt sikkert til et bredt publikum, så vi håber at komme lidt længere ud end normalt med den klassiske musik," siger Poul Udbye Pock-Steen.<br />
Forestillingen er også allerede booket til en del kulturhuse, musikforeninger, små teatre og festivaler i hele landet. Se hvor der er forestillinger <a class="inlinelink" href="http://viaartis.info/da/calendar" target="_blank">på websiden</a><br />
Man kan læse mere om forestillingen og hvordan man booker den, på <a class="inlinelink" href="http://escarraman.com/" target="_blank">escarraman.com</a><br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/L_QU2DbwSOM" width="313"></iframe>
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="260" src="https://www.youtube.com/embed/ZParkjE-KMw" width="313"></iframe>Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-87864095195172968332015-12-07T14:10:00.000-08:002019-01-17T14:11:53.325-08:00Historien om Det Kgl. KapelMan kalder det verdens ældste orkester; historien strækker sig fra Christians 1.'s tre mand store trompeterkorps oprettet i 1448 til dagens symfoniske orkester med 110 medlemmer. Lige nu er der en reduktion af orkestret på vej, og det har givet anledning til en del bekymring, både i dansk udenlandsk kulturliv. Ser man på historien som den er fortalt i Det Kongelige Kapels Forenings jubilæumsbog, har orkestret dog overlevet flere nedskæringer og andre kriser.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiLlzNVVzw77vcQxE3df5jTuEUXBtneBKDErb1FFs7Zh-FRHVjwvh7EujIckib8F76rIj3MnuJDnNiH4EbqvDQo63iJgmbVxD8MNzFCuZLt8jOlWlxGMnsYNx9EXF9nF8U8m96OCCyL2s/s1600/det-kgl-kapel.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="727" data-original-width="1600" height="145" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiLlzNVVzw77vcQxE3df5jTuEUXBtneBKDErb1FFs7Zh-FRHVjwvh7EujIckib8F76rIj3MnuJDnNiH4EbqvDQo63iJgmbVxD8MNzFCuZLt8jOlWlxGMnsYNx9EXF9nF8U8m96OCCyL2s/s320/det-kgl-kapel.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
Midt i november blev det klart at de besparelser regeringen har krævet af Det Kongelige Teater, blandt andet vil gå ud over Det Kongelige Kapel. Over de næste fire år skal der skæres syv mio., hvilket svarer til 14 stillinger ud af de nuværende 110. Det kommer til at kunne mærkes, og det er da heller ikke gået stille af; der er indløbet støtteerklæringer og kommentarer fra nær og fjern.<br />
Fra udlandet har blandt andre Daniel Barenboim udtrykt dyb bekymring over nedskæringerne:<br />
"Danmark kan være stolt over at have et orkester med mere end 500 års historie; et orkester der er hjertet i operahuset, og som både spiller ballet og symfonikoncerter. At reducere et sådant orkester til en størrelse hvor det ikke er i stand til at spille regelmæssigt i fuld størrelse vil få katastrofale langsigtede konsekvenser for Det Kongelige Teater. Jeg beder inderligt ledelsen på Det Kongelige Teater om at genoverveje deres planer om at reducere denne nationalskat. Der findes alternativer."<br />
<a class="inlinelink" href="https://www.facebook.com/Det-Kongelige-Kapel-166225850136030/" target="_blank">Se flere støtteerklæringer på Det Kongelige Kapels Facebookside </a><br />
Daniel Barenboim har ikke selv dirigeret Det Kongelige Kapel, men i bogen om Det Kongelige Kapel fortælles en historie om, at han som dreng hørte orkestret spille under ledelse af Edwin Fischer i Milano og på stedet besluttede sig til at blive både klaversolist og dirigent.<br />
Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel - fra Richard Strauss og Igor Stravinskij til Leonard Bernstein og Sergiu Celibidache.<br />
Carl Nielsens spillede andenviolin i orkestret en del år og virkede også som dirigent. Og så var der jo Frederik 9. som var musikalsk uddannet og jævnligt optrådte som dirigent. Blandt andet ved en koncert i 1970 hvor klaversolisten var kongens svigersøn Pris Henrik.<br />
Ved den lejlighed skal følgende ordveksling være faldet under en prøve på andensatsen af Beethovens 3. klaverkoncert:<br />
Kongen: Tempoet er for langsomt – Prinsen: Sådan er mit tempo – Kongen: Det er mig der er dirigent – Prinsen: Det er mig der er solist – Kongen: Ja, men det er mig der er konge!<br />
<b>Verdens ældste orkester</b>
<br />Når man kalder Det Kongelige Kapel for verdens ældste orkester, er det fordi der er en ubrudt linje af musikere knyttet til det danske hof siden 1448 hvor Christian 1. skaffede sig et trompeterkorps med tre medlemmer. I alt 1062 musikere er siden blevet registreret som kongelige musikere.<br />
Men nogen fast størrelse har det ikke været, både antallet af musikere, sammensætningen af instrumenter, orkestrets rolle og repertoire har varieret enormt. Alene i Christian 4.'s regeringstid svingede antallet af medlemmer i Kapellet fra 46 ved kroningen i 1588 til 77 ved sønnens bryllup for så at dale til 33 ved kongens død i 1648.<br />
Netop årene med Christian 4. var ellers en blomstringstid hvor der blev ansat musikere fra flere europæiske lande – blandt andet komponisten og lutenisten John Dowland og komponisten Heinrich Schütz der blev udlånt fra kurfyrst Johann Georg 1. af Sachsen for at stå i spidsen for den musikalske del af prinsens bryllupsfest.<br />
100 år senere, i 1689, bliver Kapellet reduceret til bare fire medlemmer fordi operabygningen, en tilbygning til dronning Sophie Amalienborgs slot som er bygget helt i træ, brænder ned til grunden under en festforestilling. En olielampe eksploderer og antænder en del af kulissen, og i løbet af kort tid har ilden fortæret hele huset og taget livet af 180 af de 200 tilskuere plus altså hovedparten af orkestret.<br />
Ti år senere sætter Frederik 4. gang i byggeriet af et nyt operahus. Men kongen forregner sig – driftsudgifterne til den stort anlagte opera er højere end forventet, publikum svigter, og der er hård konkurrence fra forskellige komedietrupper. Lyder det bekendt? Ja, historien har det med at gentage sig – også nu taler man om at det fine nye operahus på Holmen 'stjæler' midler fra forestillingerne.<br />
<b>Danmarkshistorie fortalt gennem et kongeligt orkester</b>
<br />Historien om Det Kongelige Kapel er blevet til i anledning af Det Kongelige Kapels Forenings 100-års jubilæum i 2013. Forfatterne er to tidligere kapelmedlemmer, violinisten Troels Svendsen og basbasunisten Mogens Andresen, i samarbejde med musikforskeren Inger Sørensen.<br />
Bogen er virkelig fornøjelig læsning spækket med fine illustrationer. Den handler både om musikerne, instrumenterne, musikken, operahusene, kongerne og nogle helt almindelige mennesker omkring dem; det hele bygget op som mindre fortællinger og nedslag i livet omkring Kapellets musikere.<br />
<a class="inlinelink" href="http://gad.dk/det-kongelige-kapel" target="_blank">Bogen om Det Kongelige Kapel kan købes på Gads Forlag</a><br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-44295536973178328182015-08-03T00:14:00.000-07:002019-01-16T00:14:55.553-08:00<div style="text-align: left;">
<b>Izar Melting Pot Ensemble ser en musikalsk sammenhæng mellem den allertidligste nedskrevne europæiske musik og den traditionelle arabiske musik; lange virtuose melodifraser fulde af ornamenter med en klar rytmisk bund. Ensemblet har netop udgivet deres første cd, og Optakt har bedt cand.mag. Simon Jarløv, der blandt andet spiller i middelalderensemblet Krapyl, give den et par ord med på vejen.</b><br />
<i><br /></i>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFut2p2a5K0sAktEdTlL8VKB0e-wK_GcyQytRN9ik1czOwIpZOtCErDQ_n75j3ZTO_0keaHlCyiyQo9b_emqaT_tfVF7V1uno7OMSIS9WnS7Tdl4vAitWmStTdkHFYNdZ6XG-FvNT6X8o/s1600/izarcover.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="303" data-original-width="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFut2p2a5K0sAktEdTlL8VKB0e-wK_GcyQytRN9ik1czOwIpZOtCErDQ_n75j3ZTO_0keaHlCyiyQo9b_emqaT_tfVF7V1uno7OMSIS9WnS7Tdl4vAitWmStTdkHFYNdZ6XG-FvNT6X8o/s1600/izarcover.jpg" /></a></div>
<i><br /></i>
<i><br /></i>
<i>Af Simon Jarløv</i><br />
<br />
Izar Melting Pot Ensemble er et dansk ensemble bestående af fire unge og meget dygtige musikere med meget alsidige specialer i bl.a. drejelire og blokfløjte. Sammen har de sat sig for at undersøge forholdet mellem europæisk musik fra 1300-1400-tallet og nordisk og arabisk folkemusik. Ensemblet hævder, at middelalderens musik var stærkt præget af den arabiske musiktradition, og for at forstå fortidens musik, må man også se på, hvordan man spiller musik i Mellemøsten – derfor denne smeltedigel.<br />
Hvordan er eksperimentet faldet ud?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5V1lhIF0KlAdpJFszHFvh9mxLDN4tuHc2o0-mNYzsr7vExn22gnovxIpCDtmPjHODOgPejbBJwKrG9FRiK3a853WTzkFe5Q5dELKH6Z0Va41gOXpMUcqFhd-QXKh0n6MJAfo28ynuL6w/s1600/izar-melting-pot.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="183" data-original-width="275" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5V1lhIF0KlAdpJFszHFvh9mxLDN4tuHc2o0-mNYzsr7vExn22gnovxIpCDtmPjHODOgPejbBJwKrG9FRiK3a853WTzkFe5Q5dELKH6Z0Va41gOXpMUcqFhd-QXKh0n6MJAfo28ynuL6w/s1600/izar-melting-pot.jpg" /></a></div>
<br />
<br />
Til at starte med vil jeg rose musikerne. De har store færdigheder på deres instrumenter, hvad enten det er arabisk oud (lut), drejelire, blokfløjte eller rammetromme, og sammen skaber de en stor lyd, der ikke kan andet end imponere. Musikken er baseret på klassiske kompositioner og den førnævnte folketradition, men meget af det er også improviseret. Det er lidt fremmed for den moderne, klassiske tradition i Europa, men er meget normal i f.eks. den arabiske verden.<br />
Middelalderens musik bliver meget levende og nærværende, når ensemblet slår sig løs og afviger fra de støvede kilder, og man begynder at kunne ane det billede, ensemblet gerne vil vise lytterne. De arabiske stykker lyder også meget fornemme, og gruppen er måske ligefrem nogle af de første til at spille dem med drejelire.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVfscIIk9eZG5eqSEt4xmZ0ihr2HNxsgm35Nkh3fg8NT3yZO1byNFsHPYriUJaplF7_5hXU72-yTQ2-RTjxzPAYqkzWpCGsoAioi4VrBmd4xmbIE2aRztWUErBg-y9eCQ8cLqLksZLEEo/s1600/Izar1_1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="239" data-original-width="250" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVfscIIk9eZG5eqSEt4xmZ0ihr2HNxsgm35Nkh3fg8NT3yZO1byNFsHPYriUJaplF7_5hXU72-yTQ2-RTjxzPAYqkzWpCGsoAioi4VrBmd4xmbIE2aRztWUErBg-y9eCQ8cLqLksZLEEo/s1600/Izar1_1.jpg" /></a></div>
<br />
<br />
Med hensyn til sammenblandingen af de forskellige musiktraditioner er jeg mindre begejstret. At høre de gamle franske stykker fra Manuscrit du Roi spillet med eksempelvis oud giver meget god mening, da musikken sandsynligvis også blev spillet med enten det eller et lignende instrument, men jeg kan ikke se, hvorfor musikken skulle give mere mening, fordi det ledsages af et stykke arabisk musik. Jeg får ikke en særlig følelse af, at det lige præcis er sådan, verden hænger sammen, når jeg hører repertoiret, eller at denne tolkning er mere rigtig end, hvad man kan høre med f.eks. Jordi Savall, Unicorn Ensemble eller Micrologus, der alle har gode bud på, hvordan middelalderens musik skal spilles.<br />
The Melting Pot er et bestemt et lyt værd for de fire musikeres stærke sammenspil og musikalitet. Om man kan lide deres kunstneriske tolkning, er en ren smagssag. Musikken i sig selv er velspillet og fungerer godt med en række gode ørehængere fra nær og fjern, fortid og nutid.<br />
<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/tSHYTI9lZjU?list=PLLbuAAqiythNqXfIZQkuLXHdB7a6OAbCz" width="560"></iframe></div>
Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-51451015763961580622015-03-02T14:07:00.000-08:002019-01-17T14:08:37.804-08:00Ny musik set med grafiske øjneKan man i et enkelt billede beskrive en kompleks komposition? Kan idéen, tanken, stemningen i musikken udtrykkes grafisk, så man straks man tager cd'en i hånden, bliver sporet ind på hvad der gemmer sig bag coveret? Ja, det kan man godt, mener designeren Denise Burt, og hun har samlet 24 beviser for det i bogen Seeing New Music.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7DPyvrdFkG3yfAGL2lEWuKZ1jNkkJveQhHoMNL1zUsf-fSa6ejwWEAI5wXr-vL7ItGjyGzXrUcW1oFtp-HtAD1mUYyKEUj78WCIFstltsnnlkEk8O7gT4_A5YqzzcizFGrY3irjakSOo/s1600/seeing-new-music.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="168" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7DPyvrdFkG3yfAGL2lEWuKZ1jNkkJveQhHoMNL1zUsf-fSa6ejwWEAI5wXr-vL7ItGjyGzXrUcW1oFtp-HtAD1mUYyKEUj78WCIFstltsnnlkEk8O7gT4_A5YqzzcizFGrY3irjakSOo/s1600/seeing-new-music.jpg" /></a></div>
<br />
<br />
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
Den new zealandske designer Denise Burt bor i Danmark og har gennem 10 år samarbejdet med Dacapo Records og andre pladeselskaber om covers til deres udgivelser med ny kompositionsmusik. De 24 bedste præsenterer hun i bogen 'Seeing New Music' hvor man følger hendes rejse ind i komponisternes verden og frem til netop det billede som giver essensen i et enkelt visuelt udtryk.<br />
Denise Burt har efterhånden vænnet sig til at gå i direkte dialog med komponisterne for at forstå hvilke tanker og idéer der ligger bag musikken. Det er både inspirerende og vanskeligt, for musikken er så tæt på deres hjerter at det kan være svært for dem at se den med andres øjne, skriver hun. Og grafikeren balancerer i det hele taget på en knivsæg mellem komponisten, musikerne og pladeselskabet.<br />
De eventuelle problemer skygger dog ikke for hendes store engagement og glæde ved at arbejde sig ind i musikkens verden, og bogen er blevet en spændende beretning om 24 vidt forskellige værker af nogle af nutidens største komponister.<br />
Fra Per Nørgård – Symphonies 1 & 8, der trækker direkte på komponistens beskrivelse af musikken som metamorfoser med en undertone af noget mørkt og mystisk - og spiraler eller ziggurater. Over Bent Sørensen – La Notte, hvor Denise Burt lader den sorte nat ændre sig til en sky der som en blækklat flyder ud over morgengryet. Og til David Lang – death speaks, hvor en hånd på en skulder siger det hele.<br />
Det er spændende at følge Denise Burts samtaler med komponisterne og efterfølgende arbejde med det grafiske udtryk der skal være så enkelt og præcist at det kan rummes på de 120 x 120 mm der er til rådighed – altså vel at mærke efter at hun fik tilkæmpet sig hele fladen, og plademærkets logo trådte i baggrunden.<br />
Bogen er en visuel nydelse, men man kan også læse historierne og se de flotte grafiske løsninger på Denise Burts hjemmeside elevator-design.dk. Hun har endda været så venlig at samle en<a class="inlinelink" href="http://elevator-design.dk/?p=2371" target="_blank"> Spotify playliste </a>med al den musik der ligger bag coverne.<br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-10960454091696242312014-08-08T14:52:00.000-07:002019-01-15T14:52:58.186-08:00Sir Andrew Davis: Dirigenten er musikernes kollegaEn af vor tids store dirigenter, englænderen Sir Andrew Davis, er fyldt 70 i år og er i den anledning på turné med sit orkester, Melbourne Symphony Orchestra. De lægger vejen forbi Tivoli og spiller den 25. august Strauss, Elgar og Berlioz med den norske cellist Truls Mørk som solist. Claus Adam Jarløv fik mulighed for en halv times telefoninterview med fødselaren.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6AItDPZXN0Oma6K70Ldgk3kP1N1K-c22m8DplJMzhiOH8GN8Nmy2MPS5w1tbHQVYYw_U0_1wXU_XYWGATduFAucEGbOlqFcMxZAqG4RLc8GCh09mkjOGP_Oz75INbAaODoiKnQM5Qgd8/s1600/Sir_Andrew_Davis_c_Dario_Acosta_Photography.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="173" data-original-width="231" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6AItDPZXN0Oma6K70Ldgk3kP1N1K-c22m8DplJMzhiOH8GN8Nmy2MPS5w1tbHQVYYw_U0_1wXU_XYWGATduFAucEGbOlqFcMxZAqG4RLc8GCh09mkjOGP_Oz75INbAaODoiKnQM5Qgd8/s1600/Sir_Andrew_Davis_c_Dario_Acosta_Photography.jpg" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Andrew Davis, foto Dario Acosta Photography</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<i>Af Claus Adam Jarløv</i><br />
<br />
Dut-dut - "dette opkald kan ikke gennemføres ..."<br />
Klokken er 9.30, og jeg skal interviewe dirigenten Sir Andrew Davis. Det er en anelse spændende for han er en af disse englændere der er aldeles uformelle og 'easy going' uden at man et sekund lades i tvivl om hvor autoriteten ligger. Jeg har fået en halv time til en samtale med ham, og så kan jeg ikke komme igennem på telefonen. Jeg prøver Sir Andrews mobilnummer, og det går straks lidt bedre, ustabilt men dog brugbart.<br />
Han fortæller at han egentlig er uddannet organist fra King's College i Cambridge før han blev grebet af at lede et helt orkester. Det gik hurtigt meget fint, og der kom flere og flere jobs over hele verden. Som orkesterdirigent bruger man normalt en pind til at dirigere. Det gjorde Sir Andrew også, indtil en tennisalbue fik ham til at prøve at dirigere med de bare hænder. Det gør han fortsat og har det rigtig godt med det.<br />
Men hvordan ser han sig selv som dirigent? Er han en tyran der hundser med orkestret og rasende forlader prøver som ikke går efter hans hoved? Eller er han 'the nice guy' der gør alt for at behage musikerne?<br />
Sir Andrew regner sig for at være musikernes kollega; han mener der er tale om et samarbejde hvor også dirigenten skal lytte til orkestret. Men der skal ikke være nogen tvivl om hvilken vej dirigenten vil med musikken. Altså en fin balance mellem autoritet og samarbejde – noget jeg forresten også mærker i løbet af samtalen. Mange gode grin, afbrydelser, venlig snak – og så: "Next question!"<br />
<b>Lyden af et orkester eller lyden af en komponist</b>
<br />Den nu 70-årige Sir Andrew har dirigeret et hav af orkestre gennem tiderne, og jeg spørger om orkestrene har hver sin 'sound'.<br />
Jo, siger han, sådan var det i gamle dage hvor de store orkestre havde deres egne traditioner og krav til musikerne. I dag er orkestrene meget mere internationaliserede, og forskellene er udvisket. Måske med undtagelse af Gewandhausorkestret i Leipzig og Dresdner Staatskapelle som har formået at fastholde deres egen klang, især i strygerne.<br />
I gamle dage, når Herbert von Karajan med sine Berlinerfilharmonikere dirigerede det ærkefranske værk La Mer af Debussy, kunne det hurtigt blive til 'Das Meer', simpelthen fordi orkester og dirigent var så tyske i klang og tilgang at værket mistede sit franske islæt. Sådan er det ikke længere. Nu kan et godt symfoniorkester måles på evnen til at tilpasse sig værkets særlige karakteristik. I stedet for at det er orkestret der bestemmer klangen, er det i dag i højere grad værket der kommer til sin ret. Forudsat, naturligvis, at dirigenten er i stand til at formidle stoffet.<br />
<b>Tysk, engelsk og fransk</b>
<br />Koncerten i Tivoli har tre værker på programmet fra tre forskellige lande:<br />
Stor, svulmende klang med skønne solosteder i tyske Richard Strauss' Don Juan. Her beder Sir Andrew os lægge mærke til hvorledes Don Juan i sin stræben ender med at slå sig selv ihjel.<br />
Derefter hører vi ærkeengelske Elgars intime og elegante cellokoncert med Truls Mørk som solist.<br />
Og koncerten slutter med en musikalsk revolution: franske Berlioz' syrede Symphonie Fantastique. Tænk, siger Sir Andrew, dette værk er skrevet to år efter Beethovens død. Hos Berlioz føres vi for første gang i musikhistorien ind i en persons indre univers, på stoffer i en drømmeverden og i et tonesprog der vendte op og ned på hvad der var 'rigtig musik'. Sir Andrew mener at netop dette værk er en milepæl i musikhistorien som Stravinskys Sacre du Printemps blev det 70 år senere.<br />
Tysk, engelsk og fransk musik spillet af australske Melbourne Symphony Orchestra ledet af Sir Andrew Davis. Fuld besætning, stor lyd, skønne farver, flere sprog. Forbindelsen bliver igen usikker, men vi får lige råbt farvel på telefonen.<br />
Der er noget at glæde sig til den 25. august i Tivoli.<br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-216136940038478187.post-64906047199892405022014-05-20T14:24:00.000-07:002019-01-16T14:26:44.292-08:00Netværket er den nye agent<b>Truelinked Classical Artists Network er et socialt medie og en jobportal i et, specielt designet til at koble klassiske musikere og arbejdsgivere sammen uden en agents mellemkomst. Idéen til det nye it-netværk for klassiske kunstnere fik Sune Hjerrild, da han havde været freelance operasanger gennem en årrække, og havde erfaret at dette arbejdsmarked ikke fungerede optimalt. Nu satser han sin egen operakarriere for at gøre det bedre for alle de andre.</b><br />
<b></b><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixGtS9qneh8oVr2uQv1l3gVrhq-2ScSmoHc9Xxb-aJtvU05riXbHWdjq4A1IuyDoRXmO-ckSrlQQjFsB4QffHrobNIeFFg8WOrFngDqUjL5ZZv79R6sTncBRvkGnxDwWmHpPkMDEuUkAM/s1600/Truelinked.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="132" data-original-width="250" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixGtS9qneh8oVr2uQv1l3gVrhq-2ScSmoHc9Xxb-aJtvU05riXbHWdjq4A1IuyDoRXmO-ckSrlQQjFsB4QffHrobNIeFFg8WOrFngDqUjL5ZZv79R6sTncBRvkGnxDwWmHpPkMDEuUkAM/s1600/Truelinked.jpg" /></a></div>
<br />
<br />
<i>Af Marianne Ryde</i><br />
<br />
Sune Hjerrild er uddannet som tenor fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet og har siden han blev færdig i 2002, sunget på mange af verdens opera- og koncertscener og haft succes ved flere store sangkonkurrencer. Mens han således var godt på vej til at skabe sig en karriere, indså han samtidig at der var noget galt med dynamikken på arbejdsmarkedet for klassiske musikere.<br />
"Agenturerne har mange kunstnere i 'stald', men få personer til at sælge dem. Det betyder at kun en brøkdel af kunstnerne, eller kun dem som i forvejen har et navn, virkelig får noget ud af at lægge deres karriere i hænderne på agenten. De fleste må selv skaffe sig jobs via deres egne kontakter, eller bliver anbefalet til jobbet af andre i branchen; men alligevel tager agenten i snit 15 procent af kontrakten. Desuden beholder agenten jo naturligvis også kontaktoplysningerne på alle man har arbejdet for, i sit eget kartotek så man ikke kan tage dem med sig videre i sin karriere hvis man på et tidspunkt forlader agenturet."<br />
Sune taler sig hurtigt varm – han synes i den grad der er plads til forbedringer i dette system. Han gik længe og tyggede på hvordan det kunne gøres, og en dag tilbragte han en flyvetur fra Aalborg til København i selskab med en it-forretningsmand som spurgte ham: "Hvad er din bedste idé?"<br />
Sune sagde at han havde tænkt på at kunstnere kunne blive mere uafhængige af agenturerne ved at danne et it-baseret kunstnernetværk hvor man betalte hinanden en lille procentdel for at skaffe hinanden jobs. Den fremmede forretningsmand sagde: "Det netværk skal du lave!" Og så gik Sune i gang med at opbygge Truelinked Classical Artists.<br />
<br />
<b>Profiler, cirkler og søgemaskiner</b>
<br />"Truelinked bygger på den kendsgerning at for de allerfleste kunstnere er det deres eget netværk der er vigtigst for at få jobs. Det handler om at vi anbefaler hinanden og gør brug af hinandens kontakter, altså at vi bliver en slags agenter for hinanden," begynder Sune at forklare.<br />
Det siger sig selv at netværket ikke er begrænset til bestemte lande, og alle musikere, sangere og andre der arbejder inden for den klassiske musik, kan melde sig til. De skal blot levere et CV og en eller anden form for lyd- eller billedfil som bliver vurderet af Sune og hans team i Truelinked.<br />
"Det er en slags online audition som skal vise at man er professionel musiker. Det er altså ikke nødvendigt at tilhøre eliten for at komme med i netværket men man skal på den anden side heller ikke være et helt ubeskrevet blad," siger Sune og glæder sig over at Truelinked faktisk har tiltrukket rigtig mange prominente kunstnere.<br />
Lever man op til kriterierne, får man gratis sin egen side på truelinked.com hvor man kan opbygge en profil og invitere kolleger og arbejdsgivere ind i sin cirkel.<br />
Via dette professionelle netværk får man så mulighed for at blive set, anbefalet og castet til relevante jobs. Truelinked skal kun have seks procent af de kontrakter der skabes gennem netværket. Pengene går til arbejdet med det unikke it-system, vurdering af ansøgerne og hjælp til at tilrettelægge praktiske forhold såsom kontraktforhandlingen, rejser og andet i forbindelse med et job. Hvis en 'Truelinker' hjælper en anden til et job, får han eller hun dog halvdelen af de seks procent.<br />
Institutioner der hyrer klassiske kunstnere, kan uden beregning få tildelt et specialdesignet site og kan derefter frit søge i Truelinkeds database efter forskellige kriterier som instrument, stemmetype, land, repertoire, erfaring osv.<br />
"Vi læser så at sige CV'erne for arbejdsgiverne, og med vores 'Production planning tool' er det muligt for eksempel at caste et helt hold til en operaproduktion. Vi kan også hjælpe med det vi kalder 'jump in-service' hvis der i sidste øjeblik er brug for en stand-in for en kunstner der er blevet syg," fortæller Sune.<br />
<br />
<b>Win-win</b>
<br />"Truelinked er ikke et agentur der 'sidder' på kunstnerne – vi stiller blot et elektronisk system til rådighed for dem og koncertarrangørerne og hjælper parterne med at finde hinanden. Det er ren win-win, for både kunstnerne og arbejdsgiverne slipper billigere på grund af vores lave fee," siger Sune Hjerrild.<br />
Hans begejstring er til at tage og føle på, og den hurtige stigning i antallet af kunstnere der har skaffet sig en profil på Truelinked, tyder på at han har ramt et behov. I løbet af de første fire måneder har netværket fået 600 godkendte medlemmer. Mange er fra Italien hvor markedet er temmelig hårdt lige nu, men også amerikanske, tyske og danske kunstnere har meldt sig i klubben som vokser konstant.
<br />De første kontrakter er også blevet underskrevet med Truelinked som mellemled. Bayrische Staatsoper har bl.a. hyret en dirigent til Glucks Orfeo i sæsonen 2014-15.<br />
Faktisk går det så godt at Sune har måttet drosle ned på sin egen operakarriere. Han kan ikke nå både at synge med i store produktioner og forfølge alle de mange idéer han får til at udvikle Truelinked.<br />
"Det er mit hjertebarn. Jeg brænder for at ændre vilkårene i en branche hvor det ikke er vanvittig nemt at få enderne til at nå sammen. Med Truelinked tror jeg mange kunstnere vil opleve at de får mere ud af de jobs og kontakter de har. Nogle vil måske ikke turde droppe deres agenter, men det behøver de jo heller ikke. De kan sagtens både være hos en agent og i Truelinked. Hvis agenten fylder ens kalender, så er det jo fint, og ellers har enhver da ret til at forsøge at forfølge sine drømme med alle andre til rådighedstående midler."<br />
<br />Optakthttp://www.blogger.com/profile/14902297353093800290noreply@blogger.com0